Advokaten 10 - Godaften og velkommen i retten

Print Print
13-12-2011

Domstolene serverer en alt for skrabet ret af åbenhed over for borgerne. Regeringens grundlovskommission bør sikre mere tv fra retssalene og aftenåbent, mener Plesner-advokat.

Af Thorsten Asbjørn Lauritsen, journalist

Meldingen er ikke til at tage fejl af: Der er brug for objektiv formidlet information om domstolene samt en nygennemførelse af grundlovens § 65. Kort sagt: Der skal mere information ud til borgerne fra danske retslokaler, end det er tilfældet i dag.

Sådan lyder budskabet fra advokat Vibeke Borbergs ph.d.-afhandling i retsvidenskab “Princippet om offentlighed i retsplejen”, som hun for nylig har forsvaret på Syddansk Universitet. Ifølge Borberg er der ganske enkelt behov for at skabe bedre adgang til information om domstolenes virksomhed.

- Problemet er, at offentlighedsordningen i dansk ret, der hviler på grundlovens § 65, ikke er ændret synderligt, siden princippet blev gennemført med retsplejereformen i 1916. Den er kun revideret og tilpasset i ganske begrænset omfang, siger Vibeke Borberg, ph.d. i retsvidenskab ved Syddansk Universitet og advokat hos Plesner i København.

Hendes studier af grundlovens § 65 er de første af sin art i landet. For Vibeke Borberg har der på intet tidspunkt været tvivl om, at hun skulle hive tre år ud af sin advokatkarriere for at hellige sig forskningen inden for netop dette felt.

- Når jeg gik i retten som procedureadvokat med sager, der havde medieopmærksomhed, stødte jeg med jævne mellemrum på problemer med offentlighedsordningen. Her var det umuligt at finde kilder om offentlighed i retsplejen. Derudover kunne jeg konstatere, at de referater, som borgerne fik af sagerne gennem medierne, ikke var særligt oplysende, fortæller hun.

 

Elastik

I grundloven lyder den enkle formulering om offentlighedsprincippet, at “I retsplejen gennemføres offentlighed og mundtlighed i videst muligt omfang.” Og netop ordene “i videst muligt omfang” har Vibeke Borberg analyseret rækkevidden af. Selve udformningen er vigtig at forstå, påpeger hun:

- Ved at udforme offentlighedsordningen, så den først og fremmest giver borgerne mulighed for at overvære retsmøder i borgerlige sager og straffesager – er grundlovens § 65, stk. 1 gennemført som et tilbud til borgerne om offentlighed i konkrete sager.

Borgernes adgang til offentlighed i retsplejen retter sig på den måde mod indsigt i behandlingen og afgørelsen af konkrete sager. Til gengæld giver ordningen hverken offentligheden krav på generel information om domstolenes virksomhed eller indsigt i retspraksis, fremgår det af Vibeke Borbergs afhandling.

- Med princippet om konkret offentlighed er hverken domstolene eller andre statslige myndigheder pålagt nogen pligter som led i praktiseringen af offentlighedsprincippet. Ordningen er udelukkende baseret på, at borgerne selv skal opsøge information om domstolenes behandling og afgørelse af retssager; enten ved at møde op som tilhørere til retsmøder eller ved at benytte sig af adgangen til middelbar offentlighed, der primært faciliteres af medierne, siger Vibeke Borberg. 

Ringe viden

Men den hidtidige fortolkning af grundlovens § 65 rummer et væsentligt problem, pointerer Vibeke Borberg og vender nok en gang tilbage til formuleringen ’i videst muligt omfang’.

- De ord er hidtil blevet udlagt sådan, at de overlader lovgivningsmagten et vidt skøn ved gennemførelsen af offentlighedsprincippet, og at grundlovsbeskyttelsen er uden selvstændig betydning, siger Vibeke Borberg.

Ifølge advokaten med den nyerhvervede ph.d.-profil har denne udlægning ført til, at offentlighedsordningen er gennemført som en minimumsløsning, der udelukkende giver borgere mulighed for indsigt i konkrete sager, men ikke krav på generel information om domstolenes virksomhed eller indsigt i retspraksis.

Vibeke Borberg uddyber:

- Det er ene og alene op til borgerne selv at søge information om domstolenes behandling og afgørelse af retssager, enten ved at møde op i retslokalet – hvilket de færreste i praksis har mulighed for – eller ved at følge mediernes dækning. Det betyder, at borgerne generelt er ret ringe informerede om domstolenes behandling og afgørelse af retssager, og det er både et retssikkerhedsmæssigt og demokratisk problem.

Aftenåbent
Står det til Vibeke Borberg, er der således al mulig grund til, at domstolene bliver mere informative over for borgerne. Offentlighedsprincippet handler nemlig om det, der kan sammenfattes som borgernes tillid til retssystemet – hensynet til retssikkerheden, retsfølelsen og demokratiet, fremhæver ph.d.-forskeren.

Med afsæt i sine historiske analyser, komparative studier af offentlighedsprincippet i amerikansk ret, anvendelsen af samfundsteori og en sproglig fortolkning af offentlighedsprincippet ved hjælp af filosoffen Jürgen Habermas, giver Vibeke Borberg derfor også en række konkrete bud på, hvordan de danske retslokaler bliver mere tidssvarende.

- Offentlighed i retsplejen skal have så stor gennemslagskraft som overhovedet muligt. Borgere skal have reel adgang til objektiv information om domstolenes behandling og afgørelser af retssager. Men offentlighed skal samtidig tilbydes på præmisser, som borgere reelt har mulighed for at benytte, siger Vibeke Borberg og kommer med et konkret forslag til gennemførelse af åbenhed:

- Man kan efter amerikansk forbillede lade retsafdelinger i for eksempel de største danske byretter holde åbent om aftenen. Dermed får borgere adgang til retsmøder på et tidspunkt på dagen, som ligger uden for normal arbejdstid. Der ligger en stor signalværdi i, at domstolene er åbne og tilgængelige.

Samtidig mener Vibeke Borberg, at der er al mulig grund til, at det danske retssystem i langt højere grad end hidtil udnytter de digitale muligheder for formidling. Hun opfordrer til en langt mere systematisk anvendelse af Domstolsstyrelsens hjemmeside, www.domstol.dk.

- Det er jo kun et fåtal af borgere, der aktivt vil opsøge retslokalet. Www.domstol.dk kan være det sted, hvor borgere hjemme i stuen henter objektiv viden om domstolene, afgørelserne og lovene. Jeg ser gerne, at www.domstol.dk bliver næsten lige så godt som selv at være i retslokalet. Allerede i dag sørger mange domstole for at informere om afgørelser og opdatere med nyheder, men der er potentiale for en langt mere systematisk og ensartet anvendelse af www.domstol.dk som informationsplatform, siger Vibeke Borberg, der mener, at de enkelte dommere bør stå for formidlingen til offentligheden.

- Dommere er i forvejen trænede i at formidle retsafgørelser gennem konciperingen af domme. De vil være supergode til at skrive nogle få linjer i forbindelse med en domsafsigelse, som kan lægges på www.domstol.dk, fremhæver ph.d.-forskeren og foreslår ligeledes, at der indføres en bestemmelse i retsplejeloven om, at retsafgørelser skal offentliggøres.

 

Klogere borgere?

Den styrkede information vil samtidig have den sidegevinst, at medierne ikke, som det er tilfældet i dag, bliver de primære formidlere af rettens arbejde. Her kører nemlig en subjektiv dagsorden styret af kommercielle interesser, hævder Vibeke Borberg.

- Jeg ser intet forkert i mediernes dækning. Men den er subjektiv, og mediernes interesser er et langt stykke hen ad vejen styret af seer- og læsertal. Det danske retsvæsen vil blive styrket, hvis borgerne samtidig får en styrket bevidsthed om tilgængelig objektiv information om retsafgørelser, siger Vibeke Borberg, der dog samtidig er fortaler for, at medierne får øgede beføjelser i retslokalet. Forskeren foreslår, at forbuddet i retsplejelovens § 32 stk.1 mod at optage billeder og lyd under retsmøder ophæves.

- Dermed har borgerne ikke kun mediernes vinklede referater at holde sig til, men får også et uredigeret indtryk gennem billeder og lyd, siger Vibeke Borberg.

For på bedst mulig vis at gøre offentlighedsprincippet tidssvarende – og dermed skabe basis for øget tillid til retssystemet – foreslår Vibeke Borberg bl.a., at regeringens kommende grundlovskommission også ser nærmere på domstolenes åbenhed, som grundloven beskæftiger sig med. Regeringens tanker er at revidere grundloven, muligvis med henblik på bl.a. at få skrevet menneskerettighederne tydeligt ind i grundloven. Vibeke Borberg foreslår, at kommissionen ikke bare overvejer en ny-formulering af grundlovens § 65, der taler om åbenhed, men kommer med konkrete anbefalinger til, hvordan større åbenhed kan efterleves i praksis.

- Kommissionen skal komme med forslag til, hvordan § 65, stk.1 skal gennemføres i dag – og ikke blot komme med bud på modernisering af den nuværende ordning. Det vil kræve, at der tages stilling til, hvilke grundlæggende principper offentlighedsordningen skal baseres på, og hvordan ordningen konkret skal tage sig ud.

Kernen i offentlighedsprincippet

Grundlovens § 65 stk. 1, som Vibeke Borberg mener, bør nytænkes af en kommission, lyder: I retsplejen gennemføres offentlighed og mundtlighed i videst muligt omfang.

CV
Vibeke Borberg

Vibeke Borbergs advokatkarriere blev indledt hos Kammeradvokaten (1996-2005) og Lett (2005-2007). Her specialiserede hun sig i offentlig ret og procedure, hvilket gav ideen til Ph.d.-projektet om offentlighed i retsplejen, som hun gennemførte ved Syddansk Universitet og Boston University i 2007-2011.

 Vibeke Borberg er i dag advokat hos Plesner, hvor hun primært beskæftiger sig med Financial Services og yder rådgivning til danske og udenlandske klienter om reguleringen af den finansielle sektor i Danmark. Vibeke Borberg er desuden en ofte benyttet foredrags- og oplægsholder. 

2011 Ph.d. i retsvidenskab
2005 Møderet for Højesteret
1999 Advokat og møderet for landsret
1995 Cand.jur.

 

Dommerne: Vi gør, hvad vi kan



Dommerforeningen er skeptisk over for større åbenhed, mens Advokatrådet presser på.

Af Thorsten Asbjørn Lauritsen, journalist

Diskussionen om offentlighed i retsplejen og større åbenhed fra domstolenes side deler vandene. Mens man fra Advokatrådets side er fuldstændig enig i, at der er brug for større offentlighed – og ser et behov for at få offentlighedsordningen sat ind i en ny og tidssvarende ramme – så giver Dommerforeningen Vibeke Borbergs forslag kølige ord med på vejen.

- Udgangspunktet er offentlighed i retsplejen, og domstolene hylder åbenhed i det omfang, vi kan. Men lovgiver har lagt visse begrænsninger, og anmodes der om det, skal vi lukke dørene ved bl.a. sædelighedsforbrydelser, siger Mikael Sjöberg, formand for Dommerforeningen.

Han hæfter sig ved, at borgerne i dag har fri adgang til retsmøder i civile sager bortset fra familieretlige sager, hvor han vanskeligt kan forestille sig almindelig adgang.

- Domstolene gør allerede en række tiltag for at invitere borgerne indenfor. Vi har et tæt samarbejde med skoler landet over, og vi er blevet langt bedre til at udarbejde pressemeddelelser, og alle landets domstole har i dag særlige pressedommere, fremhæver Dommerforeningens formand.

Han er dog stærkt betænkelig ved forslaget om at give tv større adgang til retslokalet.

- Der kan nok justeres noget i forhold til i dag, så man ikke kun ser retsformanden sige “thi kendes osv.”, men generel adgang for tv vil jeg advare imod. Tv-stationerne er naturligvis mest interesserede i straffesager, men her skal man huske, at domsmændene har krav på diskretion. Der er også et væsentligt hensyn at tage til vidnerne, der i forvejen ofte er meget nervøse. Det vil være et urimeligt pres at lægge på dem, hvis de tilmed skulle afgive forklaring for snurrende kameraer.

Advokatrådet er enig i, at der også kan være tungtvejende hensyn, der taler imod, men fremhæver også et andet synspunkt:

- Man kunne overveje at vende formuleringen i retsplejeloven således, at det er tilladt at optage billeder og lyd, medmindre der konkret udstedes forbud, siger Pernille Backhausen, formand for Advokatrådets Procesretsudvalg.

I det hele taget er man i Advokatrådetoptaget af, hvordan der kan skabes større åbenhed i retslokalet.

Hun bakker op om domstolenes initiativ med mediedommere i hver retskreds. Hun ser gerne, at alle aktører omkring domstole, anklagemyndighed, advokat og politi, medvirker til øget information. Hun frygter ikke, at domstolene på den måde bliver så konkrete, at de derved mister uvildighed.

- Du bliver ikke uvildig af i en voldssag at sige, at strafferammen er sådan og sådan fremfor uden videre at påberåbe dig tavshedspligt i troværdighedens navn.

Set i det lys kan Pernille Backhausen også fuldt ud tilslutte sig Vibeke Borbergs opfordring om en langt større systematisk anvendelse af www.domstol.dk. Derudover agiterer Pernille Backhausen for en langt nemmere adgang til domme for alle.

- I dag er det ekstremt svært som almindelig borger at finde viden om, hvilke domme der eksisterer. Der er ingen domsoversigt, og som borger betaler du 175 kroner for kopi af en dom, men den giver dig ikke noget sammenligningsgrundlag, siger formanden for Advokatrådets Procesretsudvalg.

Sådan informerer domstolene   
Danmarks Domstole er i gang med en kommunikationsindsats, som skal gøre
domstolene mere synlige og lettilgængelige. Eksempler på domstolenes kommunikation er:

  • Retterne offentliggør i stigende omfang domsresumeer og pressemeddelelser på www.domstol.dk.
  • Målet er at dette er fast, hyppig praksis for alle retter.
  • I januar 2012 åbnes et ekstranet med retslister på www.domstol.dk for journalister.
  • Retterne har pressedommere, som kan udtale sig om domme.
  • Retterne inviterer folkeskoleklasser, foreninger og andre på besøg i retten.
  • Domstolsstyrelsen lancerer til sommer et undervisningsmateriale, som tilbydes folkeskolens ældste klasser.
  • Mange retter holder åbent i forbindelse med kulturnat.
  • I princippet er retten åben for alle, og man kan som borger komme ind fra gaden og overvære en retssag.