Advokaten 8 - Retsreform styrker retssikkerheden

Print Print
14-10-2010
Det grønlandske retssystem er (næsten) uden jurister. Det ændrer den nye retsreform ikke ved, men lægdommere og lægforsvarere kommer på skolebænken. Og de praktiserende advokater i Grønland er nu underlagt de regler, som gælder for danske advokater.

Af Martin Christiansen og Kent Fridberg, journalister, Foto: Martin Christiansen


Foran retsbygningen i Nuuk står to trommedansere, hugget i sten. Det er ikke tilfældigt. Dysten mellem de to trommedansere i grønlandsk granit symboliserer de konflikter, som afgøres i retssalen. Den er placeret foran landsretten som et domstols-symbol; et symbol på det retsvæsen, som i dagens Grønland har overtaget trommedansens rolle som samfundets institution for konfliktløsning.
Men det er fristende også at se den knap to meter høje skulptur som et symbol på, hvor fastlåst det grønlandske retsvæsen hidtil har været i fortidens kultur og samfundsindretning.
Ved årsskiftet 2010 trådte Grønlands nye retsreform i kraft. Det var måske på høje tid.
Grønland har gennemgået en rivende samfundsudvikling, siden grundlovsændringen i 1953, hvor Grønland blev en del af rigsfællesskabet. Alligevel er hverken Grønlands retsplejelov eller kriminallov ændret væsentligt i mere end 50 år. Fundamentet for Grønlands retsvæsen har været utidssvarende, grænsende til håbløst forældet – ikke mindst hvad angår borgernes retssikkerhed.
Et særkende ved det grønlandske retssystem er f.eks. det næsten totale fravær af jurister. Enhver ”uberygtet og myndig person” kan beskikkes som bisidder (forsvarer) for en tiltalt.
Selv dommerne er ikke-jurister – på nær retsformanden i Grønlands Landsret.

Samfundsudviklingen underminerer retssystemet
- Det grønlandske retssystem har været under pres i flere årtier. De simple rets- og kriminallove fra 50’erne passede udmærket til datidens samfund, hvor der var meget lidt kriminalitet. Men de har vist deres utilstrækkelighed i 80’erne og 90’erne, hvor det grønlandske samfund både er blevet mere kompliceret indrettet og kriminalitet er gået den samme vej, forklarer landsdommer Søren Sønder-gård Hansen ved Grønlands Landsret og uddyber:
- Denne samfundsudvikling har betydet, at kredsdommerne og bisiddere ikke har kunnet magte opgaven. Lovgivningen er blevet så kompliceret, at den ikke kunne behandles af lægfolk. Med den nye reform bliver der stillet større krav til bisidder og kredsdommeres uddannelse, hvilket der også er brug for.
Landsdommeren erkender, at kredsdommerne til tider har taget alvorligt fejl, men fejlene er blevet rettet i landsretten. Af samme grund mener han, at det er juridisk forsvarligt, hvad der foregår – netop på grund af ankemulighederne til henholdsvis landsretten og Østre Landsret. En anden alvorlig udfordring til lægmands-systemet er problemerne med at rekruttere kredsdommere – specielt i de mindre byer.
- Det har været problematisk at finde kredsdommere i yderdistrikterne som Qaanaaq og Illoqqor-toormiut. Det er svært at være dommer i en by, hvor de møder hinanden til kaffemik, forklarer Søren Søndergård Hansen med et smil, der selv kender problemet som landsdommer i hovedstaden Nuuk. Han husker specielt en episode, hvor han efter at have dømt en person, kort tid efter sad ved siden af den dømte i et fly.

Grønlandsk-sprogede jurister er en mangelvare
I landsdommerens mere end 20 års virke i landsretten har der kun været én jurist, der talte det grønlandske sprog. Hun var der i to år. Både dengang og i dag er der en stor mangel på jurister, ikke mindst grønlandsk-sprogede jurister.
Det er blandt andet derfor, det grønlandske retssystem har satset på lægdommere. Men også fordi man vægter et andet princip højt – nemlig kendskabet til lokalsamfundets kultur og sprog. Da man i 50’erne indførte lægmands-systemet var tanken ellers, at det midlertidige system kun skulle opretholdes, indtil man fik jurister til Grønland. Det midlertidige system har nu eksisteret i mere end 50 år. Søren Søndergård Hansen forventer ikke, at der kommer mange flere grønlandsk-sprogede jurister i lang tid fremover, ikke mindst fordi den grønlandske folkeskole ikke vægter danskundervisningen så højt som tidligere.
Men i erkendelse af lægdommernes mangelfulde juridiske indsigt styrker man retssikkerheden ved at indføre en særlig lægdommeruddannelse. Kredsdommeruddannelsen bliver en 3 ½ år lang deltidsuddannelse.
- Vi forventer, at det første hold på 11 elever er færdiguddannet i løbet af 2010, siger landsdommeren.
Samtidig indføres også en særlig forsvareruddannelse. Forsvarerne får desuden adgang til telefonrådgivning fra et advokatkontor. I alvorlige sager får retten mulighed for at beskikke en advokat som udenretlig rådgiver for en lægforsvarer, der møder i kredsretten, og hvis sagen er af meget alvorlig karakter, skal advokater kunne beskikkes som forsvarere i kredsretssager.

Advokater får nye regler
Ved retsplejelovens indførelse var advokater et ukendt fænomen i Grønland, og den tidligere retsplejelov indeholdt derfor ikke regler om advokaters virksomhed.
Det betød blandt andet, at stillingsbetegnelsen ’advokat’ ikke var en beskyttet titel i Grønland, ligesom der ikke gjaldt formelle regler om god advokatskik. Advokater i Grønland er, hvis de er beskikket af Justitsministeriet, automatisk medlem af Advokatsamfundet, men de var ikke undergivet Advokatnævnets kompetence til behandling af klagesager.
Med den nye retsplejelov fra den 1. januar 2010 er advokatstanden reguleret efter fuldstændig tilsvarende regler som i Danmark.
Advokater i Grønland skal leve op til god advokatskik, fremme sager med den nødvendige hurtighed og afpasse vederlag efter, hvad der må anses rimeligt. En anden konsekvens er, at advokater og advokatfuldmægtige har pligt til løbende deltagelse i efteruddannelse af betydning for advokaterhvervet.
- Jeg er glad for de nye regler. Det er ikke, fordi der er meget nyt i reglerne i forhold til hvordan vi praktiserer advokathvervet i dag – dog med den modifikation, at der nu bliver mulighed for at håndhæve reglerne. Det vil uden tvivl betyde en højere selvjustits i branchen, siger Anders Meilvang, der er advokat hos INA:NUNA Advokat ApS i Nuuk.

Advokater etablerer en brancheorganisation
Under det lovforberedende arbejde er ændringerne blevet hilst velkomne af hovedparten af advokatkontorerne i Grønland. Dog har man påpeget, at de danske habilitetsregler kan være vanskelige at opfylde i et så lille samfund som det grønlandske.
- I Nuuk er der fem advokatkontorer. Og hvis der nu kommer en ægteskabssag, og eksempelvis manden har haft kontakt til dem alle, vil konen blive nødt til at blive repræsenteret af en advokat i Danmark. Og det er jo ikke retfærdigt. Men jeg forventer, at der alligevel er en advokat i byen, som vil påtage sig at repræsentere konen, mener INA:NUNA-advokaten, der er klar til at tage en sag på det, hvis det bliver sat på spidsen. Men som udgangspunkt vil de grønlandske advokater forsøge at undgå, at det ender med en sag i Advokatnævnet.
Af samme årsag har de grønlandske advokater besluttet at etablere en brancheorganisation, Nunatsinni Advokatit ● Grønlandske Advokater (en pendant til Danske Advokater) for at stå stærkere, hvis der skulle opstå problemer med de nye regler. Anders Meilvang er en af initiativtagerne.
Et andet problem, som også kunne blive relevant for den nyetablerede organisation at få løst, er salærtaksterne for de sager, der er omfattet af den beneficieordning, som de grønlandske advokater fra årsskiftet bliver omfattet af.
- Det er et ømtåleligt emne, idet man på den ene side gerne vil tage de sager, men på den anden side er betalingen så ringe, at man i sidste ende kan tabe penge på dem, siger Anders Meilvang og henviser til, at taksterne ikke er reguleret i knap 15 år. Betalingen svarer til ca. to tredjedele af den danske takst – på trods af at det er dyrere at drive en advokatpraksis i Grønland end i Danmark.
Forældede takster, der er fastlåst i fortiden som de to trommedansere foran Grønlands Landsret. En overset problemstilling? Mon ikke den grønlandske advokatstand finder trommen frem og udfordrer til en løsning af problemet.