Advokaten 3 - Leder Retssamfundets nøglespillere

Print Print
18-04-2011

Efter knap to spændende år i Kronprinsessegade 28 ser jeg nu frem til Advokatmødet 10. juni. Ud over de mange spændende ting af især fagligt tilsnit, som vi kommer til at drøfte der, er Advokatmødet også en naturlig anledning til at kaste et blik på den regulering af advokatsektoren, som blev gennemført i 2007 og som har været grundlaget for det kollegiale og advokatpolitiske arbejde i de sidste to rådsperioder.

Og jeg vil gerne slå fast, at jeg synes, vi har grund til at glæde os. Det, der startede med et for mange ret voldsomt indgreb i vores udmærkede og gennem årtier afprøvede selvregulering, har vist sig at have lagt fundamentet for en regulering, der kommer flot ud i sammenligning med stort set alle de lande, vi normalt ønsker at sammenligne os med. 

Ved at bevare Advokatsamfundet som en organisation, som enhver advokat er en del af, har vi sikret os muligheden for på en meningsfuld måde at styre såvel adgangen til advokatstanden, den løbende efteruddannelse af advokaterne og tilsynet med, at advokaterne lever op til de forpligtelser, der må stilles til dem som nøglespillere i et retssamfund. Samtidig har vi bevaret adgangen til – uden nogen form for partipolitiske eller branchepolitiske hensyn – at bistå ved sikring af borgernes og virksomhedernes retssikkerhed i forbindelse med den stedse mere omfangsrige og komplicerede lovgivning og regulering.

De branchepolitiske interesser varetages nu af en række specialforeninger og Danske Advokater. Vi har i de forløbne to år fået afklaret grænsefladerne og har i øvrigt et glimrende samarbejde om en række forhold, herunder iværksættelsen af fælles projekter, f.eks. den netop gennemførte SFI-undersøgelse af retshjælp, fri proces og retshjælpsforsikringen. Endvidere har Advokatsamfundet og Danske Advokater indledt et samarbejde om internationale forhold, der bl.a. indebærer, at Danske Advokater inddrages i Advokatsamfundets opgaver i CCBE-regi for så vidt angår de branchepolitiske sager.

Reformen i 2007 har ikke gjort Advokatsamfundet mindre betydningsfuldt endsige overflødigt. Det er nemlig en helt afgørende og fundamental forudsætning for et velfungerende retssamfund, at der findes en advokatstand, der er fuldstændig uafhængig af statsmagten og som samlet kan både forfægte denne uafhængighed og i øvrigt sikre kvalitet, integritet og selvjustits på et niveau, der retfærdiggør uafhængigheden.

Det er vi lykkes med i sjælden grad i Danmark. Vi har på et rimeligt omkostningsniveau etableret en velfungerende advokatuddannelse, ligesom vi i det daglige yder en omfattende rådgivning og vejledning til vores medlemmer fra sekretariatets side. En vigtig opgave er også sekretariatets tilsynsfunktion, der med sit udkørende tilsyn kommer i berøring med mindst 10 pct. af landets advokater hvert år. Dertil kommer varetagelsen af sekretariatsopgaver for Advokatnævnet, hvor vi leverer sekretariatsbistand til de 18 medlemmer, hvoraf de 9 advokaters arbejde er pro bono og dermed ulønnet. Vi arbejder målrettet på, at alle klager over advokaters salær eller adfærd inden for rimelig tid vurderes og behandles i Advokatnævnet, og vi kan konstatere, at nævnsafgørelser, der viderebringes til domstolene i altovervejende grad stadfæstes. Endelig løftes også en mængde tunge opgaver af mere driftsmæssig karakter i en række udvalg under Advokatrådet, herunder Responsumudvalget, Regel- og Tilsynsudvalget samt Uddannelsesudvalget, der alle er afhængige af, at I, kære kolleger, lægger jeres ulønnede arbejdskraft i opgaverne. 

Selv om vi ikke hviler på laurbærrene, kan vi med Advokatmødet lige om hjørnet da godt tillade os at sige til hinanden, at vi egentlig kan være rigtig glade for den etablerede struktur. Jeg vil afslutningsvis takke alle jer kolleger, der på de mange forskellige områder deltager i det kollegiale arbejde. Og takke jer andre for, at I bakker arbejdet op (og gør det værd at lave). Vi skal leve op til de forventninger, samfundet stiller til os – og det synes jeg, vi gør. Vel mødt og på gensyn i Kolding!