Advokaten 6 - Løbeskoene er lidt lettere bagefter

Print Print
16-08-2011

Skal advokaternes frivillige rådgivning i advokatvagterne piskes frem af Advokatrådet – eller overlades til den enkelte advokat?

Af Rasmus Lindboe, kommunikationschef, Advokatsamfundet

Hvad er fremtiden for den frivillige rådgivning, som masser af advokater i dag tilbyder borgerne gratis i landets mere end 80 advokatvagter?
Skal det såkaldte pro bono arbejde understøttes af Advokatrådet? Hvordan skal det gøres? Eller skal advokaternes organisation simpelt hen blande sig langt udenom, og overlade initiativet til den enkelte advokat og de enkelte kontorer?
Det var dilemmaet i en temadrøftelse på Advokatmødet i Kolding.
I et panel, der repræsenterede både Dommerforeningen, Forbrugerrådet, Advokatrådet samt en CSR-rådgivningsvirksomhed, var der mange synspunkter, og overvejende støtte til fortsat at lade advokatvagterne være drevet af frivillighed – understøttet af Advokatrådet.
- Mange advokater er rundhåndede med deres bistand: Klienten har et problem, der skal løses. Også selv om det ikke er en god forretning, undertiden slet ikke en forretning. Netop viljen til at yde en uegennyttig indsats har stor betydning for andre værdier, der knytter sig til advokattitlen. Værdier som integritet og retfærdighedssans, sagde advokat Jeppe Skadhauge. Han er formand for en arbejdsgruppe under Advokatrådet, der har set nærmere på advokatvagternes fremtid.

Forbrugerrådets formand, Camilla Hersom, pegede i sit indlæg på, at advokaterne via Advokatsamfundets vedtægt faktisk har bundet sig til en indsats:
I Advokatsamfundets vedtægter står, at Advokatsamfundet arbejder for befolkningens adgang til vederlagsfri retshjælp ved advokatvagterne, påpegede hun. Hun læste den rapport, Advokatrådet netop havde udgivet om advokatvagterne, som et vink om, at ordningen kan komme i fare:
- Det virker, som om Advokatsamfundet både frygter og forudser, at det vil blive endnu sværere at rekruttere i fremtiden, sagde hun.

Udvikling – ikke afvikling
Jeppe Skadhauge understregede dog, at Advokatrådets holdning var, at advokatvagterne skal understøttes bedst muligt – og at den udgivne rapport netop har en række tiltag, som skal sikre dette.
- Advokatvagterne er helt afhængige af den skare af advokater, der holder fast i netop denne form for pro bono arbejde. Der er en tendens til, at det er de samme advokater, der trækker læsset. Og i takt med, at de bliver ældre, er der behov for yngre kræfter, sagde han.
- Skal Advokatrådet tage en mere aktiv indsats? Skal vi markedsføre en pro bono uge? Skal vi understøtte arbejdet? Eller skal Advokatrådet holde sig til det pro bono arbejde, der ligger i at virke til gavn for retssamfundet? spurgte han.
Elisabeth Michelsen fra Dommerforeningens bestyrelse mente, at sagen set med den menige borgers øjne kunne synes enkel:
- Som almindelig borger er det ikke svært at mene, at advokater naturligvis skal yde noget ekstra til samfundet. Men der er fra domstolenes side ikke noget behov for at diktere, at alle advokater partout skal have en pligt til at tage en vis mængde af denne type sager.
Samtidig opfordrede hun dog advokaterne til – for deres egen og deres fuldmægtiges skyld – at tilegne sig procedureerfaring, hvis de ikke allerede har det:
- I ville også gøre jeres advokatfuldmægtige en tjeneste ved at påtage jer nogle sager. For I ville kunne give en bedre sparring og de fuldmægtige ville måske endda kunne finde en rigtig sag til advokatprøven og ikke skulle henvises til en fiktiv prøve, sagde hun med henvisning til, at antallet af retssagsprøver i fiktive sager ligger på et højt niveau.

Heller ikke Forbrugerrådet ville stille håndfaste krav til advokaterne:
- Den tendens, der kan være i advokatvirksomheder til at engagere sig i andre typer af pro bono arbejde frem for i advokatvagten – den glidning kan jeg sådan set godt forstå. Det kan give mere opmærksomhed i pressen, og man kan markedsføre sig selv bedre på den måde, men jeg vil appellere til, at man fastholder hjælpen til den enkelte forbruger, der ikke kan finde op og ned på en sag, sagde Forbrugerrådets formand Camilla Hersom

Selvkritik
Advokat Birte Ortmann har i en årrække bidraget til retshjælpen i Lyngby. Hendes opfordring til Advokatrådet var klar:
- Advokatfuldmægtigene vil selvfølgelig gerne, for de får point. Det ville være godt med point til de advokater, der kommer, sagde hun med sigte på de 54 lektioners efteruddannelse, som alle advokater skal optjene over en tre-årig periode.
En anden advokat, der i mange år har lagt frivilligt arbejde i en advokatvagt, er Jeppe Søndergaard, som på Advokatmødet udtrådte af Advokatrådet efter en seksårs-periode:
- Jeg er en del af noget, jeg nødigt vil undvære. Der findes ikke noget bedre end at kunne hjælpe andre mennesker. Det er, som om løbeskoene er lidt lettere bagefter. Advokatstanden får status som en del af lokalsamfundet, sagde han og formulerede sin pointe skarpt:
- Når man er født i et land, der flyder med mælk og honning, og har fået en gratis uddannelse, så påhviler der én nogle forpligtelser. Og en af de pligter er efter min opfattelse at deltage i det ulønnede arbejde i advokatvagterne.
Advokat Sune Skadegaard Thorsen, der driver virksomheden Global CSR, har ligeledes i en årrække “været ved at kvæle sin egen virksomhed” i for meget frivilligt arbejde og foredrag om CSR. Han opfordrede advokatvirksomhederne til også at kigge indad, når det gælder måden at drive en bæredygtig forretning på:
- Vi sælger tid og har en tendens til at køre vores medarbejdere hårdt. Og er nok et spejlbillede af strukturel diskrimination – vi mangler kvinder i ledelsen. Vi ser partnerkredsen være næsten kun mænd. Sådan vil det selvfølgelig ikke være om 40 år, men det er klart, vi har en udfordring nu.

Læs mere
Advokatvagterne
Advokatrådets rapport om advokatvagterne findes på www.advokatsamfundet.dk > Publikationer > Rapporter.