Advokaten 2 - Efter medgået tid

Print Print
07-03-2011

Advokaternes tilbageholdenhed med at oplyse kunderne om pris skader advokatstandens integritet, lyder det fra nystartet kontor, som også kritiserer de regler, der holder ikke-advokater ude af bestyrelserne.

Af Rasmus Lindboe, kommunikationschef, Advokatsamfundet

Et simpelt, aftaleretligt spørgsmål stillet i forbifarten til ens svoger, som er advokat. Nogen tid efter modtager man en astronomisk regning fra svogerens kontor. For min ulejlighed, kunne der have stået på regningen, der indeholdt alt for mange nuller, uanset hvilke omstændigheder man tager i betragtning.
Scenen er fra serien “Klovn”, hvor komikeren Frank Hvam er den uheldige klient.
- Det er jo sjovt, fordi der er noget om snakken, siger advokat Anders Etgen Reitz. Han er partner og bestyrelsesformand for den nye advokatvirksomhed IUNO, der henvender sig til erhvervsvirksomheder.
- Der er mange, der har et stereotypt billede af en advokat som en dyr dreng, hvor taxameteret kører fra første minut. Selv om man i den virkelige verden ikke skulle modtage en astronomisk regning som i Klovn eksemplet, så er afregningsformen ”efter medgået tid” udtryk for en noget forældet og temmelig systematisk tilgang til beregning af advokathonoraret.
Det nye advokatkontor har som mål at vokse til 20-30 jurister inden for de næste to år. Det skal bl.a. ske ved at udfordre to områder, som ifølge det nye kontor i dag tackles uheldigt af branchen: Prisoplysningsreglen, som særligt i forhold til private forbrugere stiller krav til advokaterne, og reglerne, der udelukker ikke-advokater fra bestyrelserne i advokatfirmaerne.

Uprofessionelt
Det sidste først.
Det er bekendtgørelsen om advokatselskaber, der i dag fastsætter, at udover de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer kan kun advokater fungere som bestyrelsesmedlemmer i advokatfirmaerne. Samtidig begrænses ejerkredsen bag advokatfirmaerne og udelukker ikke-advokater fra at indgå i ejerkredsen og direktionen. Der er dog sket en opblødning af reglerne fra 1. januar 2008, således at op til ti procent af selskabskapitalen i dag kan gives til en ikke-advokat, der f.eks. bliver optaget som partner i firmaet.
Reglerne skal sikre advokatvirksomhedernes økonomiske uafhængighed samtidig med, at advokaternes tavshedspligt sikrer, at fortrolige oplysninger om klienterne ikke finder vej ud af bestyrelseslokalet.
Men begrænsningen af kandidater til bestyrelsen er ulogisk, mener Anders Etgen Reitz:
- Lige præcis den regel er meget svær at se fornuften i. Modsat reglen, der begrænser ejerkredsen, siger han.
IUNO har derfor sammensat et rådgivende organ, et advisory board, der kan rådgive den nye advokatvirksomhed.
- Vis mig en anden branche med professionel virksomhed, hvor der ikke sidder eksterne bestyrelsesmedlemmer i bestyrelsen. Vi har været med til at lave retningslinjer for, hvad god selskabsledelse er, men på vores eget område har vi ikke mulighed for at opfylde retningslinjerne, siger Anders Etgen Reitz.
- Det er helt grundlæggende, at man har en bestyrelse, som kan være med til at holde ledelsen i skak og sørge for, at de får det input, de skal have, udefra. Vi mener, det er meget inspirerende at få kunder og erhvervsfolk tæt ind på ledelsen, som kan holde os op på de målsætninger, vi stiller. Egentlig ville IUNO gerne have gjort sit advisory board til den reelle bestyrelse – men det tillader retsplejeloven altså ikke i dag.
Men kan eksterne bestyrelsesmedlemmer uden det fjerneste kendskab til advokatbranchens særegne regulering ikke risikere at føre advokatvirksomheden i uføre – f.eks. i forhold til de advokatetiske regler?
Advokatsamfundet har netop haft et udkast til nye advokatetiske regler til høring, og her fastholdes eksempelvis forbuddet mod “Chinese walls”, hvor flere klienter med modstridende interesser ellers ville kunne håndteres af samme advokatfirma. Også forretningsmodellen pactum de quota litis, hvor advokaten tager sig betalt ved en del af udbyttet fra en retssag, er forbudt i udkastet til nye advokatetiske regler.
Ville risikoen ikke være, at eksterne bestyrelsesmedlemmer skøjtede direkte hen over disse regler? 
 - Der kan være et problem, hvis bestyrelsen skal tage sig af sager, der ligger inden for advokatgerningen. Men hvis du tager andre brancher, som er meget regulerede, f.eks. farmabranchen. Der har man specifikt ansat folk til at tage sig af det regulatoriske, men man formår stadigvæk at have en professionel bestyrelse, mener Anders Etgen Reitz.
- Man skal passe på med at sige, at vi er så specielle. Vi er underlagt en speciel regulering – ja, men det er der også andre brancher, der er.

Prisstruktur fra USA
Og så tilbage til scenen fra serien “Klovn” og udfordringen af advokatbranchens prisoplysninger.
I den såkaldte Forbrugerredegørelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er advokatbranchens omdømme på retur. Redegørelsen måler kundernes tillid til de enkelte brancher. Og for advokatbranchen er det særligt prisstrukturen, som kunderne oplever som uigennemsigtig, der trækker ned i forbrugernes tillid.
Ifølge Anders Etgen Reitz er problemet selvskabt:
- Problemet er i første omgang, at det bliver uoverskueligt for kunden – hvad kommer det her til at koste? I stort set alle brancher, hvor indkøberne er underlagt budgetter, eller når man selv hyrer en ejendomsmægler, vil man gerne vide, hvad det kommer til at koste. Det er et problem, når advokaterne ikke giver den oplysning, siger han.
Samtidig må branchen se kritisk på, om en advokatydelse reelt tilfører værdi for kunden, mener han:
- Den anden ting, som ødelægger det for advokaten, er, at en time ikke nødvendigvis er en time værd.
Det ser man f.eks. på M&A området i modsætning til familieretten. Det tager måske en time at fuldføre en opgave inden for begge områder, men hvis du ser på, hvad der bliver afregnet på de to sager, så er det absolut ikke samme beløb.
Advokater er i dag underlagt den såkaldte prisoplysningsregel. Reglen indebærer, at advokaten skal oplyse private kunder om en fast pris, en timepris samt overslag på antal timer eller anden oplysning om, hvordan prisen beregnes. Advokatsamfundet fører tilsyn med, at advokaterne overholder reglen, når der aflægges tilsynsbesøg hos advokatvirksomhederne. Også på erhvervsområdet skal gives prisoplysning, hvis klienten selv spørger efter det.

Løser prisoplysningsreglen ikke problemet med den manglende åbenhed om afregningen?
- Det synes jeg ikke. For den forhindrer ikke det med timebetalingen. Du er ikke forpligtet til at gå ud og give faste priser. Prisoplysningen fokuserer på forbrugerområdet, men på erhvervsområdet er der et lige så stort behov for at få skabt klarhed, mener Anders Etgen Reitz.
- Se hvordan kunderne arbejder i dag, f.eks. i en stor erhvervsvirksomhed. De arbejder med budgetter og får måske en purchase order (en ramme for køb af ydelsen, red.), før de går i gang. De har en ramme for arbejdet. De advokater, der ikke forstår de behov, ender med at blive hægtet af.
Det nye advokatfirma IUNO strukturerer sin pris således, at en række standardydelser er gratis for de faste kunder, f.eks. en almindelig selskabsstiftelse eller en standard ansættelseskontrakt. Før en ny opgave giver det nye kontor enten en fast pris eller et overslag til kunden, der også i god tid vil blive adviseret, hvis en overskridelse af budgettet nærmer sig.
Anders Etgen Reitz mener, at det indirekte kan skade erhvervskundernes retssikkerhed, hvis normen bliver, at virksomhederne holder sig tilbage med at ringe til advokaten efter rådgivning. Det gavner også advokatens indsigt i sagen, hvis ikke al kundekontakt skal faktureres, mener han:
- Vi oplever lidt en forskrækkelse for at ringe til advokaten, fordi så koster det med det samme. Vi vil hellere have den løbende dialog med kunderne og de der fem-minutters opkald, så vi forstår udfordringerne.
Det nye kontor arbejder derfor efter en prisstruktur, som er udbredt i USA, hvor kunderne ikke afkræves betaling for simple standardydelser som f.eks. udarbejdelse af standardkontrakt eller ansættelseskontrakt. Kun de mere specialiserede ydelser faktureres. Anders Etgen Reitz forventer kun en langsom og gradvis forandring af advokatbranchens prisstruktur:
- Der har været en meget konservativ tilgang til prisstrukturen fra branchens side. Sådan er det altid blevet gjort. “Efter medgået tid” – det ligger så dybt i advokater, at det kræver noget at få det ændret.