Advokaten 10 - Fingrene væk fra mit topdomæne!

Print Print
13-12-2011

Fra årsskiftet åbnes internettet for nye typer af topdomæner, som kan skræddersyes til virksomhedernes produkter. Hvad gør en advokat, som skal rådgive virksomheder om beskyttelse af domænenavne?

Af Martin Dahl Pedersen, advokat, og Daniel Herman Røjtburg, advokat, Kromann Reumert

Organisationen ICANN, der har ansvaret for en række væsentlige tekniske elementer af internettet, har igennem de sidste mange år forhandlet med det globale internetsamfund og regeringer om en fuldstændig liberalisering af domæne-endelserne også kaldet “generic Top Level Domains”.  Hermed menes den gruppe af topdomæner, som ikke er landespecifikke. De mest kendte i dag er .com, .net og .org.

Den 20. juni 2011 blev det besluttet at frigive registreringen og forvaltningen af denne type domæner. Virksomheder får således mulighed for at få for eksempel et firmanavn/varemærke (.pepsi), et bynavn (.berlin), en generisk betegnelse (.music), et “community” (.scottish) samt et land/territorium (.danmark) som topdomæne. ICANN har i forbindelse med ansøgningsproceduren udarbejdet en vejledning, der beskriver de regler og procedurer, som er gældende i forbindelse med ansøgningen om et nyt topdomæne. For at beskytte rettighedshavernes interesser har ICANN i vejledningen beskrevet flere retsbeskyttelsesmekanismer, som vil gælde i forbindelse med indførelsen af de nye topdomæner.

Ansøgningsprocessen er kompleks og kræver allokering af betydelige ressourcer hos de virksomheder, der ønsker at ansøge om et topdomæne. Forberedelserne bør således iværksættes af virksomheden i god tid.

Fordele, risici og omkostninger
En virksomhed bør indledningsvis overveje, om virksomheden overhovedet ønsker at ansøge om at få sit varemærke som et topdomæne. Virksomheden bør således helt overordnet gøre sig klart, hvilke fordele, risici og omkostninger, der er forbundet med registreringen. Virksomheden kan med fordel lave en traditionel cost/benefit-analyse.

En af de absolutte fordele ved registrering af et topdomæne er, at virksomheden opnår fuld kontrol over hele “zonen”/topdomænenavnet. Virksomheden bestemmer således selv, hvilke regelsæt registreringskrav m.v., der skal gælde ved en eventuel brug af et “second level” domænenavn, for eksempel shop.pepsi. Virksomheden kan dog også vælge helt at udelukke andre fra at bruge virksomhedens topdomæne, således at virksomheden opnår eksklusivitet til at bruge alle “second level” domænenavne under det pågældende topdomæne, f.eks. produkt.firma, reseller.firma, målgruppe.firma etc. Virksomheden kan på denne måde forhindre andre i at bruge et “second level” domænenavn uden tilladelse hertil fra virksomheden. Samtidig forhindrer virksomheden også andre i at registrere uautoriserede topdomæner som f.eks. .frima i stedet for .firma.

Nogle af de øvrige fordele som en virksomhed opnår ved at registrere et topdomæne er, at domænet indgår i de fleste søgemaskiners algoritmer, at typosquatting (systematisk registrering af domænenavne, der på nær et bogstav eller to, ligner et domænenavn, der allerede eksisterer) ikke længere bliver muligt i forhold til “second level” domænenavne, og at virksomheden opnår en øget e-mailsikkerhed.

Fordelene ved at registrere et topdomæne skal afvejes over for de risici og ulemper, der måtte være forbundet hermed. En af risiciene ved at registrere et topdomæne er, at der er tale om en ny teknologi, som kan medvirke til at gøre den nuværende domænestruktur irrelevant og således udvande allerede foretagne investeringer i eksisterende “second level” domænenavne.

Derudover er etableringsomkostningerne i forbindelse med registreringen af et topdomæne sammen med de årlige vedligeholdelsesomkostninger væsentlige parametre, som virksomhederne skal have med i cost/benefit-analysen. Der stilles store krav til såvel den tekniske som den økonomiske formåen for en kommende administrator af et topdomæne.

Risiciene ved ikke at investere i et nyt topdomæne er, at virksomhedens konkurrenter slår først og introducerer et topdomæne med succes, eller at en konkurrent introducerer en branchespecifik endelse for eksempel .energy og samtidig registrerer wind.energy m.v. Konkurrenten kan således opnå en “first mover” konkurrencefordel, der kan tage mange år for virksomheden at indhente, da der meget vel kan gå op til fire til fem år inden det næste ansøgningsvindue åbner. En virksomhed kan også risikere, at en anden virksomhed registrerer et topdomæne, der på grund af sammenfald blokerer for registreingen af virksomhedens varemærke. Som eksempel på et sådant topdomæne kan nævnes .polo, der bruges som varemærke af både Volkswagen, Ralph Lauren, Nestlé og samtidig er en betegnelse for en sportsgren.

Sådan håndteres tvister

I vejledningen er nævnt fire retsbeskyttelsesmekanismer: Pre-Delegation Dispute Resolution Procedure, Post-Delegation Dispute Resolution Procedure, Trademarks Clearinghouse og Uniform Rapid Suspension.

Såfremt der indleveres en ansøgning på et specifikt topdomæne, som indehaveren mener, er i konflikt med en rettighed, kan der indleveres en indsigelse mod ansøgningen via “Pre-Delegation Dispute Resolution Procedure”.

To uger efter ansøgningsperiodens udløb, dvs.  12. april 2012, offentliggør ICANN en liste med de indleverede ansøgninger. Hovedårsagen til, at der finder en offentliggørelse sted, er, at der skal gives mulighed for at fremkomme med indsigelser mod registreringen af et topdomæne.  Indsigelsesperioden er på 60 dage og indsigelser kan indleveres via “Pre-Delegation Dispute Resolution Procedure”.

Hvis der er flere virksomheder, der ansøger om samme topdomæne, og parterne ikke kan blive enige, vil ICANN afholde en auktion over det pågældende topdomæne, således at den højestbydende virksomhed får domænet.

Er der tale om et allerede registreret topdomæne, som indehaveren mener, er i konflikt med en rettighed, kan der indleveres en indsigelse mod det registrerede topdomæne via “Post-Delegation Dispute Resolution Procedure”.

Hvis der registreres et Second Level Domæne, som indehaveren mener, er i konflikt med hans rettighed, skal der enten indgives en klage via den nuværende UDRP (Uniform Domain Name Dispute Resolution Policy) eller via den nye URS (Uniform Rapid Suspension).

Herudover kan indehaveren af et varemærke, mod betaling af et gebyr, få sit varemærke registreret i Trademark Clearinghouse og potentielt blokere for registrering af nye topdomæner. Samtidig vil en potentiel domænenavnsregistrant i forbindelse med sin ansøgning få besked om, at der eksisterer en potentielt konfliktende varemærkeret. Det må antages, at de fleste rettighedshavere formentlig vil registrere deres varemærker i Trademark Clearinghouse, uanset om rettighedshaveren i øvrigt måtte vælge at ansøge om et topdomæne.

Tidsrammen
ICANN har besluttet, at den første ansøgningsperiode for den nye type af topdomæner vil være åben fra 12. januar 2012 til 12. april 2012. ICANN har dog alene kapacitet til at behandle mellem 4-500 ansøgninger ad gangen. Modtager ICANN flere ansøgninger, vil disse derfor blive inddelt i grupper af 400-500, som vil blive behandlet løbende hver fjerde måned. ICANN forventer at modtage cirka 500 ansøgninger om nye topdomæner i løbet af foråret 2012. Disse topdomæner vil kunne komme i drift i løbet af 2012 – 2013.

Prisen for et topdomæne
Senest på tidspunktet for indsendelsen af den endelige ansøgning skal ansøgeren indbetale 180.000 dollars pr. ansøgning til ICANN. Dette beløb vil dække de fleste omkostninger i forbindelse med selve ansøgningen. Ansøgeren kan dog risikere at blive pålagt yderligere omkostninger, f.eks. hvis der fremkommer indsigelser mod ansøgningen fra tredjemand, eller såfremt ICANN vurderer, at den af ansøgeren valgte servermodel kan udgøre en risiko for hele domænesystemet. De samlede etableringsomkostninger vil dog for mange virksomheder ende med at være væsentlig højere og formentlig ligge på omkring 400.000 dollars, såfremt de interne omkostninger til ressourcer og hardware medregnes. Hertil skal lægges de årlige vedligeholdelsesudgifter, som anslås til at være mellem 25.000 – 100.000 dollars. Såfremt de nye topdomæner ikke vinder indpas, vil investeringen for de fleste virksomheder være tabt.


Læs vejledningen
Vejledningen om ansøgningsproceduren kan downloades på ICANNs hjemmeside: http://www.icann.org/en/minutes/resolutions-20jun11-en.htm.

Vejledningen opdateres løbende.

CV

Martin Dahl Pedersen, partner hos Kromann Reumert
Martin Dahl Pedersen beskæftiger sig med immaterialret, procedure og voldgift inden for det erhvervsretlige område i bred forstand. Han har stor erfaring inden for ophavsret og medieret, ligesom han igennem en række år har opdyrket særlige kompetencer inden for domænenavnsområdet. Martin er blandt andet medforfatter til bogen "Domænenavne – en juridisk håndbog". Martins arbejde består i høj grad af rådgivning og aftaleforhandling, men derudover fører Martin en række sager for danske og internationale domstole, voldgiftsretter og nævn. Martin har bl.a. erfaring med at føre sager for nationale og internationale klagenævn for domænenavne. Martin er anbefalet i Chambers Global og Legal 500.

Daniel Herman Røjtburg, advokat hos Kromann Reumert
Daniels hovedarbejdsområder er rådgivning om ophavsretlige, varemærkeretlige, markedsføringsretlige, sportsretlige og persondataretlige spørgsmål, herunder rådgivning af virksomheder inden for medie- og underholdningsbranchen, ligesom han fører domænenavnssager for nationale og internationale klagenævne. Daniel har tidligere rådgivet om IT-ret og outsourcing, herunder konfliktløsning i IT-projekter, outsourcing- og teknologiudviklingsaftaler samt andre transaktionsorienterede aftaler indenfor IT-branchen. Martin Dahl Pedersen og Daniel Herman Røjtburg har sammen forfattet artiklen "Domænenavnsloven – virker den?", som er offentliggjort i Erhvervsjuridisk tidsskrift nr. 2/2009.