Advokaten 5 Menneskeskæbner - ikke forhærdede overtrædere

Print Print
15-06-2011

En offentliggørelse af advokaternes navne ved første overtrædelse er for hård, mener advokat Anders Lavesen. Mange af advokaterne får rodet sig ind i en klagesag på grund af ubetænksomhed eller personlige omstændigheder.

Af Lene Ejg Jarbøl, journalist

Det er langtfra alle “overtrædere”, som passer på billedet af den hårdkogte advokat, der bevidst forsøger at udnytte systemet og sjofler klienterne og dermed ender som en klagesag i Advokatnævnet.
Ofte er overtræderen en ellers velfungerende og fornuftig advokat, der enten har været uheldig eller har håndteret en enkelt sag dårligt – måske fordi han eller hun har haft for meget at lave eller har personlige problemer og ikke har fået sagt fra i tide.
Sådan lyder det fra advokat Anders Lavesen, Kromann Reumert, der er en af de i alt ni advokater, der er med til at afgøre klagesager over kolleger i Advokatnævnet. Derfor er han også imod den nuværende regel om, at navnene på advokaterne skal offentliggøres, hvis Advokatnævnet har givet dem en bøde på 10.000 kroner eller mere.

- Jeg ved fra kolleger, at det går dem rigtig meget på sådan at blive udstillet med navn. Det giver et voldsomt skår i deres selvrespekt og deres selvforståelse. Selvfølgelig skal der være en konsekvens, hvis man som advokat i en konkret sag ikke har fulgt spillereglerne. Men der skal være en balance mellem overtrædelsen og straffen, og det er der ikke på nuværende tidspunkt, siger Anders Lavesen.
Han er ikke bange for, at den præventive virkning vil blive reduceret, hvis offentliggørelsen først sker ved gentagne overtrædelser eller særlig grove overtrædelser.
 - Advokaterne er i dag generelt meget forsigtige med ikke at rode sig ud i en overtrædelse, siger Anders Lavesen.  

Fornuftige afgørelser
Anders Lavesen understreger, at det er et retspolitisk synspunkt, at han gerne vil have ændret på reglen om offentliggørelse af førstegangsovertrædere. Og at det i virkeligheden ikke handler om processerne i Advokatnævnet.
For selv om det kan være både svært og ubehageligt at skulle sidde som advokat og skulle træffe så vidtrækkende afgørelser for andre advokater, så foregår diskussionerne i Advokatnævnet under meget betryggende former, mener Anders Lavesen:
- Der er en god og åben stemning på møderne, og sagen belyses fra mange vinkler, inden afgørelsen træffes. Det er også nogle fornuftige beslutninger, Advokatnævnet får truffet. Så jeg har det godt med at være med til at hjælpe til advokaternes selvjustits. Det er spændende og ofte også komplicerede sagsforløb, vi arbejder med. Det er også med til at skærpe mig som advokat, siger Anders Lavesen.
Kun er det for lang tid at bede advokaterne om at binde sig for seks år ad gangen til at sidde i Advokatnævnet – det afskrækker nogle advokater – og kunne med fordel sættes ned til tre-fire år, mener Anders Lavesen.

Advokatetisk hotline
Antallet af klagesager i Advokatnævnet har været stigende siden 2008, viser Advokatnævnets årsberetning.
Og ifølge Anders Lavesen skal det formentlig tilskrives den finansielle krise.
- Hvis der er flere konkurser, inkassosager og ejendomshandler, der går skævt, fordi økonomien er dårlig, så kigger folk også på, hvad der så er årsagen til, at det går skævt, siger Anders Lavesen.
Der er uforholdsmæssigt mange advokater i enkeltmandsvirksomheder, der ender med en sag i Advokatnævnet. Dels har den type advokater flere personrelaterede sager inden for f.eks. familieret, hvor der er større risiko for, at klienten synes, at god advokatskik er overtrådt, dels sidder advokaterne for sig selv og har ingen at rådføre sig med.
- Der er særlig mange udfordringer for de små advokater. De er også meget sårbare over for f.eks. sygdom.
Derfor foreslår Anders Lavesen også en advokatetisk “hotline”, så de “små” advokater altid har et sted at henvende sig.
- Det kan godt være, at Advokatsamfundet har en form for konsulent-ordning, så muligheden for rådgivning allerede findes. Men i så fald skal den markedsføres noget bedre, så alle ved, at den eksisterer, foreslår Anders Lavesen.

Kendelserne skal formidles
Og så har advokat Anders Lavesen i øvrigt endnu et par opfordringer til Advokatsamfundet. Når nu Advokatnævnet har afgjort en sag – og i ganske mange tilfælde beskæftiget sig med spørgsmål, som Advokatnævnet ikke tidligere har taget stilling til og derfor skaber ny praksis – skal der arbejdes på at få formidlet kendelserne til alle advokater, så de ved, hvilken retspraksis der er gældende. Meget mere end det sker i dag.