Advokaten 6 - Er vi alle forbrydere?

Print Print
16-08-2011

Er systemet med Advokatnævnet og sanktioner grundlæggende forkert, fordi tilfældigheder og småfejl fører til den offentlige gabestok? Rødglødende debat på Advokatmødet.

Af Rasmus Lindboe, kommunikationschef, Advokatsamfundet

Er ordningen for klager over advokater i virkeligheden et bluffnummer, som giver forbrugerne en falsk tryghed ved at udstille tilfældige advokater i en gabestok ved at offentliggøre navnene på kendelser med bødestraf på mindst 10.000 kroner?
Den opfattelse havde i hvert fald en del af de fremmødte advokater, der deltog i Advokatmødets tema-diskussion om det disciplinære tilsyn med advokater.
- Vi må nok leve med, at vi kommer til at offentliggøre, hvad advokaterne bliver sanktioneret for. Det skal ske for at styrke kvaliteten af – og tilliden til – advokaterne. Men grænsen for offentliggørelse skal sættes så højt, at kun de sager, der reelt har betydning for klienterne, skal offentliggøres. Jeg mener, at grænsen i dag ligger alt for lavt. Der skal ingenting til, så er folk hængt ud, sagde formanden for Advokatrådets Regel- og tilsynsudvalg, Lars Lindhard.

Hans kollega i Advokatrådet, Søren Juul, var enig:
- Realiteten er, at alle advokater begår fejl. Fordi man tilfældigvis er ramlet ind i en klagesag, betyder det ikke, at man ikke er en fuldt kvalificeret og fornuftig advokat. Det centrale er, at det omvendte ikke gør sig gældende: Den omstændighed, at man ikke har fået en bøde, er ingen garanti for, at man ikke er en ganske ringe advokat, sagde Søren Juul.

Formanden for Advokatnævnet, højesteretsdommer Jon Stokholm, havde dog ikke til sinds at revolutionere systemet:
- Lad mig sige det med det samme, så der ikke kan være tvivl: Grundlaget for den offentliggørelses- og bødepraksis, der er i dag, blev skabt af rådsformanden fra 1999 til 2003 (Jon Stokholm selv, red.). Og han hører ikke til dem, der fornægter sine egne børn. Det er vældig, vældig godt. Det er hensynet til troværdigheden i offentligheden, hensyn til forbrugervejledningen og til prævention, der ligger bag. Og sådan som I skriger som stukne grise, viser det sig at være ramt det helt rigtige sted, sagde Jon Stokholm i den meget muntre og intense debat.

Er det rimeligt?
Forinden havde direktør hos Folketingets Ombudsmand, Jens Møller, gennemgået den betænkning, som sidste år udkom med en gennemgang af den skov af offentliggørelsesordninger, som findes på mange områder. Jens Møller var formand i udvalget bag betænkningen – det såkaldte “gabestokudvalg”.
Jens Møller fremhævede særligt vigtigheden af, at der er balance mellem den begåede brøde og straffen.
- Proportionalitetsafvejningen bør efter min mening ske i Folketinget. Det er ikke i en bekendtgørelse eller i et nævn, at den afvejning bør foretages, sagde han.
Advokatnævnet har selv fastlagt sin offentliggørelsespraksis med udgangspunkt i en betænkning fra 2005, hvor Advokatrådet har deltaget i udvalgsarbejdet.
Netop i den betænkning er forbrugerhensynet den drivende faktor bag offentliggørelsen af de kendelser, som ender med bøder på mindst 10.000 kroner.
Og den præmis valgte Søren Juul, medlem af Advokatrådet, altså at anfægte:
- Ordningen i dag udtrykker en falsk forbrugerbeskyttelse. Og den er et retssikkerhedsmæssigt problem for de advokater, som er så uheldige at ende i gabestokken.
Konkret opfordrede flere advokater til, at der blev faret med lempe over for advokater, som fik kendelser i den lave ende af skalaen:
- Vi skal ikke indrette systemet, så det betyder, at enhver sagsbehandling pr. definition er strafværdig, bare fordi der klages. Det er ikke enhver forseelse eller tøven med at ringe tilbage til klienten, der betyder en krænkelse af menneskerettighederne. Jeg kunne godt tænke mig en større nuancering, så det ikke bare er antallet af sager og hvornår de er fra, men også hvad sagen vedrørte, der kommer til at spille ind, sagde Lars Lindhard, der selv er på Advodans kontor i Esbjerg.

Lars Svenning Andersen, Danske Advokaters formand, sagde:
- Det generer mange af os, at man hører om den type af fejl, hvor et påstandsdokument mangler, og så bliver man hængt ud. Den advokat, der har fået den slags bøde, er den bedste at gå til – for det sker kun én gang. Dem skal vi ikke hænge ud.
Men Advokatnævnet er allerede meget hensynsfuldt over for de advokater, som kun en enkelt gang havner i Advokatnævnet med en uskyldig fejl, fortalte Forbrugerrådets formand, Camilla Hersom:
- Vi er ret hensynsfulde. Det spiller altid ind, hvis det er første gang, vi ser en person. Men når det er folk, vi ser igen og igen, så er den eneste mulighed, man som forbruger har for at gardere sig mod den type, at se deres navne på en hjemmeside.

Gabestokken
Offentliggørelsen af kendelser på mindst 10.000 kroner var omdrejningspunktet for debatten. Advokatnævnet oplevede sidste år en stigning i kendelser, der blev indbragt for domstolene. Selv om statistikken også viser, at et forsvindende lille antal kendelser omgøres af domstolene.
En af de advokater, som fører Advokatnævnets sager ved domstolene, bekræftede, at netop offentliggørelsen driver mange advokater til at indbringe en kendelse for domstolene:
- Der bliver ført mange retssager, hvor det eneste, det drejer sig om, er, at man ikke bliver offentliggjort og derfor skal bøden for de alvorlige tilsidesættelser måske være større samtidig med, at grænsen for offentliggørelse sættes op, så mindre alvorlige tilsidesættelser ikke fører til offentliggørelse, sagde Jakob Arrevad fra Horten. Men den fremgangsmåde vakte ikke udelt ros fra salen:
- Det generer mig i den grad, når man kan se, at en advokat har fået frakendt bestallingen, og når man så læser, at vedkommende har anket og derfor kan fortsætte som advokat. Så sætter man sig pladask mellem to stole, lød kommentaren.
Der kom flere forslag til, hvordan praksis med offentliggørelse af kendelser burde udvikle sig. Jakob Arrevad foreslog at nuancere praksis i højere grad:
- Måske at stramme bøderne for dem, der skal offentliggøres, og så lade nogle slippe lidt billigere, fordi de er i den nedre del af “normalbødeområdet”, hvor bøden er 10.000 kroner. “Normalbødeområdet” er i dag meget bredt.
Advokatnævnets formand var afvisende over for at slække på reglerne:
- Som Storm P. sagde: Det kræver god etik at sælge elastik i metermål. Og det er det, I gør hele tiden, og det er derfor, det er nødvendigt at holde benhårdt fast i etikken. Han var til gengæld ikke helt afvisende over for at se på offentliggørelsespraksis:
- Det afgørende må være, at der tages hårdt fat om recidivisterne. Så kan det godt være, vi skal se på, om en uskyldig førstegangssag skal offentliggøres.
Jens Møller fra Ombudsmanden pegede på en nyere dom fra EU-Domstolen, hvor landmænd havde fået ret i, at deres navne ikke skulle offentliggøres i forbindelse med tildeling af landbrugsstøtte, fordi der ikke var foretaget en proportionalitetsafvejning i forbindelse med offentliggørelsen.
- Menneskerettighedsdomstolen underkender offentliggørelsen, fordi der ikke var foretaget en proportionalitetsafvejning. Dommen illustrerer, at der kan være et menneskeretsproblem, hvis der er manglende proportionalitet. Det er måske den vej, man skal gå, hvis man fremtidigt skal ændre lovgivningen.