Advokaten 10 - Spøgelsesjagt ved højlysdag (kommentar) og Zombier i skumringen (modkommentar)

Print Print
13-12-2011

Spøgelsesjagt ved højlys dag
Under den lettere dæmoniserende overskrift ’Musikulv i fåreklæder’ bringer Advokaten i november et indlæg af Martin von Haller som en reaktion på Advokatens interview med mig i september-udgaven.

I indlægget fremstiller Martin von Haller mit og IFPI’s ønske om at give forbrugerne de bedste muligheder for at tilgå lovlig musik som ’et forsøg på spin’. Påstanden fremføres primært med udgangspunkt i, at IFPI for år tilbage var involveret i søgsmål og aggressive kampagner rettet mod slutbrugere. Det er i von Hallers optik mærkværdigt, at man nu ønsker at fokusere på forbrugeren og forretningsudvikling. Martin von Hallers frygt for, at denne erkendelse fra branchens side ikke ’stikker dybt’, må imidlertid stå for hans egen regning.

Musikbranchen og IFPI har ganske rigtigt tidligere brugt uforholdsmæssigt meget energi på retssager rettet mod slutbrugere, som distribuerede ulovligt downloadet musik. Inden for de senere år har IFPI erkendt, at denne vej er uhensigtsmæssig. Og det er jo netop denne frugtbare erkendelse, interviewet med mig tager udgangspunkt i.

Siden jeg tiltrådte som leder af IFPI i sommeren 2010, har jeg med glæde kunnet konstatere, at branchen arbejder hårdt på at udvikle nye forretningsmodeller, og at lovlige tjenester skyder frem og tiltrækker et stort publikum.

Jeg vil i nærmeste fremtid invitere von Haller på besøg i dansk musik. Forhåbentlig kan det være med til at aflive de værste myter om musikbranchen anno 2011 og samtidig nuancere von Hallers billede af advokaters evner inden for forretningsudvikling i en digital virkelighed.

Jakob Plesner Mathiasen

Zombier i skumringen
Overskriften i mit oprindelige indlæg kan jeg desværre ikke tage æren for. Den er ’opfundet’ af Advokatens redaktion, men naturligvis anvendt med min billigelse. Overskriften til denne kommentar er imidlertid mit helt eget påfund. Den henviser (efter Wikipedia) til “et overnaturligt væsen, nemlig en afdød person, genoplivet uden bevidsthed, og enten underkastet den ansvarlige nekromantikers vilje, eller ensporet fokuseret på at spise levende mennesker”. Så kan man jo selv vurderere, om der findes zombier inden for musiklivet J

Jeg mener ikke, at IFPI repræsenterer ’dansk musik’. IFPI er musikselskabernes brancheorganisation. I det danske musikliv repræsenterer IFPI interesser, der i mængden af ’forbrugt’ musik først og fremmest  udspringer af internationale musikselskaber, særligt amerikanske, i forhold til mængden af ’danske’ produktioner. Herudover repræsenterer IFPI naturligvis slet ikke komponister, danske udøvende musikerer, spillesteder, kulturinstutioner, medier og alle os andre, der direkte eller indirekte er involveret i dansk musik, hvad enten dette sker gennem gamle etablerede interesseorganisioner eller nye medier eller kanaler, f.eks. Internet.

IFPI er en helt normal og traditionel interesseorganisation, der er sat i søen for at varetage sine medlemmers interesser. I dette tilfælde er disse interessenter primært (dog ikke kun) store multinationale pladeselskaber og deres danske datterselskaber, der er bygget op om en traditonel forrretningsmodel (salg af licenser til kopier af musik på kendte medier mod betaling af et gebyr). Det er helt i orden og legitimt. Men det er i dette lys, og den historiske tilgang til nye forretningsmodeller, som IFPI har udtrykt, at Jakob Plesner Mathiesens udtalelser i den oprindelige artikel må betegnes som ’spin’.

Når Jakob Plesner Mathiesens udtalelser så ses i sammenhæng med de seneste lovgivningstiltag, som IFPI i særdeleshed støtter, hvis ikke ligefrem står bag, så kan man måske bruge udtrykket ’utroværdige’ om Jakob Plesner Mathiesens udtalelser. Forslaget til den internationale traktat Anti-Counterfeiting Trade Agreement (ACTA) og forslaget i den amerikanske kongres til Stop Online Piracy Act (SOPA) vil give blandt andre IFPI væsentlig flere muligheder for selv at sagsøge eller få myndigheder til at retsforfølge ikke kun Internet brugere selv, men særligt Internet udbydere og teleselskaber for deres brugeres påståede ophavsretskrænkelser. Udover rettighedshaverne naturligvis og de politikere, hvorimod rettighedshaverne primært har rettet deres lobbyvirksomhed, så er stort alle ’os andre’ Internetbrugere enige om, at disse tiltag er helt ude af proportioner.

Til sidst tager jeg gerne mod invitationen til et ’besøg i dansk musik’. Det vil være spændende. Jeg har dog allerede i dag og de sidste ti år haft mulighed for at interagere med musikbranchen i Danmark og udlandet, særligt i forbindelse med start-up konferencer, rådgivning af Internet virksomheder og Creative Commons arrangementer. Forleden (ultimo november 2011) deltog jeg i Startbootcamp i København, hvor flere iværksættere præsenterede nye ideer til produktion og distribution af musik. Desværre har jeg aldrig mødt repræsentanter fra IFPI til disse arrangementer (hvilket måske er min fejl), og jeg har aldrig hørt andet fra disse innovative selskaber, end at de betragtede og betragter fortsat IFPI som en modspiller (hvilket jo er naturligt, da de ofte vil tjene penge på en anden forretningsmodel, end den som IFPIs medlemmer tjener penge på).

Martin von Haller Grønbæk