Advokaten 4 "Jeg var betænkelig ved at skulle være væk"

Print Print
23-05-2011

Hvilke erfaringer gør en yngre københavner-advokat sig, når han udstationeres som byretsdommer i Kolding? Vi har set på den nye ordning med konstitutioner i byretten.

Af Stig Boe Krarup, advokat, Elvang & Partnere

Jeg har egentlig altid haft en særlig fascination for domstolene. Det er der, retfærdigheden sker fyldest for den enkelte borger, har jeg altid antaget. Dommeren må følgelig være retfærdighedens formidler.

Da jeg så, at det var muligt at få konstitution som byretsdommer for en stund, betænkte jeg mig derfor ikke længe og sendte en ansøgning til Dommerudnævnelsesrådet. Og med stor glæde kunne jeg ultimo april 2010 konstatere, at rådet havde valgt mig som en af de syv, der for første gang skulle være konstitueret byretsdommer i uddannelsesøjemed pr. 1. september 2010 og fire måneder frem.

Introduktion til dommergerningen
Jeg kunne med glæde konstatere, at der var et 3-dages introkursus for de syv konstituerede.  På dette kursus fik vi gennemgået de mest almindelige sagstyper i byretterne, ligesom vi havde lejlighed til at diskutere, hvorledes man skulle angribe rollen som mødeleder i retten. Det var et intens 3-dages forløb, og man kunne sagtens – i hvert fald som ikke domstolsjurist – have brugt mere tid.

Trods forberedelse, introkursus og en uge i mesterlære (jeg fulgte de erfarne dommere ved embedet den første uge), var det med en vis portion sommerfugle i maven, at jeg satte retten første gang.

Heldigvis var anklageren (det var straffesager den første dag) i stand til at supplere mig, således at vi kom godt i gennem den første dag. Undervejs havde jeg dog visse udfordringer med at håndtere de sigtede/tiltalte og deres medbragte supportere (venner eller familie).

Relativt hurtigt finder man dog en vis rytme og forståelse for sagernes afvikling, og jeg fik allerede efter kort tid betegnelsen “den nye dommer” blandt diverse forsvarere m.m.

Betænkeligheder ved at søge
Jeg var betænkelig ved at skulle være væk fra advokatkontoret og dermed mine klienter og tilhørende sager i de fire måneder. Det kan i øvrigt i den forbindelse nævnes, at advokater, der konstitueres som dommere, forventes at deponere deres bestalling, for at sikre den fuldstændige uafhængighed. Og således var det end ikke muligt – uanset om tiden havde været til det – at fortsætte som advokat på vågeblus i den pågældende periode.

Jeg fik dog i god tid kørt en vikar i stilling på kontoret, og sagde så ellers på gensyn til de forskellige klienter. Samtidig håbede jeg på, at det ikke ville betyde tab af selvsamme. Jeg har måttet erfare, at nogle – omend få – klienter forsvandt hen over de fire måneder. Langt de fleste benyttede dog vikaren på kontoret, og var efter min konstitution i øvrigt ret så nysgerrige efter at få indsigt i, hvorledes dommeren – under sagen – kommer frem til sin afgørelse. Andre klienter nævnte, at de betragtede det som et kvalitetsstempel, at deres advokat kunne opnå konstitution som dommer.

Typer af sager
Stillingen som byretskonstitut indebærer, at man skal varetage 75 procent af en byretsdommers opgaver. Således skulle jeg beklæde retten to og en halv dag om ugen, og havde de øvrige to og en halv dag pr. uge til at skrive domme og retsbøger.

Overordnet kan sagerne hos de enkelte byretsdommere opdeles i civil- og straffesager. Og langt de fleste sager er straffesager. Af straffesager bør særligt nævnes tilståelsessager, hvor man som dommer skal tage stilling til, om tilståelsen i retten dækker det, den sigtede er sigtet for, og herefter udmåle en passende straf. Såfremt den sigtede ikke kan tilstå, skal sagen køres som en bevissag, og retten beklædes af yderligere to lægdommere i form af domsmænd– - domsmandssager. I disse sager skal man i fællesskab med domsmændene tage stilling til skyldsspørgsmålet og strafudmålingen. Endelig skal man dømme i bødesager, som antalsmæssigt fylder rigtig meget. Nedlægger anklagemyndigheden alene påstand om bøde, skal sagerne ikke køre som domsmandssager, hvorfor alene den juridiske dommer tager stilling til skyldsspørgsmålet. Bødesagerne vedrører typisk overtrædelse af færdselsloven og anden særlovskriminalitet.

Enkelte straffesager indebærer, at der skal tages stilling til varetægtsfængsling. Disse sager vækkede i særlig grad min interesse og satte højere tanker om retssikkerhed og retfærdighed i spil.

De civile sager var mere mangfoldige og uensartede. Dog kan der peges på enkelte typesager. Domstolene træffer mange afgørelser i sager om forældremyndighed, bopæl og/eller samvær i forhold til børn. Det overordnede kriterium er barnets tarv. Heldigvis har man adgang til at indhente sagkyndige erklæringer, hvis det er nødvendigt for at belyse, hvad der er bedst for barnet.

Desuden har domstolene en del børnesager, hvor Kammeradvokaten på vegne af det offentlige indbringer sager, hvor børn under protest er blevet tvangsfjernet og i den forbindelse eventuelt har begrænset og muligvis overvåget samvær med sine biologiske forældre. Der skal i den forbindelse tages stilling til, om indgrebet opfylder lovens krav. Retten suppleres af to børnesagkyndige, der i fællesskab med dommeren træffer afgørelser efter flertal.

Alene om afgørelserne
I langt de fleste sager er man alene om at træffe afgørelsen, idet man dog kan spørge sin evalueringsdommer til råds, hvis man er i tvivl. Særligt i straffesagerne havde jeg behov for at holde pauser i starten for at drøfte diverse processuelle spørgsmål med evalueringsdommeren.

I domsmandssager beklædes retten som sagt af yderligere to lægdommere i form af domsmænd. I børnesager beklædes retten herudover af to børnesagkyndige lægdommere. I boligretssager beklædes retten tillige af to lægdommere i kraft af to partsrepræsentanter (for hhv. lejer og udlejer). Således er man i disse sager ikke alene om at træffe afgørelse. Særligt i børnesagerne er man glad for, at have andre (sagkyndige) med til at træffe afgørelserne.

Jeg deltog desuden i en såkaldt “3-dommersag”. I disse sager beklædes retten af tre juridiske dommere. Det er alene principielle sager eller sager med vidtrækkende betydning, der kan opnå at blive behandlet som såkaldt “3-dommersag”, jf. retsplejelovens § 12. Denne 3-dommersag var særdeles interessant, da jeg fik lov at votere (og dermed diskutere) det juridiske resultat med andre juridiske dommere, ligesom vi skulle blive enige om ordlyden af dommens præmisser (alternativt skulle vi skrive dissens på dommens begrundelse – vi var nemlig enig om resultatet). Denne voteringsform svarer i vid udstrækning til den form som findes i landsretterne.   

Arbejdsmængde og omfang
Jeg skulle – som nævnt – overtage 75 procent af en af de erfarne byretsdommeres opgaver. Endvidere skulle jeg løbende evalueres af den dommer, der overvågede mine sager. Afslutningsvis modtog jeg en udtalelse om min egnethed som dommer (i modsætning til hvad tilfældet er i landsretterne anvendes alene kategorierne egnet/ikke-egnet). Særligt fordi jeg ikke havde den store erfaring med mange af sagstyperne, havde jeg bestemt rigeligt at give mig til. Jeg vil anslå, at jeg arbejdede flere timer, end jeg gjorde/gør på advokatkontoret. Som dommer forstyrres man dog ikke af konstante henvendelser på mail eller telefon, og således var den mindre stressende arbejdsform med til at gøre det – samlet set – mindre hårdt at være konstitueret end advokat.

Mit arbejde fyldte det meste af hverdagen, inklusiv aftenerne. Endvidere måtte jeg bruge nogle timer om søndagen på at forberede mandagens sager. Det var – som nævnt - bestemt en fordel, at jeg var udstationeret i Kolding i perioden, da jeg ikke var fristet af sociale tilbud fra mandag til fredag, hvorfor jeg kunne fordybe mig i dommergerningen.

Domstolene scorer hvert år rigtig højt i undersøgelser om medarbejdertilfredshed. Og det kan man sagtens forstå, når man er ansat hos dem. Jeg havde således en særdeles positiv oplevelse i Kolding, og jeg kan varmt anbefale folk at søge ind til domstolene.

Stig Boe Krarups bedømmelse
Jeg fik i de fire måneder lejlighed til at opleve mange forskellige advokater, og dermed mange forskellige måder at angribe opgaven som partsrepræsentant på i en civil sag. Jeg har bestemt tænkt mig at indarbejde flere af de gode arbejdsteknikker i egen sagsbehandling.

Desuden er det min oplevelse, at jeg har fået en langt bedre føling med bevisbedømmelsen. Uagtet, at der eksisterer fri bevisbedømmelse, gælder alligevel visse retningslinjer. Særligt når man skulle begrunde sine afgørelser (skrive præmisser) træder disse overvejelser klart frem.

Med en indsigt i dommerens arbejdsmetode opnår man også en bedre evne til at tænke processtrategisk. Jeg fik også gennem forberedelsen en værdifuld erfaring med, hvilke bevismidler der kan og bliver gjort brug af i de forskellige sagstyper.

Jeg er bestemt blevet tiltrukket af dommergerningen – og kan bestemt ikke udelukke et gensyn med domstolene, måske en konstitution i landsretten.

CV - boks - Stig Boe Krarup
Han har en baggrund som advokat med erfaring fra såvel store som små advokatkontorer, og har ført sager for fogedret, skifteret og civilret. En møderet for landsret udestår dog. Enkelte straffesager havde han også stiftet bekendtskab med. Hertil kom en vis erfaring som mødeleder eller dirigent på bestyrelsesmøder og generalforsamlinger. Men i sagens natur ingen erfaring med at lede forhandlingerne i retten og/eller afgøre tvister.