Advokaten 10 - Tema - Retssikkerhed på skatteområdet

Print Print
13-12-2011

Inddrivelsen af skat er essentiel for den danske stats beståen. Giver det skattevæsenet en særlig fordelagtig position i det juridiske spilfægteri, der kan følge, hvis en borger eller virksomhed er uenig med SKAT?

Advokatrådet retter i en ny redegørelse en kritik af mangel på retssikkerhed på 16 konkrete områder i dette krydsfelt mellem skattevæsenet og borgerne. Emnet var i oktober genstand for en konference i Folketinget, arrangeret af FSR- danske revisorer, Danske Advokater og Advokatrådet.

Konferencen bød på indlæg fra et bredt spektrum af eksperter på området.  Advokaten har udvalgt tre af konferencens indlæg, som vi fokuserer på i de følgende artikler.

Skatteministeriet klar til dialog
Skatterådgivere overser alvorlige fejl, når de bistår deres erhvervskunder. Det viser en ny analyse fra SKAT. Skatteministeriets departementschef Peter Loft er klar til en tættere dialog med Advokatrådet om retssikkerhedsproblemer.

Af Nis Nicolaisen, Journalist

Departementschef i Skatteministeriet Peter Loft var første taler i den gamle Landsstingssal på Christiansborg.

Departementschefen måtte efterfølgende haste videre til dagens finanslovsforhandlinger. På grund af finansloven kunne den ny skatteminister ikke deltage.

Peter Loft var hurtig til at gyde olie på vandene og tegnede det store billede af skatteopkrævningen i Danmark i lyset af finanskrisen.      

- Skatteopkrævningen i Grækenland har spillet fallit i en sådan grad, at den nu er overladt til elforsyningen.

Ifølge Peter Loft var Danmark også langt fra de russiske tilstande i 90’erne, hvor skatteopkrævere blev myrdet for et godt ord. Netop i det lys mente Peter Loft ikke, at Advokatrådets nye program på skatteområdet holdt den almindelige skatteyder vågen om natten.

På den anden side måtte Peter Loft blankt erkende, at ingen dansker i dag reelt kan beregne sin egen skat.

- Det er lykkedes at opbygge et skattesystem, der gør det – om ikke umuligt – så vanskeligt for den enkelte skatteyder at sætte sig ind i sin skatteberegning. Det kan man ærgre sig over ud fra en retssikkerhedsmæssig betragtning. Men så længe det er sådan, må man glæde sig over, at der hos den enkelte borger hersker tillid til, at den beregning SKAT laver, er korrekt.

- Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, sagde Peter Loft og påpegede, at det ikke var blandt de almindelige lønmodtagere, at departementschefen kunne få øje på de store retssikkerhedsproblemer. Det var tværtimod blandt virksomhederne, at de store syndere skulle findes.   

Den hårde kerne
SKAT’s nyeste compliance-analyse viste ifølge Peter Loft en meget uheldig udvikling, idet ti procent af alle virksomheder bevidst snyder i skat og tegner sig for halvdelen af det samlede skattegab, som kan konstateres af de seneste tal. Samtidig er der i 52 procent af virksomhederne fundet flere væsentlige fejl med bogføringen.

- Efter min mening skaber både virksomhederne, rådgiverne og SKAT et grundlæggende retssikkerhedsproblem ved ikke at kunne sikre, at de rette beløb opgives. Peter Loft mente derfor, at det ikke kun var SKAT, men også rådgiverne selv, der måtte tage et ansvar. Han gik dog ikke nærmere i detaljer med, hvordan et sådant samarbejde kunne se ud i praksis.

- Jeg synes ikke, at et øget skattegab og en ringere regelefterlevelse alene kan være SKAT’s problem. Hvis man kun gør det til SKAT’s problem, mister man i hvert fald muligheden for konstruktiv dialog med os.

Peter Loft var herefter klar til at gå i dialog med advokaterne på baggrund af de 16 foreslåede punkter i Advokatrådets program på skatteområdet, selv om der var flere punkter han bestemt ikke var enig i.

- Vi vil meget gerne lægge op til en konstruktiv dialog forudsat, at vi kigger på, hvad begge parter kan bidrage med i relation til SKAT’s samlede indsatsstrategi.

Peter Loft gjorde det herved klart, at man ikke skulle regne med, at den hårde kerne af SKAT’s såkaldte modspillere skulle få det lettere. Til gengæld var departementschefen åben for at se på en lempelse af procedurerne for de af rådgivernes klienter, der har rent mel i posen og bød på det punkt advokaterne op til dans.                  

 

Procedure uden politisk mandat
Kammeradvokaten har procederet på omvendt bevisbyrde i flere transfer pricing-sager og uden politiske rygdækning fra den tidligere skatteminister. Det mente skatteadvokat Søren Lehmann Nielsen.  

Af Nis Nicolaisen, Journalist

Hvordan får man de multinationale selskaber til at betale skat i Danmark? SF’s løsning var før valget at vende bevisbyrden i transfer pricing-sagerne, og Villy Søvndal lovede at vende bevisbyrden, så virksomheder som Nestlé og Q8 skulle bevise, at de faktisk handler til markedspriser.

Venstres tidligere skatteminister, Peter Christensen, gik i disput med Villy Søvndal og fastholdt i marts måned, at bevisbyrden på ingen måde skulle ændres og kritiserede Søvndal for på forhånd at kriminalisere virksomhederne.

Selv om skatteadvokat Søren Lehmann Nielsen erkendte, at det var so last year at tale om løfter fra før et valg, var hans analyse ikke til at tage fejl af: Sideløbende med skatteministerens klare udmelding i marts procederede Kammeradvokaten for en skærpet omvendt bevisbyrde i en konkret transfer pricing-sag ved retten i Hjørring, der blev afsagt ved dom 24. maj i år. Kammeradvokaten procederede også for omvendt bevisbyrde tilbage i 2010 ved retten i Randers. Men det særlige var ifølge Søren Lehmann Nielsen, sammenfaldet mellem 2011-sagen og den højspændte politiske disput om omvendt bevisbyrde eller ej i dagbladet Information.

- Det er stort set på dagen, hvor Villy Søvndal og skatteministeren har en disput om, hvorvidt der skal gælde regler om omvendt bevisbyrde, at Skatteministeriets advokat står i byretten og siger, at der gælder omvendt skærpet bevisbyrde. Det synes jeg er bemærkelsesværdigt, sagde Søren Lehmann Nielsen. Han henviste til, at det stadig er gældende ret, at skattemyndighederne har bevisbyrden i transfer pricing-sager.

Puffer til bevisbyrden
Efter en klassisk gennemgang af forarbejder og praksis var Søren Lehmann Nielsens konklusion klar:

- Der kan ikke herske nogen rimelig tvivl om, at skattemyndighederne har bevisbyrden i transfer pricing-situationer for, at den pris der er aftalt, ikke er på armslængde vilkår.

Men ud fra en retssikkerhedsmæssig betragtning og i lyset af de seneste sager Kammeradvokaten havde ført for Skatteministeriet, var Søren Lehmann Nielsen bekymret for skattemyndighedernes generelle tendens til det, han karakteriserede som myndighedernes aktivistiske systemkonforme fortolkning. Han kom derfor frem til, at det snarere var Skatteministeriet end Kammeradvokaten, der havde en uofficiel dagsorden.

- Jeg kan ikke frigøre mig fra følelsen af, at der er en underliggende dagsorden om at forsøge at puffe retsudviklingen i en retning, der ikke er officielt udmeldt, men som ikke desto mindre er ønsket fra Skatteministeriets side. Hvis jeg har ret i, at det finder sted, er det et retssikkerhedsmæssigt problem, fordi afgørelsen af klare politiske afvejninger forskydes til domstolene. Der er ingen garanti for, at det sker på en måde, hvor det retlige og historiske forløb afdækkes, så domstolene på en afbalanceret måde kan tage stilling til, om det er rigtigt at ændre retsudviklingen.

Skatteministeriets retssikkerhedschef og konferencens moderator, Margrethe Nørgaard, havde lagt mærke til, at Kammeradvokatens skatteekspert, Steffen Sværke, havde markeret for at blande sig og tage til genmæle på talerstolen.

- Søren er virkelig en person, der interesserer sig for andres retssikkerhed. Selv modpartens retssikkerhed, og Søren har været så venlig på forhånd at sige, hvilke domme han ville gennemgå.

- Og lad mig sige: Jeg er ikke enig i Sørens udlægning af dommene. Og hvis Sørens udlægning ikke er rigtig, så må vi vel konkludere, at der ikke er et problem som peget på, sagde Steffen Sværke fra Kammeradvokaten.

Han gennemgik kort de to domme og var enig i det principielle udgangspunkt.

- Jeg er da enig i, at som udgangspunkt bærer Skatteministeriet bevisbyrden for, at der ikke er handlet på armslængdevilkår. Og der er heller ikke tvivl om, at bevisbyrde er noget, vi kommer til at arbejde meget med i transfer pricing-sagerne. Der er uendelig mange facetter, sagde han.

 

Selvinkriminering på fri fod
Det er for nemt for en skatteyder at inkriminere sig selv, mener advokat Martin Henrichsen. Han opfordrer SKAT til at give borgerne bedre besked om, hvornår de nærmer sig en sigtelse.  

Af Nis Nicolaisen, Journalist

SKAT kunne blive bedre til at fortælle skatteborgerne, at deres sag rent faktisk kan straffes ganske hårdt. Det var bønnen fra skatteadvokat Martin Henrichsen, medlem af Advokatrådets skatteudvalg og partner hos Skatteadvokaterne. Han møder mange af de personer, der bliver indkaldt til en ansvarsforhandling hos SKAT. De fleste bliver typisk overraskede, når de hører, at de risikerer fængsel for selv banale forhold om skat, afgifter eller moms, der udgør paletten af de ca. 4.000 årlige skatteansvarssager.

- For almindelige mennesker, der har lavet fejl i selvangivelsen kommer det ofte som en overraskelse, at der pludselig er risiko for en skattestraffesag med udsigt til bøde eller fængsel. Folk har typisk kun hørt om skattesager med meget store beløb. Derfor kunne SKAT blive bedre til at melde ud, at også overtrædelser med relativt mindre beløb straffes ganske hårdt. Det er ikke noget man bare får en ordensbøde for: En skattestraffesag bliver hurtig alvorlig! sagde Martin Henrichsen.

Får SKAT mistanke om overtrædelser, der kan føre til straf, har skatteyderen efter den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 6 ikke pligt til at hjælpe SKAT med egne skatteoplysninger. Omvendt skal skattemyndighederne informere om, at man agter at rejse en ansvarssag mod skatteyderen.
- Hvis du tager til møde hos SKAT, uden advokat, sker det ofte, at SKAT stikker dig en erklæring i hånden og beder dig skrive under på, at du frasiger dig retten til ikke at inkriminere dig selv ved at udlevere oplysninger til SKAT. Jeg har oplevet klienter, der efterfølgende var kede af at have skrevet under på erklæringen. I den situation kunne SKAT godt vejlede skatteyderen om at rådføre sig med en skatteadvokat inden der skrives under.

Alligevel ender det ofte med en straffesag, selv om skatteyderen ikke skriver under på den første og bedste oplysningsblanket. For SKAT sidder ifølge Martin Henrichsen ofte på hænderne og venter på, at det civile forløb med endelig dom eller administrativ afgørelse. Herefter kommer ofte et venligt brev om, at sagen nu er pakkeklar til en straffesag.

- Jeg har haft klienter, der var noget forundret over, at da den civile sag var overstået, kom der brev om en straffesag i kølvandet på den civile sag. Det var måske sager, hvor SKAT burde have været på banen noget før og varslet at der var en skattestraffesag i støbeskeen. Faktisk kunne SKAT allerede første gang, man beder skatteyderen oplyse om en række forhold – og skatteyderen sender sine papirer ind – oplyse om risikoen for en straffesag. Ved SKAT, at der foreligger et strafferetligt forhold på det tidspunkt – måske ikke med sikkerhed. Men SKAT er i hvert fald ofte meget tæt på at have den viden på det tidlige tidspunkt, forklarede Martin Henrichsen. 

Sigter med omtanke
Specialkonsulent i Skatteministeriet, Hanne Christensen, var overbevist om, at det ikke var mange gange, at SKAT havde trådt ved siden af. Men hun erkendte, at det var en vanskelig balance, hvornår man skulle starte en ansvarssag, der ifølge Hanne Christensen reelt svarerede til en sigtelse.  

- Det er altid svært at finde ud af, hvilket tidspunkt der er det rette for en sigtelse. Vi er meget opmærksomme på problemet. Der er sager, hvor man bliver nødt til at sigte, for at fremskaffe oplysningerne. Men i mange situationer, hvor SKAT beder om oplysninger hos borgeren, er der ikke mistanke om et strafbart forhold.

- Det ville være retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, hvis vi skulle sigte alle, der fik en ansættelsesmæssig ændring i deres skatteforhold. En sigtelse er ikke bare en retlig beskyttelse: Du fortæller borgeren, at du har mistanke om, at borgeren er kriminel. Det synes den borger, der har rent mel i posen, ikke er særlig sjovt at få af vide.

Hanne Christensen var godt klar over, at SKAT af og til kunne være for hurtig til at få en skatteyder til at skrive under i en sårbar situation. Men det var ifølge hende ikke sådan, at man blot lagde et papir frem og gennemtrumfede en underskrift, som Martin Henrichsen lagde op til.

 - Jeg vil ikke afvise, at man er lidt for hurtig til at sigte, mens man samtidig beder om oplysninger: Du skal bare skriver under her, så har du givet os samtykke til, at vi får alle dine oplysninger. Men de fleste er meget indstillet på at tale med os, fordi de gerne vil bevise deres uskyld, begrundede Hanne Christensen.