Advokaten 2 - På fransk visit

Print Print
07-03-2011

Advokat Maria Fontanet har som første dansker gennemgået et internationalt praktikophold arrangeret af advokatsamfundet i Paris. Her er hendes beretning.

Af Maria Fontanet, advokat, LEAD – legal advice Denmark

Vi er på besøg i det fine palæ Palais-Royal i 1. arrondissement i Paris lige ved siden af Louvre. Palæet huser le Conseil d’État, Statsrådet, oprettet i 1799 af Napoleon I, og i dag den øverste administrative domstolsmyndighed.
I plenumsalen er to medlemmer af Statsrådet ved at fortælle om ulovhjemlede forfatningsretlige principper, da de høje fløjdøre i salens venstre side pludselig går op og en meget elegant klædt kvinde kommer ind og annoncerer med høj og tydelig stemme: Monsieur Le Vice-Président. Hun siger det med samme højtidelighed, som havde hun annonceret solkongen Le Roi Louis XIV.
Der bliver stille i salen, og da Monsieur Le Vice-Président 30 sekunder efter gør sin entré, rejser vi os alle op i ærbødig respekt. Det er en stor ære, at Monsieur Le Vice-Président har fundet tid til at komme og tale for en delegation af yngre udenlandske advokater, og i Frankrig forstår man at skabe respekt om institutioner og embeder. Monsieur Le Vice-Président præsiderer i virkeligheden i Statsrådet og bestrider en af de højeste poster i det administrative system.
Monsieur Le Vice-Président ved navn Jean-Marc Sauvé holder en tale om de forfatningsretlige værdier, der har fundet udtryk i forfatningen for den 5. Republik. Det er meget vedkommende og interessant for alle deltagerne i programmet at beskæftige sig med netop den franske forfatningshistorie, da næsten alle de repræsenterede landes retssystemer på en eller anden led er inspirerede eller påvirkede af den franske forfatningsret efter revolutionen i 1789. 

Flydende fransk
I løbet af opholdet i Paris, stifter vi bekendtskab med flere af Frankrigs ærværdige institutioner og domstolsmyndigheder. I den første måned af praktikopholdet alterneres der mellem undervisning i det franske retssystem og i fransk ret og med besøg blandt andet med overværelse af retsmøder i både civile og straffesager.
Den teoretiske undervisning varetages af en række meget engagerede advokater med stærke kompetencer inden for deres respektive områder. Diskussionslysten er stor blandt både undervisere og deltagere og det er fantastisk spændende ikke alene at høre, hvordan man løser en given problemstilling i fransk ret, men tillige at høre hvordan man anskuer og løser samme problemstilling i f.eks. ungarsk ret, brasiliansk ret eller congolesisk ret.
På Rue de Charenton i det 12. arrondissement i Paris, lige bag ved Bastille Operaen, ligger l’Ecole de Formation du Barreau, i daglig tale l’EFB. Det er her, man uddanner advokater og det er her, det parisiske advokatsamfund tager imod delegationen af udenlandske advokater. Mine meddeltagere kommer fra Vest- og Østeuropa, Syd- og Nordamerika samt Afrika. To kolleger er fra henholdsvis Australien og New Zealand og det asiatiske kontinent er repræsenteret af to kolleger fra Armenien.
Jeg er eneste repræsentant for de nordiske lande. Det er endda første gang, at en dansk advokat deltager i dette program, der har eksisteret siden 1995. Den sparsomme nordiske deltagelse hænger formentlig sammen med sprogkravet. Det er et absolut must at være flydende i fransk for at få udbytte af opholdet. Alt foregår på fransk, og man forventes at kunne deltage mundtligt i diskussioner og kunne skrive rapporteringer/evalueringer på fransk samt udfærdige f.eks. et udkast til et processkrift eller en juridisk redegørelse om et givent emne.
Jeg er selv vant til at arbejde på fransk både mundtligt og skriftligt på kontoret i København, så det er ikke noget problem for mig og igennem samarbejdet med vores Paris-kontor har jeg også allerede stiftet bekendtskab med det franske retssystem.
Min motivation for at deltage er blandt andet at udvide mit kendskab til det franske retssystem og til fransk ret generelt, fordi det har konkret relevans for min arbejdssituation og fordi jeg på sigt ønsker at få beskikkelse som fransk advokat. Det er derfor meget relevant, at programmet fokuserer en del på retssagbehandling og procedure. 

Parter ikke velkomne
De fleste retsmøder, som vi deltager i, foregår i le Palais de Justice lige bag ved Notre Dame. Justitspalæet på i alt 200.000 m², der rummer både le Tribunal de Grande Instance (første instans domstol), la Cour d’Appel de Paris og la Cour de Cassation – den franske højesteret.
Bygningens historie går helt tilbage til det 15. århundrede. Det var her Marie-Antoniette, Louis XVI’s dronning, sad fængslet, inden hun i oktober 1793 blev dømt til døden og ført til guillotinen på Place de la Concorde. Fra 1795 har bygningen dannet rammen om det parisiske retsvæsen.
På en tilfældig oktoberdag er vi på besøg i 3. civile kammer i Tribunal de Grande Instance. Kammeret behandler civile immaterielle sager i første instans. Der er ca. 10 sager på retslisten denne eftermiddag. Retssalen er fyldt med advokater i sorte kapper samt tilhørere, hvoraf enkelte er parter i sagerne. Den første sag bliver råbt op, og advokaterne for de to parter gør sig klar til at procedere. Der er ingen forelæggelse af sagen og ingen afhøring af parter eller vidner. Sagens forberedelse foregår udelukkende skriftligt.
Dette er den afsluttende mundtlige procedure, hvorefter sagen optages til dom. Advokaten har typisk mellem 10 og 30 minutter til at afvikle sin procedure. Og som det ofte er tilfældet, ønsker dommeren kun at høre advokaten procedere nogle enkelte udvalgte punkter. Efter proceduren afleverer hver advokat en “dossier de plaidoirie” til dommeren. Dette er en slags ekstrakt med kopi af processkrifter og uddrag af de bilag, som advokaten vil påberåbe sig.
For en dansk advokat virker det meget besynderligt, at denne ekstrakt først afleveres efter proceduren, og at der ikke afleveres en kopi til modparten. Jeg får senere at vide af en advokat med insider viden, at det ikke sjældent sker, at visse lidt for smarte advokater får sneget et par ekstra og helt nye bilag ind i ekstrakten til dommeren. Bilag, som modparten ikke har kendskab til!
Sagerne på retslisten skrider hastigt frem, og advokaterne afløser hinanden ved pultene foran dommeren. Der er en konstant gåen ind og ud af retssalen. Bagerst i salen taler enkelte advokater i mobiltelefon, og andre er travlt optaget af at sms’e eller drikke kaffe, mens de venter på, at det bliver deres tur. Jeg tænker, at det må være vanvittig irriterende at skulle procedere under disse forhold, men de franske advokater synes ikke at lade sig mærke med den konstante uro i retssalen.
Som dansk advokat er noget af det mest iøjnefaldende fraværet af parterne. Det er kun i et fåtal af sagerne, at parterne overhovedet er til stede i retssalen. Og hvis de er, bliver de som oftest bedt om at blive pænt på tilhørerpladserne.
Civile retssager i Frankrig er en sag mellem dommer og advokater. Parterne er ikke velkomne i retssalen. Det frarådes ligefrem parterne at møde op. Da jeg senere har lejlighed til at drøfte dette spørgsmål med nogle franske kolleger, lyder argumenterne, at parterne dels er for tæt på sagen til at kunne forholde sig objektivt til den, dels at man bør beskytte sine klienter mod modpartens angreb i retssalen, som kan opleves som meget personlige. Herudover er der det forhold, at kun dommeren i civile sager kan stille spørgsmål til parterne og advokaten derfor ikke kan styre spørgetemaet.

Pres på dommere
Det er meget interessant og lærerigt at opleve, hvordan navnlig den mundtlige del af retsplejen anskues på en helt anden måde, end vi er vant til i Danmark.
På et tidspunkt har jeg lejlighed til at drøfte med en dommer fra Tribunal de Grande Instance de Nanterre, hvorvidt de korte procedureindlæg på 10 minutter overhovedet har deres berettigelse, når hele sagsforberedelsen sker på skriftligt grundlag. Men det mener dommeren bestemt, de har. Det giver retsvæsenet et mere menneskeligt udtryk, og en god advokat kan bidrage til rettens forståelse af sagen med en ganske kort og koncis procedure. Da jeg fortæller, at vi i Danmark ofte reserverer en hel retsdag til én enkelt civil sag, er dommeren lige ved at falde ned af stolen af misundelse. De franske dommere i 1. instans har et kæmpe arbejdspres og der skal afsiges minimum 20-30 domme om måneden for, at der er tale om et acceptabelt niveau.
Udover domstolene besøger vi i løbet af den første måned en række vigtige statsinstitutioner: Forfatningsrådet og de to parlamentariske forsamlinger. Der bliver også tid til et interessant heldagsbesøg i la CCI (også kaldet ICC), den internationale voldgiftsret med sæde i Paris.
Den første del af programmet afsluttes med en 2-dages tur til Bruxelles, hvor vi bliver rigtig godt modtaget af de franske advokaters permanente EU-repræsentation (DBF). DBF giver os en fantastisk god indføring i lobbyvirksomhed ved EU-institutionerne og det er ved dette besøg, at jeg virkelig får øjnene op for, hvor vigtigt dette arbejde er. Og fra et dansk perspektiv får CCBE en særlig vigtig rolle som eneste organ, hvor danske interesser kan gøres gældende. Under besøget i Bruxelles bliver der naturligvis også tid til et besøg i Kommissionen og EU-Parlamentet, hvilket dog ikke er den helt store oplevelse.

I advokatpraktik
Efter en måned med mange spændende foredrag og besøg, foregår anden del af programmet på et parisisk advokatkontor.
Min “praktik” foregår på et lille kontor på Boulevard Saint Germain i det 6. arrondissement. Kontoret, som har én partner på ca. 60 år og en yngre ansat advokat på 28 år og en sekretær, er specialiseret i fast ejendom.
Det viser sig hurtigt, at mine to franske kolleger forståeligt nok ikke rigtig har tid til at sætte sig ind i, hvad formålet med mit ophold er, endsige at udveksle erfaringer og synspunkter om advokatgerningen, som er det, jeg finder mest interessant.
Der mangler indhold og struktur på denne del af programmet. For en erfaren advokat vil det hurtigt komme til at føles som spild af tid at gennemgå kontorets franske sager og evt. lave undersøgelser af retspraksis o.lign. Jeg aftaler derfor med kontoret, at jeg kun kommer for at deltage i retsmøder o.lign. Mange af mine meddeltagere har lignende oplevelser og er ligesom jeg lidt skuffede over denne del af programmet.
For mit vedkommende vendes situationen imidlertid til noget positivt, da jeg i stedet får mulighed for at følge virket i den franske filial af mit daværende danske advokatkontor. Det faglige udbytte af denne “praktiske del” af programmet bliver derfor alligevel mindst lige så stort som på et rent fransk kontor, hvis ikke større.  

Min samlede vurdering
Deltagelsen i programmet giver en fantastisk spændende mulighed for at få nye input og der er et potentielt stort fagligt udbytte at hente for den, som deltager fuldt ud i dette program. Det kræver en del organisering både mht. job og familie at tage to måneder ud af kalenderen for at tage til Paris, men det kan absolut anbefales særligt til dem, for hvem det er erhvervsmæssigt relevant at beskæftige sig med det franske retssystem og fransk ret. Der er ingen tvivl om, at man får beriget sin (rets-)kultur betydeligt og at ikke mindst mødet med de mange udenlandske kolleger står tilbage som et af de mange gode minder fra opholdet.
Deltagelsen i programmet er gratis. Deltagerne skal kun betale kost og logi under opholdet. Advokatsamfundet har været meget behjælpelig med at ansøge om midler til finansiering af opholdet og jeg har fået støtte fra Dreyers Fond samt Joseph og Dagmar Samsons Fond.

Maria Fontanet
Er 42 år og arbejdede frem til 28. februar for Advokaterne Amaliegade No. 42 i København. Det er et kontor med ni advokater, der yder både erhvervs- og privatretlig rådgivning i Danmark, Frankrig og Italien. Her beskæftigede hun sig med arbejds- og ansættelsesret, fransk ret samt international erhvervsret.
Fra 1. marts har hun startet eget advokatkontor sammen med tre advokater. Kontoret hedder LEAD – legal advice Denmark og rådgiver danske og udenlandske virksomheder om internationale handelsforhold, virksomhedsetablering, ansættelsesret og fast ejendom med særligt fokus på Frankrig, Tyskland, Østrig og Italien.

Sådan ansøger du
Du kan holde dig opdateret om ansøgningsfrister mv. ved at rette henvendelse til advokatsamfundet i Paris, www.avocatparis.org.
Ansøgning foregår gennem Advokatsamfundet. Vi gør ved opslag i magasinet Advokaten og på www.advokatsamfundet.dk opmærksom på, når det parisiske advokatsamfund inviterer til ansøgninger.