Advokaten 5 Spørge-Jørgen på rette vej

Print Print
15-06-2011

Advokater kan ende i langstrakte diskussioner om syn og skøn. Artiklen gennemgår en række hyppige fejlskud, som advokater bør undgå. 

 Af Dicle Duran, advokat, Lund Elmer Sandager Advokatpartnerselskab.

Syn og skøn er et betydningsfuldt instrument i tvistesager, hvor parterne ønsker at indhente uvildige, sagkyndige erklæringer.

Formuleringen af syns- og skønstemaer kan være af essentiel betydning for udfaldet af et syn og skøn.

Advokater og andre, der beskæftiger sig med syn og skøn, er derfor naturligvis opmærksomme herpå og opgiver ikke blot en diskussion om formuleringen af syns- og skønstemaer.
I indenretslige syn og skøn, hvor parterne – på trods af ihærdige forsøg og gentagne drøftelser – ikke kan blive enige om syns- og skønstemaernes formulering, har parterne mulighed for at anmode den involverede domstol om at være behjælpelig, således at parterne kan nå frem til en endelig formulering.
Dette er ikke alene tidskrævende og omkostningstungt for de involverede parter og disses advokater, men tillige for domstolene.
I stedet for at parterne hver især forsøger at sætte deres præg på syns- og skønstemaerne, eller eksempelvis at gennemtrumfe egne formuleringer, vil det – for at gavne smidigheden i en syns- og skønsproces – være mere hensigtsmæssigt og formålstjenligt, såfremt parterne loyalt forsøger at undgå de mest forekommende “faldgruber” i syns- og skønstemaer.

Faldgruber
Ved en advokats gennemgang af et udkast til et syns- og skønstema, som er konciperet af en modparts advokat, vil nedenstående faldgruber kunne få advokaten til at protestere.
Endvidere vil parterne kunne risikere, at skønsmændene vil nægte at besvare syns- og skønstemaerne, idet disse er formuleret således, at spørgsmålene ikke henhører under skønsmændenes kompetence- og/eller beføjelsesområde.
Nedenfor gives en række, ikke-udtømmende, eksempler på gængse faldgruber.
Eksemplerne i de enkelte underafsnit er grelle eksempler, som er udformet med inspiration fra konkrete sager, men er dog alene tænkt som en illustration:

Generelle spørgsmål
Skønsmændenes opgave er at tage stilling til konkrete, tekniske forhold, som er konstateret og påberåbt i den konkrete sag.
Stedet/placeringen af det tekniske forhold skal være tydeligt angivet.
Skønsmændenes opgave er ikke at besvare generelle og/eller uspecifikke spørgsmål.

Eksempel 1: “Skønsmanden bedes oplyse, om ejendommens vinduer er monteret korrekt?”

Eksempel 2: “Skønsmanden bedes oplyse, om der er fejl ved ejendommens undertag?”

Der bør henvises til det konkrete, konstaterede tekniske forhold, som ønskes vurderet og som er gjort gældende i sagen, samt oplyse hvor forholdet (dvs. syns- og skønsforretningens konkrete genstand) præcist befinder sig.

“Find fejl”-spørgsmål
Skønsmændenes opgave er ikke at “gå på jagt efter fejl”.  
Som nævnt ovenfor skal skønsmændene vurdere tekniske forhold, som er konstateret af en part og gjort til en del af sagens genstand, hvorfor “find fejl”-spørgsmål bør undgås.

Eksempel 1: “Skønsmanden bedes oplyse, om der er øvrige fejl ved udførelsen af ejendommens tilbygning?”
Endvidere er det ikke skønsmændenes opgave at foretage en generel gennemgang af en ejendom.

Eksempel 2: “Skønsmanden bedes oplyse, om de på afleveringsforretningen konstaterede mangler er afhjulpet?”
Der bør i stedet henvises til det konstaterede, tekniske forhold, som parten mener ikke er afhjulpet og som er påberåbt i sagen af den pågældende part.

Uklare spørgsmål
Spørgsmålene skal være klare og tydelige og ikke give anledning til tvivl om, hvad parterne egentlig ønsker en vurdering af.

– Eksempel 1: “Skønsmanden bedes oplyse, om ejendommens terrasse er renoveret således, at terrassen passer til ejendommens rustikke og bevaringsværdige udseende?”

Spørgsmål med omtvistede forudsætninger
Spørgsmålene bør som udgangspunkt ikke indeholde forudsætninger, som er omtvistet i sagen.
Såfremt en bygherre eksempelvis gør gældende, at der har været fugt i ejendommen, mens entreprenøren bestrider dette, bør følgende formulering undgås:

Eksempel 1: “Skønsmanden bedes bekræfte, at årsagen til skimmelsvamp skyldes, at der har været betydelig fugt i ejendommens stue.”

Da der i sagen er tvist om, hvorvidt der har været konstateret fugt, da skønsmanden endnu ikke selv har haft mulighed for at foretage målinger vedrørende en eventuel fugt, da ikke ethvert fugtniveau medfører skimmelsvamp, og da skønsmanden ikke selv har haft mulighed for at tage prøver vedrørende skimmelsvamp, kan skønsmanden ikke blot bekræfte den ene parts opfattelse.
Spørgsmål til skønsmændene må som udgangspunkt godt indeholde forudsætninger, som parterne er enige om at lægge til grund i sagen.
I disse tilfælde vil skønsmændene blot besvare spørgsmålene med afsæt i de forudsætninger, parterne er enige om.
Ved en omtvistet forudsætning, som er af en sådan karakter, at skønsmændene på skønsforretningens tidspunkt ikke selv har mulighed for at vurdere forudsætningen, kan parterne formulere spørgsmålet alternativt, således at skønsmændene anmodes om at besvare spørgsmålet henholdsvis inklusive og eksklusive den pågældende forudsætning, hvorefter det er op til domstolene at vurdere, om en part har løftet bevisbyrden for en påstået forudsætning. 

Spørgsmål uden henvisning til standarder / normer
Ofte anmodes skønsmænd om at vurdere, hvorvidt et konkret, teknisk forhold er udført “korrekt”.
I disse tilfælde bør spørgsmålene indeholde navngivne henvisninger til f.eks. standarder eller normer, således at skønsmændene ved, hvilken standard eller norm, parterne ønsker forholdet vurderet efter.
Afhængigt af forholdets karakter bør det forespørges, om det eksempelvis er udført håndværksmæssigt korrekt, i overensstemmelse med de på tidspunktet for udførelsen gældende standarder, normer, vejledninger eller f.eks. præceptive regelsæt.
Eksempelvis bør følgende faldgrube undgås, idet der ikke er henvist til, hvilket regelsæt el-installationerne skal udføres i overensstemmelse med:

Eksempel 1: “Skønsmanden bedes oplyse, om el-installationerne i ejendommens stue i det sydvestlige hjørne er udført korrekt?”

Ikke-tekniske spørgsmål / juridiske spørgsmål
Skønsmændenes opgave er at vurdere forhold af teknisk karakter.
Skønsmænd har naturligvis ofte en vis indsigt i og kendskab til sagernes jura, men det er ikke skønsmændenes opgave at fremkomme med en juridisk vurdering.
Det er eksempelvis ikke skønsmændenes opgave at vurdere, om et givent forhold er en mangel, om et givent forhold er væsentligt, eller om fejlen burde være opdaget.

Ikke-tekniske spørgsmål bør undgås.

Eksempel 1: “Skønsmanden bedes oplyse, om den tilsynsførende burde have opdaget fejlen?”

Eksempel 2: “Skønsmanden bedes oplyse, om den konstaterede fejl er væsentlig?”

Eksempel 3: “Skønsmanden bedes oplyse, om der er mangler ved VVS-arbejderne i ejendommens køkken?”

Spørgsmål om ansvar
Det er ikke skønsmændenes opgave at placere et ansvar, da dette er en juridisk vurdering.
En vurdering af et givent forhold i henhold til parternes aftalegrundlag, er ikke skønsmændenes opgave.

Eksempel 1: “Skønsmanden bedes oplyse, om tilbygningen er udført i overensstemmelse med parternes entrepriseaftale.”

Det bemærkes, at henvisninger til tekniske tegninger, som er en del af parternes aftalegrundlag, vil være henvisninger af teknisk karakter, hvorfor skønsmændene godt kan anmodes om at vurdere et specifikt angivet teknisk forhold, og forespørges om, hvorvidt det pågældende forhold er udført i overensstemmelse med den konkrete tekniske tegning, idet skønsmanden i disse tilfælde foretager en teknisk vurdering.

Et andet eksempel på ansvarets placering er følgende:

Eksempel 2: “Skønsmanden bedes oplyse, om det er hovedentreprenøren, underentreprenør 1 eller underentreprenør 2, der har ansvaret for, at omfangsdrænet ikke er udført i overensstemmelse med tegning X?”

Tommelfingerregel
For at undgå unødige diskussioner samt tids- og ressourcespild i sager med syn og skøn, kunne advokater som tommelfingerregel benytte følgende udgangspunkt:
Dét udkast til syns- og skønstema, som en advokat fremsender til en modparts advokat til dennes godkendelse, skal være formuleret uden faldgruber – jf. ovenfor – og således, at den konciperende advokat ikke selv ville have protesteret imod syns- og skønstemaet, såfremt advokaten repræsenterede modparten.

Tjekliste for advokaten
Som advokat i sager, hvor der afholdes syn og skøn, er det vigtigt at have kendskab til de faldgruber, der kan være i forbindelse med formuleringen af syns- og skønstemaer.

Følgende ikke-udtømmende faldgruber bør undgås, jf.  ovenfor:

-         Generelle spørgsmål
-         “Find fejl”-spørgsmål
-         Uklare spørgsmål
-         Spørgsmål med omtvistede forudsætninger
-         Spørgsmål uden henvisning til standarder/normer
-         Ikke-tekniske spørgsmål/juridiske spørgsmål
-         Spørgsmål om ansvar

Såfremt faldgruberne undgås, vil syns- og skønsprocessen kunne gøres mere smidig samt være mindre tids- og ressourcekrævende.