Advokaten 7 - Advokat(samfund) – har vi et værdifællesskab?

Print Print
12-09-2011

Af Søren Jenstrup, formand for Advokatrådet

Den 27. maj i år holdt IBA´s “Bar Issues Commission” et såkaldt åbent forum i Warszawa, hvor advokatsamfund fra hele verden var repræsenteret. Samlingen sluttede med en interessant og udbytterig brainstorm, hvor 49 emner kom på bordet som fremtidige projekter, mødeemner og udviklingsideer. Der var en række af forslagene, der kredsede om advokaters grundlæggende rolle i (verdens)samfundet. “Why do we need lawyers? What is the lawyer in society? The lawyer as an international human being. The role of lawyers as intellectuals of society – moral values, core values and the basics of society”, og mere praktisk i samme retning: “How to raise awareness of the bar to understand the place in society of lawyers? How does a bar association best facilitate access to justice? The legal profession and the global community – does the bar have a role? How can bar associations engage their members to become more globally oriented? How do we give voice to each member bar? How to obtain the collective action of the IBA?”

Meget er sagt og skrevet – også her på dette sted i magasinet Advokaten – om advokatens ret enestående placering som uafhængig forkæmper for den enkelte borgers legitime interesser i forhold til omverdenen. Udgangspunktet herfor er vores eget etiske og intellektuelle fundament, og for at vi som advokater kan udfylde vores rolle bedst muligt, er det ikke nok at kunne forstå lovgivningen i snæver forstand. Vi må også kunne forstå – og tage stilling til – lovens formål i bredere forstand end det skrevne ord. Og vi må kunne forstå dens forankring i de kulturelle og moralske værdier, der kendetegner i hvert fald den demokratiske del af verdenssamfundet.

Når man taler om “moralens årti” og “samfundets sammenhængskraft”, er det efter min opfattelse ikke blot skåltale, floskler og souffléretorik. Debatterne i internationale fora som f.eks. IBA viser, at vi rent faktisk har nogle afgørende grundværdier til fælles, som udmøntes i en række helt fundamentale krav til et demokratisk retssamfund. Og for at disse grundlæggende krav, f.eks. uskyldsformodningen, legalitetsprincippet, adgang til uafhængig domstolskontrol, lighed for loven mv., skal give den enkelte mening, er det værd at ofre lidt krudt på religions- og idéhistorie og den række af ganske fremragende postmoderne filosoffer, der søger at samle op og løfte os ud over den materialistiske, videnskabeligt dokumenterede og naturlovsbundne “virkelighed”, som nogen synes at befinde sig i.

Vi advokater arbejder – i modsætning til f.eks. ingeniører, læger og revisorer – i et krydsfelt, hvor opklaring af “faktum” vel nok  er vores udgangspunkt, men hvor “sandheden” eller “retfærdigheden”, der skal knyttes an til dette faktum stort set altid vil have et yderligere subjektivt niveau. Og først når vi forstår, at den retlige subsumption IKKE er en matematikopgave, men en virksomhed, der stiller endog meget høje krav om åndelig habitus og moral, kan vi beskæftige os med de indledningsvis foreslåede emner på en meningsfuld måde.

Er der så et globalt fælles værdigrundlag at bygge på? En endelig og udtømmende besvarelse af det spørgsmål kræver nok et globalt overblik over kulturelt og religiøst rodfæstede normer, som jeg må erkende overstiger min formåen. Men én ting føler jeg mig intuitivt overbevist om: Det er opsporingen, afsøgningen og ultimativt integreringen af et sådant fælles værdigrundlag i vores sameksistens, der kommer til at afgøre “vores” (forstået som planeten Jordens) succes eller fiasko. Og i det arbejde tror jeg faktisk, at verdens advokatsamfund og advokater vil kunne spille en central rolle.