Advokaten 1 -Nye spilleregler i landsretterne

Print Print
24-01-2011

Begge landsretter har opgivet hævdvundne procedurer for at skabe en mere ensartet behandling af straffesager fælles for landsretterne.

Af Svend Bjerg Hansen og Ole Dybdahl,landsdommere Vestre Landsret og Østre Landsret

I Vestre Landsret er forsvareren placeret på rettens venstre side og anklageren på rettens højre side; i Østre Landsret er det modsat. Ingen ved formentlig, hvorfor der er denne forskel, men sådan bliver det ved med at være.

Men når det er sagt, har landsretterne med den fælles vejledning om den praktiske behandling af straffesager, som har været anvendt siden 1. januar 2011, søgt at indrette sagsbehandlingen af straffesager ved de to landsretter så ens som muligt, så forsvarere, anklagere og bistandsadvokater skulle kunne forvente nogenlunde samme forberedelse, ekstrakt og hovedforhandling, uanset om de møder i Østre eller Vestre Landsret. Vejledningen, som er udarbejdet efter drøftelse med statsadvokaterne og de beskikkede forsvarere, er ikke blevet til uden sværdslag, idet begge landsretter i harmoniseringens navn har måttet opgive procedurer mv., som er blevet anset for “hjerteblod”.

For advokater, som er vant til at møde i straffesager, vil store dele af de sagsgange m.v., som beskrives i vejledningen, være velkendte, men det nye er, at der foreligger samlet information herom på skrift. Vejledningen, der er på 28 sider, indeholder beskrivelser af en række praktiske forhold af betydning for den, der skal møde som forsvarer i landsretten, hvorfor det følgende kun er et udpluk. Men det anbefales, at alle aktører i straffesager for landsretterne gør sig bekendt med vejledningen, hvilket vil kunne bidrage til en smidigere og bedre sagsgang i det daglige.

Vejledningen begynder med et hjertesuk, idet det anføres, at der skal sendes kopi til de øvrige parter af alle skriftlige meddelelser fra anklagemyndigheden, forsvareren og bistandsadvokaten til landsretten, og at det skal oplyses i meddelelsen, at dette er sket. Dette problem – at landsretten ikke kan se, om modparten er orienteret – er formentlig større i straffesager end i civile sager, og der bruges mange ressourcer på at sikre, at alle parter har den relevante information.

Før sagen går i gang
Som et nyt krav til anklagemyndigheden er det om flerdagssager anført, at der ved indlevering af bevisfortegnelsen bør udarbejdes en særlig tidsplan, hvori det skønnede tidsforbrug til hovedforhandlingens forskellige stadier (indledning, forelæggelse/dokumentation, afhøring af tiltalte, vidneafhøringer, eventuel sup­plerende dokumentation, procedurer, votering med domsskriv­ning og domsafsi­gelse) er angivet.

Nyt i Østre Landsret er det også, at når til­talte har brug for tolk, indkaldes tolken og tiltalte af an­klagemyndigheden til at give møde en halv time før hovedforhandlingens begyn­delse med henblik på over­sættelse af ankemeddelelse og af byretsdommen inden retsmødet. Anklage­myndigheden underretter forsvareren herom, så denne har mulighed for at møde samtidig.

Særligt om erstatningskrav er det anført, at bistandsadvokaten senest en uge før hovedforhandlingen bør sende en erstatningsopgørelse med rentepåstand og fornø­den dokumentation til landsretten, forsvareren og ankla­gemyn­digheden til orientering, og at forsvareren så vidt mu­ligt inden hoved­forhandlingen bør meddele bistandsadvokaten og landsretten tiltal­tes stillingtagen til påstanden. Bistandsadvokaten skal ligeledes inden hovedforhandlingen meddele lands­retten og anklagemyndigheden, hvis det er påkrævet med særlige foran­staltninger i forbindelse med forurettedes møde i landsretten, f.eks. for at hin­dre, at foruret­tede kommer i personlig kontakt med tiltalte eller tiltaltes om­gangskreds. 

Orden i værktøjskassen
Om ekstraktens indhold er det som for ekstrakterne i civile sager bestemt, at ekstrakten kun skal indeholde de dokumenter, der er nød­vendige for behandlingen af sagen. I udmålingsankesager og for så vidt angår erkendte for­hold i bevisankesager medfører dette, at der kun skal medtages oplysninger om de enkelte forhold i det omfang, det kan antages at få be­tydning for strafud­målingen.

For bevisankesager i øvrigt medtages materialet i det omfang, det kan blive af betydning for behandlingen af sagen. I tvivlssi­tuationer med hensyn til eventuel udeladelse af mange bilag angives det som hensigts­mæssigt, at anklagemyndig­heden spørger forsvareren, om de pågældende bi­lag ønskes medtaget i ekstrak­ten. Ekstrakterne skal have en indholdsfortegnelse, når de er på mere end 25 sider, hvilket vil øge deres anvendelighed under hovedforhandlingen og voteringen betydeligt og gøre det muligt at forberede sagerne på en langt mere hensigtsmæssig og kvalificeret måde end hidtil.

Vejledningen fastlægger, at egentlige materialesamlinger i almindelighed ikke er nødvendige i straffesager, men anbefaler dog, at der udarbejdes materialesamling i forskellige sagstyper, herunder særlovssager, sager med særlige spørgsmål om retsanvendelse eller sanktionsfastsættelse, sager med ny lovgivning og sager med spørgsmål om udvisning. Det kan, som vejledningen angiver, være hensigtsmæssigt, at anklageren og forsvareren i fællesskab udarbejder materialesamlingen.

Vigtig er anvisningen i vejledningen om, at materialesamlingen bør sendes til landsretten en uge før hovedforhandlingen, idet den herved bliver til størst nytte og retter dommernes forberedelse mod det, som parterne vurderer relevant for sagen. Øget brug af materialesamlinger i de nævnte typer af sager vil klart højne behandlingen af straffesager og bidrage til, at lægdommerne i højere grad ved selvsyn vil kunne forholde sig til og vurdere den information, som i dag ofte kun formidles gennem mundtlige referater.

Forsvareren læser byretsdommen op
Vejledningen foreskriver, at byrettens dom normalt oplæses. Som en nyordning for Østre Landsret bestemmes for den – hyppigst forekommende – situation, hvor tiltalte har anket først, at dommen oplæses af forsvareren. Hvis forsvareren ikke ønsker at oplæse dommen, meddeles det anklagemyndigheden senest en uge før hovedforhandlingen. I øvrigt oplæses dommen af ankla­geren.

Videre angives, at anklageren herefter kort bør angive, hvad der er sagens hovedspørgsmål, medmindre dette klart fremgår af dom og påstande. Selv om retsformanden før sagens foretagelse kort har orienteret domsmændene om sagen, er det vores opfattelse, at en sådan introducerende forelæggelse ofte vil forbedre rettens tilegnelse af sagen. Som nyt angives for sager uden domsmænd, at det i almin­de­lighed kan forventes, at oplæsning af dommen helt kan undlades; i så fald rede­gør anklageren kort for sagen.

Påstande nedlægges som hidtil, men det er fremhævet, at påstandene bør præciseres: Nedlægges der på­stand om delvis frifindelse, bør det i korthed angives, hvilke led i tiltalen på­standen om­fatter. Nedlægges der påstand om formildelse eller skærpelse, bør det i korthed angives, på hvilken måde dommen ønskes formildet eller skær­pet.

Mens det i Østre Landsret i en årrække har været almindeligt at oplæse tiltaltes og vidners forklaringer for byretten i tilknytning til, at disse skulle afgive forklaring under hovedforhandlingen i landsretten, har dette været praktiseret forskelligt i Vestre Landsret. Udgangspunktet i begge landsretter er nu – hvis anklageren og forsvareren tiltræder det – at forklarin­gen for byretten oplæses i den pågældendes påhør umiddelbart før afhøringen, så­ der herefter indledningsvis spørges, om gengivelsen af forklaringen kan vedstås. Denne fremgangsmåde kan fraviges, når hensyn til bevis­vur­deringen tilsiger, at afhøring foretages fra grunden, herunder når et vidnes tro­værdighed er centralt.

Om forehold angives, at dette kan foretages af anklager og forsvarer i forbindelse med afhøringen. Det er som udgangspunkt ikke nødvendigt, at retten giver tilladelse til det en­kelte forehold; men det er en forudsætning herfor, at forehold foretages på en sådan måde, at modparten har lejlighed til at gøre eventuel indsigelse inden op­læsning, herunder at det er præcist angivet, hvad der ønskes foreholdt.

Og så lige det med salæret
Vejledningen indeholder også gode forskrifter for, hvordan forsvareren skal forholde sig vedrørende opgørelse af sit salærkrav:

Hvis forsvareren mener, at der bør tilkendes salær ud over det takstmæssige sa­lær for hovedforhandlingen, eller ønsker godtgørelse for transportudgifter eller andre udlæg, skal der foreligge en skriftlig redegørelse, senest når sagen optages til dom. Det bør fremgå af redegørelsen, der kan angive forsvarerens forslag til salærfastsættelse, om der tidligere har været retsmøder i sagen, fristforlængelser eller arrestbesøg samt eventuelt andre forhold, der taler for en forhøjelse af salæ­ret i forhold til det takstmæssige salær for hovedforhand­lingen. Redegørelsen bør endvidere indeholde en opgørelse af udgifterne til transport og andre udlæg.

Læs mere
Den nye vejledning kan læses på www.domstol.dk under de to landsretters hjemmesider.