Advokaten 2 - Det handler om at have lyst

Print Print
07-03-2011

Advokatvagten lider af mangel på frivillig arbejdskraft. Men hverken pisk eller gulerod vil få flere til at melde sig under fanerne, mener danske advokater. De efterspørger i stedet mere anerkendelse, synlighed og kursskifte i advokatkulturen

Af Ulrikke Moustgaard, journalist

Når Casper Hauberg Grønnegaard ser på de advokater, der troligt lægger frivillige arbejdstimer i at give borgerne gratis juridisk rådgivning, er der især én ting, han hæfter sig ved.
De fleste er advokater, der ser deres advokatrolle som et kald.
- Det er dem, der står med tårer i øjnene, når en advokatvagt lukker. Uanset om de er erhvervsadvokater eller har andre specialer, siger han.
Casper Hauberg Grønnegaard er direktør for Ret & Råd, en af Danmarks to store advokatkæder. Kæden har masser af advokater, der arbejder i advokatvagt-ordningen rundt omkring i Danmark. Men den har også en del, der ikke gør det. Ret & Råds direktør er selv en af sidstnævnte. Og hverken CSR-mærker, kursuspoint eller andre af Advokatrådets forslag til, hvordan man lokker flere advokater til at lægge timer i ordningen, vil få ham til det.
- Jeg tror, at løsningen skal findes et helt andet sted, siger han.
Den sætning går igen og igen, når man spørger nogle af de største advokatkontorer og -kæder i Danmark om, hvad der skal til for at få flere advokater til at bruge nogle timer om året på at give borgerne adgang til gratis advokatbistand.
Danskerne har i en lang årrække kunnet få gratis juridiske råd gennem advokatvagt-ordningen, hvor fuldmægtige og advokater frivilligt stiller deres arbejdskraft til rådighed. Men ordningen lider af mangel på frivillige. Derfor kom Advokatrådet i december 2010 med en række forslag til, hvordan man kan styrke den og få flere til at stille op.
Mens alle de virksomheder og kæder, Advokaten har talt med, er enige om, at advokatvagt-ordningen er vigtig, er de ikke lige begejstrede for alle Advokatrådets forslag.

CSRmærke hjælper ikke
Et af de initiativer, der vinder mindst tilslutning, handler om at tildele advokater, som deltager i ordningen, et CSR-mærke.
Jeppe Skadhauge, partner i Bruun & Hjejle og formand for det udvalg under Advokatrådet, som har udarbejdet rapporten, kalder det en slags adelsmærke, der både kan virke som en anerkendelse og kan bruges af advokater itil at skabe opmærksomhed om ordningen. Mærket skal bidrage til et kulturskifte i synes på advokatvagten. Men den idé vinder ikke megen applaus ude på advokatkontorerne.
Danmarks største advokatkæde Advodan har medlemmer repræsenteret i alle advokatvagter over hele Danmark.
- Vi synes, det er vigtigt, vores medlemmer deltager, og vi opfordrer dem til det, siger Poul Jost Jensen, direktør i Advodan.
- Men jeg tror ikke, man interesserer sig for, om man har et mærke. Man kan jo allerede nu skrive på sin hjemmeside, hvis man deltager i advokatvagtordningen.
Heller ikke i Ret & Råd tror man på ideen. Man skal deltage i advokatvagt-ordningen, fordi man synes, det er vigtigt – ikke for at få reklame, lyder det. Og i advokatfirmaet Plesner siger Peter Fogh, advokat og partner, at et CSR-mærke er "det mindst realistiske" forslag.
- Vi har allerede opfyldt vores CSR-forpligtelse, men det er ikke noget, vi har behov for at reklamere med, siger Peter Fogh.
Det er også problematisk, hvis advokaterne begynder at tildele hinanden CSR-mærker, fordi der i forvejen findes anerkendte standarder for, hvordan man som virksomhed lever op til sit samfundsansvar. Det mener Sille Stener, direktør for Corporate Strategy & Branding i Kromann Reumert.
- Det er skævt, hvis advokatverdenen begynder at definere sine egne principper, siger hun.

Fokus på individet
Kromann Reumert er selv medlem af FN's Global Compact, et internationalt initiativ, hvor man som virksomhed forpligter sig til at støtte Global Compacts 10 principper om at tage samfundsansvar og løbende aflægger rapport til FN.
Derfor laver virksomhedens advokater i forvejen meget pro bono arbejde, fortæller Sille Stener.
De giver for eksempel gratis juridisk rådgivning til NGOer som SOS Børnebyerne og Reden, et værested for narkoprostituerede.
- Det er initiativer, advokaterne selv har været med til at tage. Og det tror jeg er vigtigt: Den enkelte skal have lysten til det, siger hun.
Virksomheden har selv lavet en undersøgelse af, hvad dens advokater lægger vægt på, når det gælder om at tilbyde frivillig arbejdskraft. Analysen viste, at de gerne vil bidrage med deres ekspertise til velgørende arbejde. Men at de selv vil vælge.
- Man skal se det på individuelt plan. Vi støtter, at vores advokater laver pro bono arbejde – også i arbejdstiden – men vi vil som virksomhed ikke committe os til noget bestemt eller diktere vores advokater noget. Det skal være drevet af dem selv og deres lyst, siger Sille Stener.
- Derfor nytter det ikke at tale til virksomhederne om deres ansvar og pligter eller at få dem til at love, at de vil øremærke et antal timer hvert år til advokatvagten.
I stedet bør man zoome ind på den individuelle advokat og få synliggjort, hvad han eller hun kan lære af at være med i ordningen. For eksempel hvad det helt konkret vil sige at arbejde i advokatvagten, hvad man laver der, og hvordan man kan udvikle sig som advokat ved at være der.
Her er en oplagt målgruppe de unge.
- Det positive er, at advokatvagten giver noget selvstændigt ansvar. Unge savner måske at få direkte klientansvar fra start, og det kan de få i advokatvagten, siger Sille Stener.

Mere anerkendelse
Vær med i advokatvagten – og optjen efteruddannelsespoint. Sådan lyder et andet af Advokatrådets forslag til, hvordan man får flere advokater og fuldmægtige til at yde gratis rådgivning.
Det forslag falder i modsætning til CSR-mærket i god jord hos mange advokater. Det samme gør udsigten til at få et kompetencegivende introkursus til ordningen.
- Jeg tror, det vil være en god motivationsfaktor at få point, siger Poul Jost Jensen fra Advodan.
Han mener ligesom Sille Stener, at de unge er en vigtig gruppe at fokusere på.
- De unge skal introduceres for ordningen allerede under deres uddannelse. Hører de ikke om den der, så kommer de aldrig ud i den. Det er vigtigt at få ind på rygraden fra start, siger Poul Jost Jensen.
Men advokaterne mener ikke, at flere unge i advokatvagten kan sikre ordningens fremtidige liv alene. Flere savner mere opmærksomhed på ordningen – både fra myndighedernes, mediernes og Advokatsamfundets side. For når nu advokaterne lægger arbejdskraft i den, kunne man også godt ønske sig lidt mere offentlig anerkendelse af advokaternes arbejde og mere reklame for ordningen.
- Vi har diskuteret i Advodans bestyrelse, hvorfor ordningen lever en så skjult tilværelse. Man kunne godt savne noget anerkendelse – der ofres ikke meget opmærksomhed på den eller på dem, der deltager i den. Den behandles meget stedmoderligt. Hvornår har der for eksempel sidst været en artikel i Advokaten om ordningen? spørger Poul Jost Jensen.
- Man kunne fra advokatvagtens side sagtens gøre mere og sige: Der er store kvaliteter i at være med! Man lærer at møde klienter og håndtere situationer, man ikke er forberedt på. Så jeg kunne godt ønske mig mere synlighed på de folk, der allerede er der. Det er faktisk skægt at være med, og det giver en masse, siger Peter Fogh i Plesner.
Mere synlighed og anerkendelse kunne altså være en opskrift på succes.
Men er det nok?
Det mener Casper Hauberg Grønnegaard i Ret&Råd ikke. Han ser Advokatrådets rapport og anbefalinger om advokatvagten som et udtryk for, at der skal helt andre boller på suppen. Nemlig et kulturskifte.

Kulturændring er vejen frem
- Advokatvagten er en institution, som fungerer, når den er en naturlig del af den lokale advokatkultur. Det er urealistisk at forestille sig, at den kan holdes i live ved kunstigt åndedræt som kursuspoint og smileys – eller hvordan et CSR-mærke skal tage sig ud, siger Casper Hauberg Grønnegaard.
Når advokater gider bruge frivillige timer i den lokale retshjælp eller advokatvagt, er det, fordi de får en personlig og faglig tilfredsstillelse ud af at stille deres samfundsbetalte viden til rådighed for økonomisk svagtstillede, mener Casper Hauberg Grønnegaard. Så hvis man vil have flere advokater i ordningerne, må man arbejde på 'at gøre det vigtigt' for en større kreds.
- Det kræver en kulturændring, som passende kan starte allerede på universitetet, hvor man bør sætte fokus på den væsentlige opgave, som juristen kan levere til samfundet via advokatvagten, siger han.
- Hvis der opbygges en anden kultur i tilknytning til advokatvagten, og hvis den kan danne rammen om både et samfundsmæssigt engagement og skabe et spændende fagligt netværk som alternativ til ens eget kontor, tror jeg, at man kan få flere fuldmægtige og således også på sigt flere advokater til at deltage. Det er min erfaring fra arbejdet i Ret & Råd, at det netværk, der kan opbygges omkring en fælles interesse, kan gøres så stærkt, at det i sig selv får folk til at deltage aktivt.

Læs mere
Advokatrådets rapport om advokatvagten kan findes på www.advokatsamfundet.dk < Om Os Selv < Rapporter.