Advokaten 10 - God idé… men det ødelægger min forretning!

Print Print
13-12-2011

Vidnekonferencer, hvor flere vidner samles til én afhøring, er en del af løsningen på problemerne for voldgift – de stadig længere og dyrere sager. Det mener en international profil, der talte på Voldgiftsinstituttets 30 års jubilæum.

Af Rasmus Lindboe, kommunikationschef, Advokatsamfundet

Saml de vidner, der skal afhøres i sagen, og gennemfør en fælles afhøring af vidnerne, fremfor at udspørge dem separat.

Det kan være med til at fjerne den ligtorn, som plager mange voldgiftssager: den langtrukne og meget dyre sagsbehandling.

Det synspunkt blev præsenteret af advokat og voldgiftsdommer Wolfgang Peter på 30-års jubilæet for Voldgiftinstituttet. Instituttet fejrede 31. oktober sit jubilæum i den gamle børs ved Christiansborg. Her havde instituttet lagt sit jubilæum, hvor ca. 200 advokater, dommere og voldgiftsdommere fra ind- og udland deltog.

Wolfgang Peter, som er en prominent skikkelse i det internationale voldgiftsmiljø, var én af flere talere, og han fokuserede på vidnekonferencer, som er en betegnelse for fælles afhøring af flere vidner samtidigt.

- Vidnekonferencer kan medvirke til at løse problemet med de langtrukne sager. Min fornemmelse er, at vidnekonferencer i dag mødes med større velvilje og åbenhed end for ti år siden, sagde Wolfgang Peter. Han tilføjede hurtigt, at ideen dog stadig synes fremmed for mange advokater, selv om begrebet vinder frem.

De dyre sager
Wolfgang Peter er en erfaren herre ud i international voldgift. Han nævnte flere eksempler på, hvordan de store, internationale voldgiftssager kan blive meget, meget bekostelige:

- Lad mig give jer en idé om omkostningerne: En sager, hvor to-tre store kontorer er involveret, er det ikke usædvanligt, at omkostningerne beløber sig til 40 mio. dollars. Det er måske ikke, hvad flertallet af sager koster, men et pænt antal af de sager, jeg selv har afgjort, ligger der.

- Og hvad angår problemet med længden, kan jeg ikke modstå fristelsen til at give et eksempel i en sag, hvor jeg er lead council for en af parterne i en handelsstrid mellem to stater. Den sag begyndte vi i 1989 og vi har stadig ikke fået afgørelsen – jeg håber, den kommer, inden jeg dør.

Ny rolle for advokaten
Og hvad er det så egentlig, der gemmer sig bag betegnelsen “vidnekonference”, eller “concurrent evidence”, som begrebet kaldes i England?

Der er en masse snak om vidnekonferencer og meget af det overdriver betydningen af, hvad en vidnekonference egentlig er. Det er simpelthen at høre flere vidner om samme emne samtidigt, intet mere end det. Det er den mest naturlige måde at høre vidner på i stedet for at adskille dem, sagde Wolfgang Peter.

Han beskriver vidnekonferencer som et styringsredskab for voldgiftsdommerne og de involverede advokater. Wolfgang Peter beskrev et typisk eksempel, hvor der findes ét tema, som skal belyses i en voldgiftssag. Der findes to vidner – som er uenige om fakta.

- Dommerne skal holde beviserne op mod hinanden, men det kan være svært, hvis dommerne sidder og lytter til højt specialiserede vidner, som taler i timevis. Hvad skal du få ud af det, spurgte Wolfgang Peter.

- Hvis du hører vidnerne sammen, forandrer det totalt hele dynamikken. For hvem er bedst til at tjekke og modsige de argumenter, der kommer fra en højt specialiseret kilde, som har indgående kendskab til finansielle eller tekniske emner? Er det advokaten – som ikke var der, da begivenheden fandt sted? Det vil være vidnet på den anden side, som også var med under hele processen og har indgående kendskab til sagen.

Vidnekonferencen bryder dermed advokaternes traditionelle måde at udspørge vidner på:

- Ved at udspørge vidnerne sammen, får dommerne adgang til at følge debatten. De får hele komplekset vendt, uden at processen skal brydes op i krydsafhøringer og afbrydelser, sagde Wolfgang Peter. Han kom med et par anonymiserede eksempler fra sager, hvor han selv havde deltaget:

To store bilproducenter havde investeret ganske mange penge i at udvikle en motor sammen. Men forsøget endte uden held, og nu skulle udgifterne og økonomien udredes. Egentlig havde en mediation været mere egnet, mente Wolfgang Peter, men sagen endte altså ved en voldgift. Der var syv vidner i sagen. Fire ingeniører og tre øvrige eksperter. Wolfgang Peter og de øvrige dommere blev enige om at afhøre de syv vidner sammen på en konference. Voldgiftsdommerne havde forinden udarbejdet en liste med temaer, der skulle belyses.

- Havde vi udspurgt dem enkeltvis, havde vi fået en bunke så høj af vidneudsagn, fortalte Peter, og gestikulerede en bunke på en halv meters højde.

Et andet eksempel fra voldgiftsadvokaten handlede om M&A. En købspris skulle fastsættes i et virksomhedsopkøb. Blandt vidnerne var direktørerne fra begge virksomheder samt bestyrelsesformændene. Parterne havde forinden angivet, at voldgiftsforhandlingen ville tage fem dage.

- Men i kaffepausen på den anden dag var vi klar til en afgørelse, forklarede Wolfgang Peter.

Øv, øv, øv
Trods den tilsyneladende gode effekt har modtagelsen af vidnekonferencer ikke altid været varm blandt advokater, fortalte Wolfgang Peter.

Konceptet er blandt andet blevet opfattet som akademisk:

- Jeg modtog engang et brev fra en kollega, som kaldte det for en typisk akademisk idé fra en procesretsadvokat, sagde Wolfgang Peter.

Eller som en ven sagde til ham:

- Din dumme idé ødelægger en masse forretning for advokaterne.

Men Wolfgang Peter fastholder:

- Vidnekonferencer har en stor fordel: De afdækker meget mere effektivt og indgående de relevante fakta – og det er det, vi er ude efter som voldgiftsdommere.

Det synspunkt førte på en konference i England til en tredje variant af advokaternes modstand mod konceptet:

- På konferencen, var der én der sagde: Jeg er ikke interesseret i fakta, jeg er interesseret i at vinde sagen. Det forstår jeg, men som voldgiftsdommer kan jeg ikke have det synspunkt, sagde Wolfgang Peter, og understregede, at vidnekonferencer ikke er en mirakelkur og skal anvendes med omtanke:

- Jeg anbefaler ikke vidnekonferencer som et universalmiddel til enhver voldgift. Men det er typisk velegnet til f.eks. M&A, finansiering og byggesager, sager som er meget tekniske, hvor vidner egentlig er eksperter i forklædning. For de fortæller på den ene side, hvad der er sket, men er samtidig eksperter på de områder, de fortæller om.

Wolfgang Peter
Han er én af de tungere drenge i det internationale voldgiftsmiljø, den tyske Wolfgang Peter. For mange år siden grundlagde han ét af de største advokatkontorer i Schweiz, Python & Peter, hvor han leder afdelingen for international handel og investering. Han repræsenterer store multinationale selskaber i voldgiftssager og fungerer også selv som voldgiftsdommer. Han har deltaget i mere end 196 internationale voldgiftssager.

Metoden - vidnekonference
Wolfgang Peter beskriver følgende grundtræk:
· Det er ikke et enten-eller i form af enten vidnekonference eller traditionel afhøring af vidner. Nogle vidner kan udspørges ved krydsforhør og andre på en vidnekonference. Afgør fra sag til sag, hvad der er det rigtige. Gå forsigtigt frem. Se på vidneudsagnene i en tidlig fase, om der er fordele ved at slå dem sammen. Tal med vidnerne, tal med parterne om det er en god idé. Voldgiftsdommerne definerer rammerne: Hvilke vidner indgår, hvad skal proceduren være, hvilke spørgsmål skal afklares.

· Hvis mere end to vidner indgår, vil de typisk danne et hold på hver side. Du udspørger ved at skifte fra side til side. Du indleder med dit første tema, spørger den ene side, skifter og hører den anden side, og vender så tilbage og spørger, hvad første side siger til det. Det er en rationel proces og ikke, som nogle tror, en slags hyggesnak.

· Advokaterne må involveres meget, for de er nøglen til succesfulde vidnekonferencer. Det er en fejltagelse at tro, at det er dommerne, der bestemmer det hele. Det er advokaterne, der bør gennemføre vidnekonferencerne. Og for de advokater, som begynder på en krydsafhøring eller en traditionel afhøring, så er det dommerne, der går ind og siger: Det er ikke det, vi ønsker. Dommerne vil typisk indlede med at slå temaet fast, men derefter overlade gennemførelsen til advokaterne.

Kritikken af vidnekonferencer
Wolfgang Peter gennemgår en række typiske indvendinger mod vidnekonferencer:

En vidnekonference kan ikke gennemføres i ro og orden.
Det er et biprodukt ved vidnekonferencer, at folk pludselig bliver vældig ophidsede og får en tendens til at tale løs. Det er op til voldgiftsretten at sikre, at der ikke forstyrres undervejs i vidnekonferencen.

Den røde tråd bliver for let tabt.
Det er tribunalets opgave at sikre, at sagen bliver på sporet. Men det er ikke altid så nemt.

Advokaterne hjemsøges af følelsen af, at de taber kontrol med sagen.
Det er en ubegrundet frygt. Yngre advokater er oftest bedst til at tage rollen som udspørger i en vidnekonference på sig og beder tidligt tribunalet om at overlade scene til dem. Det fører ikke til tab af kontrol. Men advokaten må justere sine spørgsmål efter, hvad den anden side nu siger.

Vidnerne korrigerer deres forklaringer, når de hører den anden part.
Teoretisk kan det være en bekymring, men praktisk er det ikke. Det er meget svært for et vidne at fastholde et synspunkt, der ikke er sandt, når du sidder sammen med de andre vidner. Hvis du siger noget, der er helt ved siden af, så lyder det hurtigt hult.

Seniorvidnerne dominerer de yngre.
Hvis du har direktøren og den yngre ansatte, er frygten, at den yngre retter ind. Men sådan er det ikke. Typisk vil den yngre ansatte ikke modsige sin overordnede, men hvis den overordnedes forklaring ikke er rigtig, vil det hurtigt blive afsløret af dokumenter osv. Og ofte ser jeg, at den yngre ansatte må komme ind og redde direktøren, som pludselig er blevet tavs.

Parterne ønsker ikke vidnekonferencer.
Jeg ved ikke, om det er rigtigt, Det eneste, jeg ved, er, at parterne gerne vil vinde deres sag. Og helst hurtigt og med så få omkostninger som muligt. Det kan være advokaterne, som ikke ønsker det, og så skubber de klienten foran sig.

De er enden for krydsforhøret af vidner.
Nonsens. Der kan være masser af vidner som skal afhøres ved et krydsforhør. Det kan være udsagn, der ikke er tekniske.


Vidnekonferencer herhjemme:

Sjælden fugl i Danmark
Vidnekonferencer er et meget sjældent anvendt redskab i Danmark. Men Voldgiftsinstituttets formand Jesper Lett og direktør Steffen Pihlblad ønsker at inspirere advokaterne til at tænke nyt på dette punkt. Det er i det hele taget sjældent, at processen i danske voldgiftssager adskiller sig væsentligt fra, hvordan det foregår ved danske domstole, og det gør voldgiftssagerne mere tunge og langsomme, end nødvendigt er.

Instituttets formand Jesper Lett peger på, at nogle advokater og voldgiftsdommere er for konservative. De bør være åbne overfor at adoptere nogle af de måder, hvorpå bevisoptagelse sker ifølge de internationale trends - især hvis man samtidig sparer tid og penge og navnlig opnår en mere grundig og nuanceret bevisoptagelse, der kommer sandheden nærmere, end ved traditionel bevisoptagelse. 

Vidnekonferencer er et godt eksempel på, at man tænker utraditionelt, og ikke blot fører sagerne slavisk efter de principper, som kendes fra retsplejeloven, mener han. Det samme gælder brug af skriftlige vidneerklæringer, som også kun sjældent ses i danske voldgiftsager. I mange sager vil man komme sandheden væsentlig nærmere, hvor vidnet inden den mundtlige forhandling nedfælder hele sin forklaring på tryk, sådan at voldgiftsdommere og advokater har lejlighed til nøje at sætte sig ind i forklaringer inden forhandlingen. Det giver også modparten mulighed for at indhente skriftlige vidneerklæringer fra de vidner, som han mener belyser ”mere relevant”. På den måde er det muligt at forberede beviser fuldt ud inden forhandlingen.

- Det er min påstand, at man nok kommer væsentlig tættere på sandheden ved at lade vidnet afgive en skriftlig vidneforklaring, som han derefter grundigt bliver eksamineret i af modparten i forhold til sådan, som det ofte foregår i dag, hvor advokaten ”forbereder sig vidne”, og hvor modafhøring af intensiv karakter ofte ikke tillades, siger Jesper Lett.

Han mener, at behovet for nytænkning og for at følge med i internationale trends især er vigtigt, hvis danske advokater gør sig forhåbninger om at tiltrække internationale voldgiftssager.

- Vi lever i en globaliseret verden. Referencer til den danske retsplejelov gør ikke særligt indtryk på udenlandske parter eller voldgiftsdommere. Voldgiftsdommerne må også løsrive sig fra, hvad man plejer og navnlig fra retsplejeloven.

Direktør Steffen Pihlblad peger på, at parterne og voldgiftsdommerne kan gøre meget for at reducere tid og omkostninger. Voldgift er netop kendetegnet ved, at parterne og voldgiftsdommerne i meget vidt omfang kan skræddersy processen til den enkelte sag.

Han fremhæver Wolfgang Peters anbefaling om, at voldgiftsdommerne bør gøre sig bekendt med parternes bevisførelse så tidligt som muligt under sagens forløb. Der har desværre været en tendens til, at voldgiftsdommerne først begyndte at læse sagen umiddelbart inden den mundtlige forhandling. Hvis voldgiftsdommerne gør sig bekendt med processkrifter mv. i takt med, at disse dokumenter modtages, bliver voldgiftsretten langt bedre klædt på til at tilrettelægge sagen og dermed til at tage ellers tids- og omkostningskrævende processuelle tvister mellem parterne i opløbet.

- Af hensyn til parterne har vi i instituttet forsøgt at fremme denne udvikling ved at have detaljerede regler, som regulerer voldgiftsdommernes pligter, så snart voldgiftsretten er nedsat, fortæller Steffen Pihlblad.

Mange advokater bør ifølge Jesper Lett tænke nærmere over mulighederne for at koncentrere og målrette processen endnu mere, end tilfældet er i dag. Dette er især vigtigt i en voldgiftssag. I en traditionel retssag er retsafgiften den samme, uanset hvor mange dokumenter der indgives. Hvis der i en voldgiftsag indgives en halv meter processkrifter med bilag, må det påregnes, at voldgiftsdommerne faktisk læser disse dokumenter. Det tager tid og voldgiftsdommerne ønsker sig naturligt nok honoreret for dette arbejde.

- Min påstand er, at antallet af processkrifter og længden heraf ofte er ude af proportioner med parternes interesse i at få afgjort tvisten på en hurtig, billig og retssikkerhedsmæssig forsvarlig måde. Min erfaring er, at klageskrift, svarskrift og evt. replik samt duplik hvis dette er absolut nødvendigt, er fuldt tilstrækkeligt til at oplyse selv meget store og komplicerede sager på en forsvarlig måde, siger han.

Jesper Lett tror ikke på, at en advokat ødelægger sin forretning, hvis processen i en voldgiftssag gøres hurtigere og billigere. Tværtimod, mener han.