Advokaten 3 - Christiansborgklummen

Print Print
18-04-2011

Savnes: Retssikkerhed

På det sociale område halter retssikkerheden alvorligt. Et regeringsskifte kan betyde, at en kommission skal gennemgå området.

Af Line Barfod, retsordfører, Enhedslisten

En enlig mor får brev fra myndighederne om, at hun skal betale 100.000 kroner tilbage i for meget udbetalt boligstøtte, børneydelser og friplads i daginstitution, fordi hun ikke anses for reelt enlig. Afgørelsen er truffet, fordi eks-manden indimellem henter børnene og passer dem hjemme hos moderen, indtil hun kommer hjem fra aftenarbejde.
Moderen vil fremover ikke få disse ydelser og altså have flere tusinde kroner mindre om måneden til sig selv og sine børn.
Kommunen har ikke anmeldt hende til politiet for socialt bedrageri, men kræver bare pengene tilbagebetalt. Der er intet krav til kommuner i den slags sager om klare beviser, og det er meget uklart, hvad der ligger i kravet om, at man skal være “reelt enlig”.
Hvis moderen ønsker at få sagen prøvet, så må hun selv skaffe sig juridisk bistand og prøve at klage igennem klagesystemet, eller selv anlægge sag ved domstolene. Hvordan hun skal få råd til at betale for en advokat, der kan hjælpe hende med at klage … ja, det er hendes eget problem.
Et sådant eksempel står i skærende kontrast til de fine taler, der holdes ved højtidelige lejligheder, om at adgang til retfærdighed for alle er en vigtig del af et retssamfund. I praksis oplever mange tusinde mennesker i Danmark, der kommer i klemme i det sociale system, at der ingen retssikkerhed er for dem.

Retshjælpen skrumper
Da Folketinget i 1978 lagde moms på advokatsalærer, besluttede man samtidig, at de penge, der kom ind, skulle gå til offentlig retshjælp. Dengang blev der afsat 25 mio. kroner årligt til offentlig retshjælp. Det er 33 år siden. I dag bruges der mindre end 25 mio. kroner, og det på trods af, at momsindtægten fra advokatsalærer i dag udgør langt over 1 mia. kroner. Selvom man lægger udgiften til gratis retshjælp, offentlig retshjælp ved advokat og fri proces sammen, så er det under en halv mia. kroner.
Hvis moderen i eksemplet var blevet pålagt en bøde for en forbrydelse, så havde hun fået beskikket en forsvarer. Hvis hun vandt sagen, ville staten betale sagsomkostningerne. Fordi alle borgere har krav på en retfærdig rettergang – herunder en forsvarer – når de bliver anklaget for en forbrydelse.
Hvis det var SKAT, der havde krævet 100.000 kroner tilbage i skat, så havde hun kunnet få udgiften til advokat og revisor betalt af staten, hvis hun fik helt eller delvist medhold i sagen – endda uafhængigt af hendes indkomst. Den ordning er indført efter massivt pres fra advokater og revisorer med argumenter om, at når staten tager penge fra borgeren, så skal borgeren kunne få juridisk bistand til at gennemskue regler og praksis.
Men der er ingen juridisk hjælp at få for borgere, hvis man fratager dem hele eller en stor del af deres indkomst. Eller fratager dem det meste af deres handicaphjælp. Eller de bliver pålagt at deltage i en behandling, selvom deres læge siger, at de vil blive mere syge af den behandling. Man kan søge om fri proces, men det er ikke nemt at gøre selv, og er desuden blevet sværere at opnå.
Selv hvis man vinder sagen, står man ofte tilbage med et stort tab, for man får næsten aldrig erstatning for de udgifter, man har haft i perioden uden indtægt eller hjælp.

Kulegravning af området
Der har stort set ingen debat været om retssikkerhed på det sociale område. Der er tale om mennesker, der er meget udsatte, er midt i sygdom, handicap, krise, skilsmisse, misbrug, massive sociale problemer af mange forskellige slags.
Advokatrådets retssikkerhedsprogram fra 2009 har en del forslag, der vil afhjælpe nogle af problemerne, men det er desværre begrænset, hvor stor offentlig debat det har affødt. Og det er ikke mange henvendelser, vi som politikere får fra advokater, der mener, vi skal sikre retssikkerheden på det sociale område.
Det er lykkedes at få hele oppositionen med på et forslag om, at der skal nedsættes en kommission, der skal se på retssikkerhed på det sociale område. Så når vi får et nyt flertal, vil den blive nedsat. Men hvis de forslag, som kommissionen en dag kommer med, skal blive til virkelighed, så er der brug for et pres udefra. Det håber jeg, at både Advokatrådet og en række advokater vil være med til at skabe.