Advokaten 7 - "Vi har nu sat en uvildig advokatundersøgelse i gang

Print Print
15-09-2010

Når banker krakker, ministerier roder eller virksomheder kommer i økonomisk uføre, er det blevet populært at hidkalde advokater for at udrede trådene – men området mangler klarere regler, mener flere.

Af Ulrikke Moustgaard, journalist

Da Roskilde Bank i 2000 for fjerde gang i træk blev kåret til danmarksmester i bankdrift af Økonomisk Ugebrev, var der næppe nogen, der havde forestillet sig, at banken få år senere ville være kollapset og direktøren meldt til Bagmandspolitiet.
Men det var virkeligheden, da Finanstilsynet i 2009 tog det drastiske skridt at politianmelde den tidligere bankdirektør og 14 andre for brud på lov om finansiel virksomhed og aktieselskabsloven.
Bag beslutningen lå en advokatundersøgelse, der tre måneder tidligere havde udpeget direktøren som hovedansvarlig for bankens kollaps i sommeren 2008. Undersøgelsen var bestilt af bankens nye bestyrelse, der ville have kortlagt årsagerne til bankens sammenbrud og have at vide, om der var grundlag for at anlægge erstatningssager.
Roskilde Bank blev ikke den eneste, der fik sine forhold kulegravet af advokater. Siden er en række andre krakkede banker fulgt i kølvandet, og står det til politikerne vil den udvikling fortsætte.
- Vi har en overordnet opgave, og det er at sikre kunderne i bankerne den størst mulige retssikkerhed, som Mike Legarth (K), medlem af Folketingets retsudvalg, sagde til dagbladet Børsen i februar 2010.

Hurtig og hemmelig
Advokatundersøgelser er ikke noget nyt. De første dukkede op i starten af 1990'erne som et alternativ til de dengang meget omdiskuterede og ofte langtrukne dommerundersøgelser, fortæller advokat Eskil Trolle i en artikel i Ugeskrift for Retsvæsen i 1991.
Han stod selv bag Danmarks første advokatundersøgelse af en offentlig myndighed, nemlig det skandaleramte regionale selskab Naturgas Syd.
Selskabet valgte at få en advokat til at kulegrave sagen fremfor at underkaste den en dommerundersøgelse. Fordelene var klare: En advokatundersøgelse var hemmelig, mens den stod på – i modsætning til en offentlig dommerundersøgelse, hvor pressen kunne følge hver en forklaring og hvert et skridt. Og så ville den være hurtigere overstået, mente selskabet. De fik ret. Undersøgelsen tog tre uger.
- Mit gæt er, at en dommerundersøgelse ville have varet tre gange så lang tid, siger Eskil Trolle i dag.
Han mener, at advokatundersøgelser er et meget velegnet middel til visse formål, netop fordi de er tidsbesparende.
- Som forundersøgelser er de gode, fordi folk ikke skal trækkes igennem to års opslidende retslige processer, før der kan nås en afklaring.
Det er advokat Søren Juul, medlem af Advokatrådet, enig i.
Han har deltaget i adskillige advokatundersøgelser som bisidder eller beskikket advokat for en involveret.
- Det særlige ved advokatundersøgelser er, at man kan afdække et hændelsesforløb på en hurtig og effektiv måde, men også at advokaten kan vurdere, om der er grundlag for at gå videre til domstolene. På den måde kan det være procesbesparende. Også for de involverede. Det viser sig jo ofte, at det ikke er alle, som er indblandet i en sag, der kommer for en domstol, siger han.
Trods sine fordele er advokatundersøgelser dog ikke altid en ubetinget succes. 

Undersøgelser med modhager
I forbindelse med den såkaldte kraftvarmesag, der kostede staten et milliardbeløb, og hvor Skatteministeriet stod for skud, bestilte den daværende skatteminister i 1998 en advokatundersøgelse som et billigere alternativ til en undersøgelseskommission.
Men den var stort set ubrugelig, sagde Statsrevisorerne, der sammen med Justitsministeriet i 2001 derfor frarådede brugen af advokatundersøgelser i den offentlige forvaltning som middel til at afklare embedsmænds ansvar.
Eller som en leder i Jyllands-Posten udtrykte det: “Advokatundersøgelser tjener ét formål: At give en minister et skalkeskjul for at lægge en skandale død.”
Senere, i 2007, blev en anden advokatundersøgelse blæst omkuld.
Den handlede om pamperi og magtmisbrug i Lærerstandens Brandforsikring (LB). Året forinden var direktøren gået af efter en kritisk mediestorm, og en advokatundersøgelse blev iværksat. Den rettede skarp kritik mod Nielsens økonomiske dispositioner. På det grundlag blev han politianmeldt for bedrageri og mandatsvig og frataget sin fratrædelsesgodtgørelse. Men få måneder senere frikendte politiet ham. Og byretten tilkendte ham en fratrædelsesgodtgørelse i millionklassen.
Selv kaldte han afgørelsen for ’en begmand’ til advokatundersøgelsen.

Retssikkerhed i fare
En af advokatundersøgelsernes skarpe kritikere er Morten Samuelsson, tidligere juraprofessor på Copenhagen Business School.
Han mener, at ledelserne i de aktuelle banksager er ramt på retssikkerheden.
For det første tager undersøgelserne ifølge Morten Samuelsson unødig lang tid.
- De involverede har krav på at få sagen afgjort hurtigst muligt – også i henhold til menneskerettighederne. Den tid, der går, fra advokaten indleder sin undersøgelse, og til sagen måske kommer i hænderne på domstolene eller politiet, der starter forfra, er død tid for de involverede. Advokatundersøgelser er jo ikke en udlicitering af hverken bagmandspolitiets eller dommernes arbejde, siger han.
For det andet mener han, at undersøgelserne har fået karakter af et partsindlæg, der stempler de involverede, uden at de får mulighed for at forsvare sig.
- Problemet er pressen, der lancerer undersøgelserne, som om en objektiv kommissionsdomstol har gransket alle beviserne og har afsagt dom. I offentlighedens øjne er bestyrelsen i Roskilde Bank allerede dømt, selvom vi ikke engang ved, om politiet vil rejse en sag. Hvis bankledelserne har begået noget ulovligt, skal de straffes, men det skal foregå efter de spilleregler, der er i et retssamfund – og ikke gennem en sensationel rapport, som kun er et udtryk for, at man har bedt nogle advokater om at udtale sig, siger Morten Samuelsson.
Selvom han er en varm fortaler for advokatundersøgelser, er Eskil Trolle enig i kritikken. Han mener, at få af de undersøgelser, der laves, kan kaldes uvildige – sådan som de ellers typisk omtales i medierne.

Regler søges
Der findes ingen formelle retningslinjer for, hvad en advokatundersøgelse skal indeholde. Men Trolle formulerede i 1994 fire retssikkerhedskrav, som en undersøgelse bør opfylde for at kunne kalde sig uvildig og objektiv. Det krav, der oftest overtrædes, er ifølge Trolle kravet om kontradiktion.
- Typisk giver man ikke de ansvarlige lejlighed til at udtale sig. Jeg tror, det skyldes, at det er fuldstændig fremmed for en advokat at sidde på begge sider af bordet. Han arbejder jo sædvanligvis for en klient, siger han.
Trolle efterlyser derfor klarere regler på området. Ideelt set en egentlig retsinstitution under Justitsministeriet, der selv kan udpege særlige advokater til at forestå undersøgelser, så advokaten bevarer sin uafhængighed – også af sin klient.
Også Søren Juul mener, at et fast regelsæt er en god idé.
- Det kunne gøre processen mere gennemsigtig. Men ulempen er, at det ville ske på bekostning af den fleksibilitet, der får mange til at vælge en advokatundersøgelse, siger han.

Pro & Contra
Fordele ved advokatundersøgelser:
- Fleksibilitet i form, indhold og kommissorium.
- Hurtige, effektive og procesbesparende.
- Undersøgelsen kan holdes hemmelig af hensyn til de berørte.

Ulemper ved advokatundersøgelser:
- Kan få karakter af partsindlæg.
- Opfattes som objektive domme i offentligheden.
- Unødig brug af tid for de berørte .

Her har advokater udredt trådene
2010: Capinordic Bank – Statens selskab for krakkede banker, Finansiel Stabilitet, bestiller en advokatundersøgelse, som er stærkt kritisk over for den tidl. ledelse.
2010: Løkken Sparekasse – en advokatundersøgelse placerer ansvaret for bankens krak hos direktion, bestyrelse og revisor.
2010: Cimber Sterling – sagen om opkøb af 1 krones billetter hos konkurrenten Norwegian Airlines.
2009: Fionia Bank, Løkken Sparekasse, Roskilde Bank og EBH Bank – kulegravning af forhold før bankkrak.
2009: Omniscan-sagen – et halvt hundrede nyrepatienter er døde eller har fået en alvorlig hudlidelse efter at have fået indsprøjtet et kontraststof som led i en MR-skanning.
2008: Infra Service I/S – rod i økonomien hos det fælleskommunale selskab, der har stået for renovation, snerydning og vedligehold af de grønne områder i Vejle og Odense kommuner.
2006: Plejehjemmet Fælledgården – DR afslører kritisable forhold på plejehjemmet.
2006: Tårnfalken – Forsvarets køb af et førerløst fjernstyret spionfly til 442 millioner kroner, der aldrig kom i brug.
2005: Danmarks Jægerforbund – forholdene omkring fratrædelsesordninger for flere af Jægerforbundets tidligere ledende medarbejdere.
2004: Branden i Seest – Kolding kommunens myndighedsbehandling af sager vedrørende N.P. Johnsens Fyrværkerifabrik A/S, der brød i brand.
2003: Kirkeministeriet – økonomisk rod i Fællesfonden
2001: Combus-skandalen – da det statslige busselskab blev solgt til Arriva for 100 kroner for at undgå konkurs.

Fire krav til en god advokatundersøgelse
1) Uafhængighed
Advokaten skal være uafhængig af resultatet både før, under og efter undersøgelsen. Han må ikke tidligere have været advokat for rekvirenten, påtage sig advokatopgaver for denne, mens undersøgelsen står på, eller efterfølgende beskæftige sig med sager, som undersøgelsen lægger op til.
2) Kontradiktion
Undersøgelsen skal reflektere de modsatrettede synspunkter. De berørte personer skal have forelagt resultatet lang tid før offentliggørelsen og sikres adgang til at gøre deres synspunkter gældende skriftligt og mundtligt.
3) Strafferetsplejens bevisprincip
Advokaten skal anvende regler svarende til strafferetsplejens bevisprincipper. Kritik bør være absolut væsentlig og stå i forhold til den betydelige skadevirkning, som en offentliggørelse typisk vil have for de implicerede.
4) Offentlighed/tilgængelighed
Undersøgelsen skal være tilgængelig for de berørte. Er den ikke det, bør man afstå fra at kalde den en 'advokatundersøgelse', da der så kun er tale om gængs advokatarbejde.
Kilde: Eskil Trolle, Ugeskrift for Retsvæsen, 1994.