Advokaten 9 - Advokater har ikke brug for talegaver i Højesteret

Print Print
10-11-2010
Hvor vigtig er den mundtlige del af en sag, når den kommer i Højesteret? Betyder en advokats oratoriske evner noget? Det spørgsmål har en højesteretsdommers udtalelse i radioen sat fokus på.

Af Ulrikke Moustgaard, journalist

Advokat med møderet for Højesteret
Sådan lyder den fineste titel, en dansk advokat kan få. For at nå så langt skal man igennem en årelang proces: Fra advokatfuldmægtig over advokatuddannelse, retssagsprøve mv. samt møderet for landsret. Herefter skal man bevise sit værd som advokat i behandlingen af landsretssager, inden man omsider får adgang til Højesteret.
En del af disciplinen er at procedere. Men tror man, at den disciplin hænger sammen med oratoriske evner, kan man godt tro om igen. For det er ligegyldigt, om en advokat hakker og stammer eller er et oratorisk geni i Højesteret. Det har ingen indflydelse på, om sagen tabes eller vindes.
Det mener en af Danmarks højesteretsdommere, Jens Peter Christensen.
- Der er en forestilling om, at man kan påvirke dommerne ved et stort oratorisk talent. Det er noget, man ser i amerikanske film: Advokaten, der vinder sagen i kraft af den måde, han siger tingene på. Han hiver pludselig en kanin op af hatten eller forfører dommerne med sine talegaver. Det har ikke noget hold i virkeligheden, siger han.

Rejsefører i junglen
Advokaten møder Jens Peter Christensen i hans kontor i Højesteret.
Baggrunden for mødet er en udtalelse i P1 Orientering i juli. Her sagde dommeren, at når sagerne når til Højesteret, er de allerede så godt gennemtyggede, at det ikke betyder noget for sagens udfald, hvordan advokaten optræder i retten.
- Hvis jeg skal sætte det på spidsen, så er det ikke advokaterne, der vinder sagerne i Højesteret – det er sagerne, der vinder sagerne. En god advokat kan ikke gøre, at en dårlig sag bliver vundet, sagde han.
Den udmelding undrer nogle advokater. Derfor har Advokaten opsøgt Jens Peter Christensen for at få uddybet hans synspunkt.
Han fortæller, at journalisten spurgte, om det betyder noget for en sag, hvilken advokat man har. F.eks. findes der stjerneadvokater, alle gerne vil have.
Men i Højesteret ser man på indholdet – og ikke på, hvor god advokaten er til at optræde, lød hans svar.
- Om advokaten er morsom eller oratorisk begavet, betyder højst noget for vores nydelse. Det har ingen indflydelse på sagen, uddyber Jens Peter Christensen nu.
Det betyder ikke, at advokaten er betydningsløs, understreger dommeren. Advokaten betyder meget. Han eller hun fungerer som ’rejsefører i junglen’, der guider dommerne rundt i sagen. Først skriftligt via det sammenfattende processkrift, der klæder dommerne på. Så mundtligt under proceduren, der hviler på processkriftet.
Men om den mundtlige del foregår hakkende, snøvlende eller – modsat – på højt oratorisk niveau, betyder intet.

Kyndige advokater kan gøre en forskel
Bjarne Christensen, landsdommer og præsident ved Vestre Landsret, er enig med sin dommer-kollega.
- Advokaten er en vigtig bestanddel af retssagen og er med til at lægge rammen om sagen. Men vi lægger mere vægt på indholdet end på formen, siger Bjarne Christensen.
Men hvad mener advokaterne selv? Det er ingen hemmelighed, at der er en vis portion faglig stolthed knyttet til procedure-disciplinen hos advokater.
- I nogle sager er advokatens indsats, erfaring og rutine medvirkende til at gøre udslaget. Så jeg mener bestemt, der er forskel på advokater. Den velforberedte, dygtige og erfarne advokat ved præcist, hvor man skal fastfryse billedet og stoppe filmen, siger Jørgen Holst, formand for Advokatrådets Procesretsudvalg.
Han tilføjer, at han dog også må medgive, at det kun sjældent er advokatens talegaver, der er udslagsgivende for resultatet, når han møder i Højesteret.
Oluf Engell er formand for Højesteretsskranken, der skal medvirke til at sikre, at proceduren ved Højesteret sker på en hensigtsmæssig måde.
Han tror ikke, at valget af advokat særlig ofte vil være afgørende for udfaldet.
- Talegaver og oratoriske evner har kun ringe betydning. På den anden side kan man næppe se bort fra, at en mangelfuld eller fuldstændig ukvalificeret indsats under hovedforhandlingen i Højesteret kan medvirke til, at en sag, der i grundigere eller kyndigere hænder kunne være vundet, får et utilfredsstillende resultat, siger han.

God retorik betaler sig
Når en advokat har gode talegaver og folder sig, verbalt set, smukt ud i retten, kan det betyde meget for hans eller hendes klient, understreger både advokater og dommere. For det er i retten, at klienten oplever sin advokat på arbejde.
Men talegaver kan også have betydning for en sags udfald, viser forskning på området.
Maria Louise Staffe har skrevet ph.d. på det juridiske fakultet i København om retsretorik. Hun har optaget og analyseret 10 forskellige retssager med fokus på, hvordan advokaterne argumenterede for deres sag. Hun mener ikke, man kan adskille en advokats oratoriske evner fra resten af proceduren.
Tværtimod viser hendes forskning, at de advokater, der formulerede sig bedst og var dygtigst til at bruge retoriske virkemidler, vandt sagerne.
Så det kan betyde meget for udfaldet af en sag, hvilken advokat, der fører sagen, siger hun.
Det skyldes bl.a., at retoriske mekanismer som f.eks. tankefigurer, vinkling og perspektivering af en problemstilling influerer på dommernes forståelse af sagen allerede via processkrifterne, der ofte er udarbejdet af den pågældende advokat.
- Ydermere hænger form og indhold sammen, som ord og tanker er bundet sammen. Derfor har det også betydning for forståelsen af en sag, hvordan en advokat præsenterer og – via sin procedure i Højesteret – følger sin sag til dørs, siger Maria Louise Staffe.

Alle mennesker påvirkes
Maria Louise Staffe mener, at dommerne i høj grad er påvirket af måden, advokaterne fremlægger deres sager på.
Men at dommerne måske ikke selv er opmærksomme på det, fordi de ikke er skolet i retorik.
- De færreste dommere vil sige: Jeg ændrede mening, fordi advokaten fremførte sin procedure så overbevisende. Men naturligvis bliver de påvirket. Det er der intet odiøst i. Det er et menneskeligt grundvilkår, når man skal danne sig en mening om noget og foretage afvejninger, siger Maria Louise Staffe.
Højesteretsdommer Jens Peter Christensen er skeptisk.
- Jeg har læst Maria Louise Staffes afhandling. Den beviser ingenting. Ingen ved jo noget som helst om, hvorvidt sagerne var faldet anderledes ud, hvis advokaternes oratoriske præstationer havde været anderledes, siger han.