Advokaten 6 - Og hvad kan vi så lære af det?

Print Print
16-08-2011

Det siges, at unge i dag finder stor morskab ved at eksperimentere med cola og mentos-pastiller. Hvis sidstnævnte tilsættes førstnævnte, eksploderer sodavanden i en kemisk reaktion.
Jeg bruger billedet, fordi den debat, der udspillede sig på det netop veloverståede ordinære Advokatmøde i Kolding, havde lidt karakter af det samme: En af vore indbudte gæster, nemlig Ekstra Bladets tidligere chefredaktør Bent Falbert, blev som pastillen sænket ned i havet af advokater, der straks brusede voldsomt op i et både medrivende og ganske underholdende arrangement.
Vores paneldebat handlede om advokaternes møde med medierne og den moderne medievirkelighed: Skal en advokat i dag, ikke bare i straffesager, men også f.eks. i de meget profilerede erhvervssager, der er fulgt i finanskrisens kølvand, være i besiddelse af en journalistisk tillægsuddannelse for at kunne tackle pressen? Hvilken interesse, om nogen, har en advokat i at optræde på klientens vegne i medierne? Og har medierne nogen anden rolle i et demokrati og retssamfund, end at øge cirkulationen og dermed tjene penge til ejerkredsen?
Vores paneldebat om dette emne havde, foruden Bent Falbert, deltagelse af Advokatrådets Henrik Høpner og Politikens tidligere chefredaktør Bo Maltesen og med Clement Kjersgaard som kyndig ordstyrer på arrangementet. Entydige konklusioner lå ikke lige for efter en så sprudlende diskussion, men et par pointer kan dog trækkes frem: Retssikkerheden for de mennesker, som af den ene eller anden grund havner i så spektakulære retssager, at medierne dækker dem intensivt, synes at blive krænket, når ikke bare navne, men ofte mange personlige detaljer, om disse mennesker videreformidles i medierne, inden personerne har fået dom. En mulig løsning kunne være et fælles kodeks for mediernes dækning af retssager. En anden mulighed, som Henrik Høpner bragte frem i debatten, kunne være en regel om “omvendt navneforbud” – at navnet på den sigtede/tiltalte som udgangspunkt er underlagt navneforbud, medmindre det ophæves af en dommer. Det er en tanke, vi vil arbejde videre med i den kommende rådsperiode.
Ikke flere af debattens detaljer her. Inde i magasinet kan du finde en særskilt reportage om denne og de øvrige paneldebatter, ligesom vi kort omtaler Advokatmødets øvrige højdepunkter.
Generalforsamlingen, som denne gang indledte Advokatmødet, var kort i forhold til den lidt mere spændte generalforsamling i 2009, hvor jeg selv havde æren af at være i valgkamp om formandsposten.
Jeg mener, vi nu på fornem vis har lagt den lidt svære tid bag os, hvor et godt og velfungerende samarbejde med Danske Advokater skulle grundlægges, og jeg glædede mig ved, at foreningens formand, Lars Svenning Andersen, på mødet udtrykte enighed heri.
Jeg vil i de kommende to år sætte følgende mål for udviklingen af Advokatsamfundets arbejde:

·         Bedre medlemsservice.
·         Større synlighed og åbenhed om det store frivillige arbejde, gode kolleger udfører i regi af Advokatrådet, udvalgene og Advokatnævnet, og som pro bono retshjælpere i bl.a. advokatvagterne.
·         Større fokus på at opnå indflydelse på de politiske processer, som skaber lovgivningen og rammerne for vores arbejde.

Heldigvis fik vi på generalforsamlingen det skulderklap, at Advokatrådets forslag til budget og bidrag blev godkendt. I de forløbne to år har vi tæret på formuen, akkurat som forudset og forudsat ved vedtagelsen af forsamlingens forslag om bidragsreduktion på Advokatmødet i 2009. Vi har således kørt med kalkuleret underskud og samtidig gennemgået udgiftssiden med en tættekam og effektiviseret, hvor det kunne lade sig gøre. I dag fremstår sekretariatet i fin kampform og Advokatrådets vurdering var, og er, at det har sin pris, hvis vi seriøst skal servicere de mange kolleger, som bruger søndage på at skrive høringssvar, bruger dage og uger på råds- og udvalgsarbejde, aftener på kredsmøder etc. Da vi ikke kan fortsætte med at tære på formuen (hvilket inden for få år ville føre til en gældssættelse af Advokatsamfundet) foreslog vi, at bidraget, der som nævnt ekstraordinært blev nedsat i 2009, gradvis blev bragt tilbage til samme niveau over de næste to år. Heldigvis med fuld enighed og tilslutning fra generalforsamlingen.
Tak til alle jer, som valgte at bidrage så positivt til Advokatmødet i 2011. Vi håber på endnu flere i 2013. Men vi behøver ikke at vente to år med at tales ved igen, hvis du har en god idé eller input til vores arbejde. Du kan altid ringe til mig eller til sekretariatet i Advokatsamfundet.