Advokaten 10 - Købt eller solgt?

Print Print
13-12-2011

En ny fælles europæisk købelov, der skal gælde parallelt med de nuværende danske regler, kan være på vej.

Af Stig Bigaard, partner, Bech-Bruun

I en tid, hvor der er stadig større fokus på privatforbruget, som den driver, der skal få landenes økonomier i gang igen, spiller EU-Kommissionen ud med et forslag om en  fælles europæisk købelov. EU-Kommissionen mener, at et fælles regelsæt vil øge salget over grænserne til gavn for både virksomhederne og forbrugerne, fordi ensartede regler vil give parterne større sikkerhed, når der handles, og reducere priserne. EU-Kommissionens forslag til en forordning om en fælles europæisk købelov, "a Common Sales Law for the European Union", indeholder 186 paragraffer og er nu trædestenen for den videre debat.

Hvordan er det nået hertil?
EU-Kommissionens arbejde begyndte helt tilbage i 2003, og forskellige eksperter arbejdede siden på at udviklede et udkast til, CFR (Common Frame of Reference). I 2008 udkom så "Draft Common Frame of Reference – principles, definitions and model rules of European private law", som senere blev til det endelige CFR.

EU-Kommissionen har haft to væsentlige bevæggrunde for projektet. Den ene var at skabe en fælles referenceramme, der kunne forbedre den fremtidige EU-lovgivning. Den anden var ønsket om at fremme udviklingen af det indre marked og herunder øge forbrugersikkerheden.

Flere undersøgelser har overbevist EU-Kommissionen om, at navnlig små og mellemstore virksomheder ikke eksporterer til andre EU-lande, fordi det er dyrt at tilpasse sig andre landes lovgivning. Andre undersøgelser viser, at forbrugere holder sig tilbage fra at foretage køb i andre EU-lande, fordi de er usikre på deres retsstilling. Et fælles lovgrundlag for hele EU kunne hjælpe såvel virksomhederne som forbrugerne, uanset hvor de måtte ønske at handle. Konkurrencen ville øges, fordi visse omkostninger ved eksport ville falde væk og fordi forbrugerne ikke ville være afhængige af prisdannelsen på hjemmemarkedet.

EU-Kommissionen har netop besluttet, at man ønsker etablering af en fælles europæisk købelov. Den formaliserede såkaldte værktøjskasse til forbedring af fremtidig EU-lovgivning ser det derimod ud til, at vi må vente på.

Hvad kommer det til at betyde?
Det eksisterende forslag til forordning vil indføre en ny fælles europæisk retsakt, der i hver enkelt medlemsstat skal tjene som et alternativ til landenes eksisterende lovgivning, når der handles over landegrænser. Regelsættet fastlægger præaftaleforpligtelser, bestemmelser om aftaleindgåelse, rettigheder og forpligtelser for aftaleparterne og endelig hvad der gælder ved forsinkelse, ophævelse, misligholdelse mv. Set med EU-Kommissionens briller har reglerne indbygget en høj grad af forbrugerbeskyttelse.

Der lægges op til, at aftaleparterne frivilligt kan tilslutte sig de nye fælles regler, ved en udtrykkelig handling, der skal gennemføres før selve aftalen indgås.  Den alternative købelov skal gælde mellem virksomheder og forbrugere, for aftaler om køb af varer og aftaler med digitalt indhold. Tilknyttede serviceaftaler vil også være omfattet. Forordningens tillæg, som indeholder lovteksten, bliver ens i alle medlemsstater. Medlemsstaterne kommer til at have valgfrihed i forhold til enkelte elementer. F.eks. skal staterne selv kunne bestemme, om den fælles købelov også skal kunne benyttes i situationer, hvor parterne bor i samme land og mellem virksomheder indbyrdes, hvor så den ene part skal tilhøre gruppen af små og mellemstore virksomheder. Købeloven skal også kunne udstrækkes til situationer, hvor aftalens anden part er fra et ikke EU-land.

Hvis forordningen kommer igennem den politiske mølle og bliver vedtaget, skal advokater, dommere og andre berørte jurister sætte sig ind i et helt nyt regelsæt. Det er vel at mærke ikke kun en ny købelov, men et regelsæt der dækker en del mere. Det omfatter alt fra før parterne indgår aftale til konsekvenserne af en mangelfuld opfyldelse af aftalen. Udfordringen bliver derfor at lære at beherske forskellene mellem de to regelsæt.

Hvad er den videre proces?
Nu begynder næste fase af den politiske proces. EU-Kommissionen har spillet ud og Europa-Parlamentet har tilkendegivet opbakning, så Ministerrådets (dvs. landenes regeringschefers, red.) holdning bliver afgørende. Det polske formandskab har støttet det nye projekt, hvorimod Danmark og de efterfølgende formandskabs lande, Cypern og Irland, ikke forventes at presse på for at få forordningen færdiggjort. Advokatsamfundet giver sit besyv med i en arbejdsgruppe under den fælles europæiske advokatforening CCBE. Den proces bliver også interessant at følge, fordi de nationale advokatsamfund deler sig i spørgsmålet, om hvorvidt det er en god ide at indføre en fælles europæisk købelov og det indhold lovgivningen i så fald skal have.

CV Stig Bigaard
Partner hos Bech-Bruun siden 1987.
Stig Bigaards hovedarbejdsområder er virksomhedsoverdragelser og selskabsret.
Han rådgiver en lang række danske og udenlandske virksomheder i forbindelse med køb eller salg af virksomheder og omstruktureringer, herunder etablering af de mest hensigtsmæssige strukturer.
Herudover beskæftiger han sig med generel aftaleret og køberet. I den forbindelse har Stig deltaget i forskellige lovforberedende udvalg under Justitsministeriet og har medvirket i forskellige fora inden for EU. Han er Advokatrådets repræsentant i den arbejdsgruppe under CCBE, som behandler forslaget til en ny fælles købelov.