Advokaten 5 Bedre rådgivning til klagende klienter

Print Print
15-06-2011

Overordnet kan forbrugerne være rigtig glade for Advokatnævnet. Men kendelserne skal forklares bedre – og det skal skæres ud i pap, hvordan man klager. 

Af Lene Ejg Jarbøl, journalist

Advokatnævnet skal være mere pædagogisk over for de klienter, der har fået en uheldig oplevelse med en advokat. Det er den største udfordring for Advokatnævnet i den kommende tid, siger formand for Forbrugerrådet, Camilla Hersom, der sidder i Advokatnævnet som offentlig repræsentant for forbrugerne.
Det handler både om bedre vejledning og om, hvordan borgerne klager over en advokat. Og det svar, klienten får, når sagen er afgjort.
- Set fra min stol har vi en opgave i at gøre det nemmere for ganske almindelige forbrugere at finde ud af, hvad de skal klage over, siger Camilla Hersom.
Ved en klagesag kan klienten klage enten over salæret eller advokatens adfærd eller begge dele.
- Her oplever vi af og til i Advokatnævnet, at vi sidder og skal behandle en klage og f.eks. taler om, at det er da utroligt, at der ikke er klaget over salæret men kun over advokatens adfærd. Så risikerer vi at måtte skuffe folk, fordi klagen ikke bliver imødekommet – måske fordi de har klaget over noget forkert, fortæller Camilla Hersom.
Hun mener derfor, at der bør være nogle endnu skarpere formuleringer og bedre spørgsmål på de skemaer, som klienterne skal udfylde, når de vil klage.
Samtidig skal der arbejdes mere med svarene på klagerne.
- I en klageproces er det afgørende, at man som klager forstår, hvorfor man f.eks. ikke får medhold i sin klage. Det handler ikke kun om at få ret eller ej. Men om forståelsen af svaret, siger Camilla Hersom.

Hvad koster en god advokat?
I det hele taget er det afgørende med klar kommunikation, når det gælder forholdet mellem klienterne og advokaterne, lyder det fra Forbrugerrådets formand.
For når det går galt, skyldes det ofte misforståelser eller manglende kommunikation om f.eks. prisen på advokatens ydelser.
- Mange klager kunne undgås, hvis en almindelig forbruger var forberedt på, hvad en god advokat koster. En sådan advokat kan sagtens koste 2.000 kroner i timen, siger Camilla Hersom.
Men har forbrugeren ikke fået de oplysninger om pris eller har en idé om, at det her er altså prisniveauet, så kan det ende som en klagesag i Advokatnævnet.
- I Forbrugerrådet så vi gerne, at der var krav om, at man enten skulle oplyse en fast pris for sin ydelse eller give et rimeligt overslag, der så må justeres om nødvendigt. For selv om advokaten oplyser sin timepris, kan det være vanskeligt for forbrugeren at vurdere, hvor meget den samlede regning løber op i. Så i virkeligheden handler det om formidling og forventningsafstemning, siger Camilla Hersom.

Mindelig løsning
Mediation kunne også være en mulighed at få indført i klagesager over advokater i Danmark. Men Camilla Hersom har alligevel en række betænkeligheder.
- Ideelt kan mægling gøre alle parter mere tilfredse, og det benyttes jo allerede i retsvæsenet. For advokaterne ville det også være en klar fordel, hvis sagen kunne løses, uden at de fik en sag i Advokatnævnet, men problemet er selvfølgelig, hvem der skal mægle mellem en forurettet forbruger og advokaten. En anden advokat? Det er svært at se for sig, siger Camilla Hersom.
En anden ulempe er, at mange af sagerne har principiel betydning og skal formidles videre til andre advokater for at sende signaler om praksis til resten af branchen. Og den del kan gå tabt, hvis sagerne bliver mæglet, inden de når i Advokatnævnet, fremhæver Camilla Hersom. Hun tror derfor mere på den forebyggende indsats for at undgå, at der opstår klagesager. Blandt andet ved at arbejde med formidlingen af for eksempel salærets størrelse.

Mere åben debat
Camilla Hersom mener generelt, at vi med Advokatnævnet har et system, der virker. Et system, vi kan være rigtig glade for. De justeringer, hun argumenter for, kan forholdsvis nemt og billigt køres i hus.
Når Advokatnævnet fungerer, handler det blandt andet om sammensætningen af advokater, dommere og repræsentanter for offentligheden som hende selv. Her har Camilla Hersom dog endnu et forslag.
 I øjeblikket er det en advokat, der fremlægger sagen for de øvrige nævnsmedlemmer.
- Og advokaterne er jo dygtige. De har læst rigtig godt på sagen. Og der skal alligevel noget til for os ikke-advokater at gå imod advokatens udlægning, siger Camilla Hersom, der også har erfaring med nævnsarbejde fra Forbrugerklagenævnet.
Her indgår den person, der fremlægger sagen, ikke også i voteringen af sagen efterfølgende.
- Ved at indføre den procedure i Advokatnævnet, så det måske er medlemmer af Advokatnævnets sekretariat, der fremlægger sagerne, vil vi måske kunne åbne for mere debat under voteringerne. Men det vil kræve meget af Advokatnævnets jurister at løfte opgaven, siger Camilla Hersom.