Advokaten 3 - Undskyld Hr. kan De undvære lidt retshjælp?

Print Print
18-04-2011

Retshjælp til borgerne får stadig mere karakter af almisser fra advokaterne – og det øger uligheden i retsvæsenet, mener Jens Rostock-Jensen. 

Af Rasmus Lindboe, Kommunikationschef, Advokatsamfundet

Tal, tal og endnu flere tal. Den nye SFI-rapport om retshjælp fortæller i detaljer om de praktiserende advokaters erfaringer med retshjælp.
Magasinet Advokaten har derfor bedt Jens Rostock-Jensen, medlem af Advokatrådet og advokat hos KromannReumert, om at fortolke rapportens budskaber – hvad er de vigtigste konklusioner, som Advokatrådet drager af rapportens dokumentation?
- Overskriften er, at der ikke er økonomiske ressourcer nok i systemet, og det betyder, at retssikkerheden bliver mindre og kvaliteten dårligere og skævheden i retssystemet større. Det må trods alt være en forudsætning for et velfungerende retssystem, at borgerne kan få deres ret prøvet uden skelen til store økonomiske forskelle, siger Jens Rostock-Jensen.

Ret til hjælp – eller almisse?
Den offentlige retshjælp udløser i dag ca. 900 kroner til advokaten i salær, eller ca. 2.500 kroner, hvis sagen vurderes at kunne føre til et forlig. For almindelige borgere kan det umiddelbart virke som en fin honorering, men et tungt bureaukrati, som advokaten skal løfte, gør det endelige honorar meget, meget småt for advokaten.
- Det er ikke på nogen som helst måde lønsomt, og derfor bliver man nødt til at overveje, hvordan man vil indrette systemet fremover: Vil man have et system, som er bare tilnærmelsesvist lønsomt? Eller et system, der er afhængigt af frivilligt arbejde, hvor ydelsen bliver et udtryk for pro bono arbejde, spørger Jens Rostock-Jensen.
Advokater over hele landet yder allerede i dag en stor frivillig indsats i de såkaldte advokatvagter, hvor borgere uden forudgående godkendelse kan modtage gratis indledende rådgivning om et problem. Det viser, ifølge Jens Rostock-Jensen, at advokaterne er helt på det rene med at yde en frivillig indsats til gavn for retssamfundet. Ifølge SFI-rapporten peger advokaterne, der tager sager med offentlig retshjælp, da også på, at de tager sagerne på trods af honoreringen – ikke på grund af den. Jens Rostock-Jensen mener derfor, at advokaterne nok ville kunne overtales til fortsat at indgå som en komponent i den offentlige retshjælp med pro bono rådgivning:
- Det ville man nok kunne overbevise advokaterne om, men mit problem med det er, at borgerne så ikke har et retskrav på hjælp, når der er tale om pro bono. Vi skal have et system, hvor folk med rank ryg kan få den hjælp, de skal have, uden det får karakter af almisse.

Hvad lægger du i, at man ikke kan komme “med rank ryg”?
- Jeg synes, du får en skævhed i forholdet mellem rådgiver og klient, når klienten er bevidst om, at den hjælp han får er ydet frivilligt og som pro bono arbejde. For du skal også som klient kunne forholde dig kritisk til den rådgivning, du får. Du skal kunne sige, at den ikke er god nok og du vil have en anden. Det er vanskeligere, hvis det er frivilligt arbejde.

Er det ikke i orden, at borgerne får hjælp af den knap 20 procent af advokaterne, som gerne vil tage sager med retshjælp?
- Måske. Hvis de 20 procent har en meget altruistisk tilgang. Men jeg synes, at 20 procent er et meget lavt tal.

Hvad er advokaternes problem med bureaukratiet?
- Problemet er, at tiden bliver brugt på ting, der ikke er til gavn for den klient, der kommer og spørger om et råd. Men på alt muligt med regler og dokumentation. Tiden går fra det, som den skal bruges til. Det er et spørgsmål om teknik. Retsplejerådet eller Justitsministeriet burde kunne finde på et system, som simpelt hen fungerer nemmere. Det kan løses.

Fri som fuglen
En noget større tilfredshed har advokaterne med fri proces-ordningen, som dog i undersøgelsen kritiseres for en klart utilfredsstillende honorering af arbejdet i en sådan grad, at over halvdelen af advokaterne ikke vil tage fri proces-sager.

- Problemet er, at hvor retshjælp trods alt er tidsmæssigt overskueligt – man investerer nogle få timer i det – så bliver fri proces noget andet, for det lægger beslag på større dele af din tid. Derfor griber du ind i den grundlæggende forretning hos advokaten, siger Jens Rostock-Jensen.
Han peger på, at fri proces-ordningen ikke opfylder sit mål – at skabe mulighed for, at borgere uden tilstrækkelig indkomst kan få de samme muligheder for tilbundsgående og kvalificeret juridisk rådgivning under en retssag som mere velstillede borgere eller virksomheder. Kort sagt rummer fri proces-ordningens økonomiske begrænsninger kimen til en svækket retssikkerhed for mange borgere. Den ikke så velbeslåede borger er stadig bag ud på point, selv med en fri proces i hånden.
- Der er ikke tale om, at det skal være de meget dyre advokater, der yder hjælpen, men tallene viser, at honoreringen ikke er i orden. Helt grelt bliver det, når fri proces bliver brugt i sager mod staten, hvor Kammeradvokaten står på den anden side og tjener tre-fire gange beløbet i samme sag. Der mangler equality of arms (lige juridiske muligheder under retssagen), siger Jens Rostock-Jensen.
I 2007 blev reglerne for fri proces ændret, således at borgerne nu først skal aktivere sin retshjælpsforsikring i en sag. Kun hvis retshjælpsforsikringen ikke dækker, eller bliver afslået, kan der søges fri proces.

Hvad er problemet i, at fri proces er sekundær i forhold til forsikringsdækningen?
- Det har betydet, at en større del af sagsbehandlingen ligger i forsikringsselskaberne og det er der nogen, der oplever som problematisk.

Har det en betydning for retssikkerheden for den enkelte borger?
- Det ville være retssikkerhedsmæssigt mere rigtigt, hvis sagen blev behandlet af en embedsmand i Civilstyrelsen eller statsamtet, som i gamle dage. Det er ikke en kritik af forsikringsselskaberne, men udtryk for den perception, som ligger der.
Taksterne for fri proces-sagerne og den endelige tildeling af advokatens honorar administreres af domstolene. Men domstolene forvalter blot et sæt takster udviklet fra politisk hold, og derfor ligger en tilfredsstillende løsning af problemet hos politikerne på Christiansborg, mener Jens Rostock-Jensen:
- Jeg mener, det er et politisk problem. Der er mange løsningsmuligheder som indebærer, at advokaterne synes, det er attraktivt at tage det arbejde. Det kan være at forhøje grænsen for fri proces eller ændre honoreringssystemet, eller indrette ordningen på en anden måde.

Forsikring og forretning
I dag har 90 procent af danskerne en forsikring, der indeholder dækning af retshjælp. Typisk som en del af den almindelige familieforsikring.
De færreste borgere er klar over, at den brede betegnelse dækker over betydeligt mindre, end overskriften lover: En helt række almindelige problemer som trafikuheld, problemer med arbejdsgiveren eller familieretlige spørgsmål f.eks. med arv er slet ikke dækket af retshjælpsforsikringerne. Desuden har forsikringsselskaberne typisk aftaler med bestemte advokater, og borgeren kan ikke nødvendigvis vælge den advokat, man er tryg ved. Desuden stopper hjælpen, når kunden rammer forsikringens loft på ofte 100.000 kroner. Forudsat at advokaten overhovedet vil tage sagen! Det vil mere end halvdelen af landets advokater nemlig ikke på grund af den lave honorering, som foregår efter samme takster som fri proces.
- Honoreringen er ikke god nok, der er for besværlige regler, man kan ikke få honorering ud over den sum, der er til rådighed og taksten er for lav. Der er ikke equality of arms, sådan som man kan forlange i et retssamfund, siger Jens Rostock-Jensen.

Hvad betyder det, at visse sagstyper er undtaget?
- Det er et problem, ikke. For hvis du ikke har en dækning på din retshjælpsforsikring og tjener mere end niveauet for fri proces, så må du betale selv. Med mindre sagen er dækket via et fagforeningsmedlemskab. Men der er stadig et stort antal sager, som skal finansieres af egen lomme. Der kunne man overveje i en diskussion med Forsikring & Pension (forsikringsselskabernes brancheforening), om dækningsområdet kunne udvides. Det betyder en præmieforhøjelse, men det er nok mere attraktivt for den enkelte at have sikkerhed for, at de forhold også er dækket af en retshjælpsforsikring.
Jens Rostock-Jensen foreslår forsikringsselskaberne at udvide deres sortiment, når det gælder retshjælp:
- Kunne branchen måske udvikle forskellige typer af retshjælpsdækning. En almindelig eller en Rolls Royce-model med en større dækning mod en større præmie. Måske har forsikringsselskaberne allerede undersøgt det og fundet ud af, at der ikke er et marked for det, men det tvivler jeg nu lidt på, siger han.

To veje til indflydelse
Advokatrådet arbejder nu i to spor for at få gennemført forbedringer af hele systemet med retshjælp.
For det første er Advokatrådet repræsenteret i Retsplejerådet, som af justitsministeren er blevet bedt om at overveje eventuelle forbedringer af ordningerne. Retsplejerådets rammer udgøres dels af sammensætningen af rådet, dels af kommissoriet, der fastslår, at eventuelle forbedringer skal ske inden for de nuværende økonomiske rammer.
For det andet har Advokatrådet taget kontakt til Folketingets partier med henblik på en kort præsentation af den nye SFI-rapport om advokaternes erfaringer med retshjælp og en dialog med partiernes ordførere om sagen.