Advokaten 9 - Leder - Den vanskelige balance

Print Print
10-11-2010
Terrorangrebene i bl.a. USA i 2001 og i London i 2005 har ført til, at regler i straffeloven, retsplejeloven m.v. er blevet revideret med henblik på at sikre, at disse lovbestemmelser i tilstrækkelig grad værner Danmark mod terrorisme og beskytter vores samfundsmæssige værdier. Det har Advokatrådet på intet tidspunkt været uenig i. Politi og anklagemyndighed skal have et tilstrækkeligt grundlag for at forhindre, efterforske og opklare forbrydelser mod vort samfund.
Men uanset hvor indgribende beføjelser, der måtte være grund til at give politiet over for borgerne, er det af allerstørste vigtighed, at beføjelserne er nøje afgrænsede, og at de udøves på en måde, der er forenelig med de hensyn, som gælder for retsplejen i en demokratisk retsstat, for ellers risikerer man at fjerne selve fundamentet for det retssamfund, som beføjelserne skal beskytte.
Advokatrådet har tidligere advaret imod, at de tragiske begivenheder i USA og London skulle anvendes til en generel skærpelse af straffelovens bestemmelser og til at udvide politiets mulighed for at foranstalte tvangsindgreb over for borgere som led i efterforskning af en mulig kriminel handling. Advarslerne har dog ikke medført nogen umiddelbar ændring i den kurs, der er lagt ved de to anti-terrorpakker i 2002 og i 2006.
Der er eksempelvis indført forbud mod finansiering af terrorvirksomhed i form af økonomisk støtte eller formidling af midler mv. til personer eller grupper, der begår eller har til hensigt at begå terrorisme. Bestemmelsen er en meget vidtgående kriminalisering af aktiviteter, der inden terrorpakkerne ville have været fuldt lovlige, og som nu kan føre til hårde fængselsstraffe. Sagerne vedrørende “Fighters + Lovers” og foreningen OPRØR, er gode eksempler på, hvordan tidligere lovlige politiske manifestationer nu straffes hårdt.
Der er også indført mulighed for, at politiet med blot én kendelse i hånden kan foretage gentagne hemmelige ransagninger, og der er indført pligt for teleselskaber og internetudbydere til at ’logge’, dvs. registrere og i et år opbevare oplysninger, der er relevante for politiets efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold.
Ved terrorpakkerne indførtes således et helt katalog af meget vidtgående lovgivningsinitiativer, der skulle bekæmpe terrorisme. Mange af disse nye beføjelser kan i øvrigt anvendes både som led i terrorbekæmpelsen, men også mod andre kriminalitetsformer – og det giver i et retssikkerhedsperspektiv særlig grund til at være på vagt.
Der er nu gået 4 år siden den seneste ’pakke’ blev åbnet. Justitsministeriet har 15. september 2010 offentliggjort en evaluering af de to terrorpakker, hvori konkluderes, at der ikke er behov for iværksættelse af lovgivningsmæssige initiativer og – hvad der i Advokatrådets optik er nok så væsentligt – “at den efterfølgende anvendelse af reglerne ikke giver anledning til at overveje ændringer af den gennemførte lovgivning ud fra retssikkerhedsmæssige hensyn.”
Vi kan kun være tilfredse med, at man fra regeringens side har levet op til sit løfte til Folketinget om at foretage en evaluering af de regler, som nævnt ovenfor er af ganske indgribende karakter i forhold til beskyttelsen af borgernes rettigheder og integritet. Og vi noterer med tilfredshed, at regeringen efter at have konsulteret brugerne af terrorbekæmpelsesreglerne, nemlig politi og anklagemyndighed, konkluderer, at der for tiden ikke er behov for at gennemføre nye indgribende lovgivningstiltag og stramninger. Men vi må fra Advokatrådets side meget beklage, at retssikkerhedsaspektet stort set er uberørt i evalueringen og alene hviler på Justitsministeriets og de øvrige myndigheders egen opfattelse af situationen – ikke mindst når man tager i betragtning, at de mange nye beføjelser, der er givet politiet, også kan anvendes til andre kriminalitetsformer end terrorkriminalitet. Det er altså ikke godt nok!
Men det er ikke for sent, og Advokatrådet deltager gerne i en åben og fordomsfri retspolitisk debat om dette emne, som har så fundamental betydning for et retssamfund. Og vi kan kun opfordre det politiske Danmark til at engagere sig i denne debat; en debat, som i de kommende måneder vil blive særligt aktualiseret ved offentliggørelsen af en vinder af den prisopgave, som Advokatrådet udskrev som led i sit retssikkerhedsprogram fra sidste år, ligesom Folketingets Retsudvalg har planer om en offentlig høring om emnet.