Advokaten 4 Ret alene i verden

Print Print
23-05-2011

Advokater spiller en nøglerolle, når retssikkerheden skal sikres for uledsagede børn, der ankommer til Danmark.

Af Maiken Bejerholm, Gruppeleder, Dansk Røde Kors

I 2010 blev Dansk Røde Kors opmærksom på 56 uledsagede mindreårige, der blev sigtet for kriminalitet. Vi frygter, at vi kun får informationer om et fåtal af de mindreårige, der kommer til landet og bliver taget i kriminalitet. Hvis det er tilfældet, lever Danmark ikke op til udlændingelovgivningens krav om, at alle uledsagede mindreårige har ret til en repræsentant til varetagelse af deres interesser, uanset om de søger asyl i Danmark eller møder det danske udlændingesystem på andre måder.

Vi anmoder derfor de advokater, som måtte blive involveret i sagerne, om hjælp til at sikre disse unges retssikkerhed.

Tages i kriminalitet
En uledsaget mindreårig er en person under 18 år, der kommer til Danmark uden forældre, myndige familiemedlemmer eller andre, der har en nærmere tilknytning til barnet. Det er Udlændingeservice, der træffer afgørelse om, hvorvidt et barn er ledsaget eller ej. I 2007 blev udlændingeloven ændret således, at hvor det tidligere kun var uledsagede mindreårige, der søgte asyl, som havde ret til en repræsentant, gælder denne ret nu alle uledsagede mindreårige, der opholder sig i Danmark.

De uledsagede mindreårige er oftest drenge mellem 15 og 17 år. Hovedparten af de uledsagede mindreårige, der kommer til Danmark udelukkende for at søge asyl, kommer fra Afghanistan, mens de mindreårige, som tages i kriminalitet, oftest kommer fra nordafrikanske eller østeuropæiske lande. I de sager, Dansk Røde Kors har kendskab til, er karakteren af den kriminalitet, de mindreårige begår, oftest simpelt tyveri. Enkelte tages dog i kriminalitet af mere alvorlig karakter, såsom salg af narkotika, vold, organiseret tyveri eller røveri.

Af de unge, der første gang møder myndighederne efter en kriminel forseelse, og som Dansk Røde Kors fik kendskab til i 2010, var størstedelen kommet hertil uden et egentligt opholdsgrundlag. De kom til Danmark med håbet om at skaffe et arbejde eller på anden vis opnå et bedre liv. En mindre gruppe af dem søgte sidste år om asyl. Desværre oplever Dansk Røde Kors, at et stigende antal af disse drenge får flere forhold hos politiet, imens de befinder sig i Danmark på processuelt ophold. Derved involveres de ofte i retssager og surrogatfængslinger, inden der bliver taget stilling til deres asylsag. Disse drenge er forsøgt indlogeret på børnecentre, men flere af dem forsvinder fra centrene og opholder sig primært på gaden, blandt andet fordi de har svært ved at finde sig til rette i de eksisterende tilbud. Dansk Røde Kors diskuterer løbende metoder til at fastholde disse unge i asylsystemet – blandt andet at give dem andre uddannelsestilbud, mens deres sager behandles. Dette som et forsøg på at holde dem fra at vende tilbage til kriminalitet.

Advokatens øjne
I alle sager, hvor en mindreårig tages i kriminelle forhold, kontakter politiet en bisidder fra den kommunale forvaltning og gør Dommervagten bekendt med den unge. Den beskikkede forsvarer og anklagemyndigheden har op til grundlovsforhøret kendskab til den unges situation og sigtelse, hvorfor det allerede her kan være relevant, at de gør Dansk Røde Kors opmærksom på den pågældende.

For at kunne udpege en repræsentant hurtigst muligt og derved yde den størst mulige støtte til den unge gennem hele forløbet, er det generelt vigtigt, at vi i Dansk Røde Kors så tidligt i forløbet som det kan lade sig gøre, underrettes om sagen.

Det er endvidere godt som f.eks. advokat eller dommer i en sådan sag at være opmærksom på, at unge, der betragtes som mindreårige, ikke varetægtsfængsles, men surrogatfængsles i lukkede institutioner, da et ophold i varetægt kan have negative psykiske konsekvenser for den enkelte unge.

I enkelte sager ønsker politiet, at aldersundersøge en mindreårig på Retsmedicinsk Institut, f.eks. i tilfælde, hvor den unge ikke har dokumenter til at verificere sin alder eller identitet. Politiet må ikke udføre denne undersøgelse, uden at barnet har en repræsentant eller en bisidder fra Dansk Røde Kors med sig. Bisidderen er, i modsætning til repræsentanten, ikke personligt udpeget til den unge, men bistår ved alle afhøringer af myndighederne, inden der er udpeget en repræsentant.

Myndighed for den unge
Der er både professionelle og frivillige repræsentanter i Dansk Røde Kors. I sager af denne karakter, er det altid en professionel – altså en person ansat af Dansk Røde Kors – der bliver indstillet som repræsentant. Repræsentanten følger den mindreåriges sag, og støtter og vejleder den unge i processen.

Repræsentanten og advokaten supplerer hinanden på den måde, at de i samarbejde vurderer, hvilke skridt der skal tages i den konkrete sag. Her vil repræsentanten kunne følge op og rådgive den unge om konsekvenser af de forskellige beslutninger, samt rettigheder og pligter i forbindelse med sagen. Derudover kan repræsentanten træffe afgørelser på den unges vegne, hvis disse vurderes til at være i den unges tarv. Repræsentanten kan endvidere foranledige, at der iværksættes en screening for at afdække en eventuel menneskehandel, hvis der er indikatorer i den unges sag, der peger på dette (se evt. Advokaten 8/2008, “Ringe retssikkerhed for handlede børn”). Endvidere kan repræsentanten hjælpe den unge med at eftersøge familiemedlemmer, såfremt den unge ønsker dette.

Udover sagsbehandlingsopgaver som disse, er en del af repræsentantens arbejde også at sikre, at praktiske ting i den unges situation er i orden. For eksempel viser det sig ofte, at institutionerne ikke har et fastlagt tolkebudget, hvorfor medarbejderne på institutionerne kommunikerer med den unge via for eksempel Google Translate. Et redskab, der grundet sin tvivlsomme kvalitet, er svært at benytte som professionelt redskab. Repræsentanterne kan derfor skabe en yderligere tryghed for den unge, ved altid at kommunikere gennem tolk. 

Råd til advokater
Kontakt altid Dansk Røde Kors på nummeret 35279090 på hverdage mellem kl. 9-15, hvis du får kendskab til en sag, hvor der kan være tale om en uledsaget mindreårig.

For at få yderligere oplysninger kan du kontakte mho@redcross.dk.

Florantina og Zidan
Florantina på 17 år kommer til Danmark sammen med tre af sine venner. Hun har rumænsk statsborgerskab, hendes etniske tilhørsforhold er roma og hun bor normalt i Rumænien sammen med sin familie i et lille hus i udkanten af Bukarest. Hun blev anholdt af politiet i København, fordi hun gennem tricktyveri har frarøvet personer deres punge. Hun placeres på den socialpædagogiske institution Sønderbro, hvor hun afsoner sin straf i 30 dage, indtil hun udvises til Rumænien. Udover sin dom får hun et indrejseforbud til Danmark i syv år.

Et andet eksempel er 14-årige Zidan fra Algeriet. Han blev taget i voldeligt overfald og tyveri, men grundet hans lave alder, var det på indrejsetidspunktet ikke muligt at dømme ham. Af denne grund blev han placeret i et enkeltmandsprojekt i Jylland. Han rømmede dog stedet kort efter ankomsten. Han er senere blevet dømt for en række kriminelle forhold, herunder røveri, vold, legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter, ulovlig omgang med hittegods og tyveri, hvorfor han nu har modtaget en behandlingsdom på ubestemt tid.

De ovennævnte mindreårige var heldige, fordi forsvarsmyndigheden og personalet på det sted, hvor den unge var varetægtsfængslet i surrogat, var opmærksomme på, at de var berettiget til at få udpeget en repræsentant. Derfor tog de kontakt til Dansk Røde Kors. Når en mindreårig får en repræsentant, er det repræsentantens opgave at støtte og vejlede den mindreårige gennem sagens behandling. De er indstillet af Dansk Røde Kors og udpeges af Statsforvaltningen Hovedstaden. Dansk Røde Kors bliver i øjeblikket kun underrettet om uledsagede mindreårige gennem enkelte aktører, som for eksempel Den Sociale Døgnvagt i København og enkelte politikredse, og der er derfor risiko for, at mange af de unge, der tages i kriminelle forseelser andre steder i landet, aldrig får udpeget en repræsentant, som de er berettiget til.

Uledsagede børn og unge
Alle uledsagede mindreårige har ret til en repræsentant.

Dansk Røde Kors indstiller repræsentanter, der udpeges af Statsforvaltningen Hovedstaden.

Repræsentanter har samme bemyndigelse som en forældremyndighedsindehaver.

I 2010 registrerede Dansk Røde Kors 680 uledsagede mindreårige, der indrejste i Danmark. Heraf blev 56 taget i prostitution, tyveri, vold eller anden kriminalitet.  


Udskrift fra: http://www.advokatsamfundet.dk/Service/Publikationer/Tidligere artikler/2011/Advokaten 4/Uledsagede boern.aspx - d. 20-11-2017.
Ophavsretten tilhører Advokatsamfundet.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.