Advokaten 7 - Ventetid for psykisk syge i varetægt skal undersøges

Print Print
15-09-2010

Af Lene Jarbøl, journalist

Advokater er frustrerede over, at psykisk syge klienter i Hovedstadsregionen varetægtsfængsles i almindelige fængsler og arresthuse, mens de i længere tid venter på en plads i psykiatrien. Nu vil Kriminalforsorgen have bedre indberetninger af, hvor stort problemet er landet over.
Advokater oplever alt for ofte, at de står med en klient, der er psykisk syg og derfor ikke hører hjemme i et almindeligt arresthus – men som alligevel ender med at sidde varetægtsfængslet dér alt for længe på grund af pladsmangel i psykiatrien.
Det giver stor frustration blandt advokaterne, fortæller Hanne Rahbæk, der er formand for Advokatrådets Strafferetsudvalg.
- Vi tror, at der kommer mere syge mennesker ud af denne problemstilling. Et fængselsregime er helt uegnet for psykisk syge. Personer, der i forvejen er syge og menneskeligt skrøbelige, risikerer at blive endnu dårligere i den periode, vedkommende sidder fængslet, siger Hanne Rahbæk.
Som forsvarsadvokat føler hun sig magtesløs, når hun står over for problemet.
- Rent lovgivningsmæssigt er der meget begrænsede muligheder for at gøre noget som advokat i sådanne situationer. Vi kan jo argumentere for, at dommeren i så fald bør løslade klienten. Men ofte vil det dreje sig om ganske alvorlige sager, hvor en løsladelse ikke er realistisk, siger Hanne Rahbæk.
- Det er et problem, der skal løses rent politisk. Der bør være et beredskab, så vi ikke udsætter psykisk syge for disse fejlanbringelser, siger Hanne Rahbæk og understreger, at det er noget, alle advokater støder på i deres dagligdag.

Vi kan ikke bare løslade dem
Også fra anklagemyndighedens side kritiseres den nuværende situation for psykisk syge, der ender i retssystemet.
Formanden for de offentlige anklagere, Grethe Albert Troelsen, understreger ligesom advokaterne, at problemet kun kan løses af politikerne, der bør skabe flere pladser til de psykisk syge kriminelle.
- Systemmæssig kan vi ikke holde til, at de er på fri fod. Når der er grundlag for varetægtsfængsling, drejer det sig som regel om så alvorlig kriminalitet, at vi ikke bare kan løslade dem – enten fordi de er så farlige, at det ikke vil være sikkert eller på grund af hensynet til retssikkerheden, siger Grethe Albert Troelsen.
Hun understreger, at f.eks. for en psykisk syg drabsmand vil der heller ikke være tvivl om, at han behøver behandling.
- Og det får han jo ikke ved at blive løsladt, siger Grethe Albert Troelsen.

Venter i mere end 29 dage
Ifølge tal fra Direktoratet for Kriminalforsorgen var den gennemsnitlige ventetid pr. indsatte psykisk syg 29,1 dage opgjort i oktober 2009 i Region Hovedstaden for en halvårig periode.
Det er 22 dage for meget i forhold til en indstilling tilbage i 1995 fra Sundhedsstyrelsen, der siger, at ventetiden for retspsykiatriske patienter ikke må være mere end syv dage.
Hvor stort problemet er i resten af Danmark findes der i øjeblikket ikke valide tal på, fortæller Tove Vedige Brøchner fra straffuldbyrdelseskontoret i Kriminalforsorgen. Men tallene er på vej. Fra efteråret 2010 forventer Direktoratet for Kriminalforsorgen at have et overblik over situationen med psykisk syge i alle fængsler og arresthuse i Danmark. Der er iværksat elektronisk indberetning fra august 2010. Fremover skal fængsler og arresthuse rapportere hver måned om, hvor mange psykisk syge indsatte, der sidder og venter og hvor mange, der er blevet overført i indberetningsmåneden. Herefter kan det beregnes, hvor længe de sidder der i gennemsnit.
- Vi har brug for mere håndfast data for at få klarhed over problemets omfang. Vi ved, at der er psykisk syge, der venter noget længere på en plads. Og vi ved, at nogle indsatte bliver dårligere og dårligere, mens de venter på overførsel. Men de præcise tal har vi ikke endnu, siger Tove Vedige Brøchner.

Overblik skal bruges til dialog
Problemet med de manglende tal er ikke nyt. Allerede i 2006 satte Direktoratet for Kriminalforsorgen gang i en indberetningsordning fra landets fængsler, men den har ikke fungeret efter hensigten – på nær i Region Hovedstaden. Her har der været holdt halvårlige møder mellem Kriminalforsorgen og Region Hovedstadens Psykiatri siden 2005, og siden 2007 har der eksisteret mere systematiske opgørelser af ventetiden.
Af dem kan man se, at der fra 2007 og til 2009 er sket en stigning i ventetiden for psykisk syge indsatte (der kan også sidde afsonere i arresthusene), der har brug for en plads i psykiatrien.
Tallene er dog ment til internt brug og skal tages med visse forbehold, understreger Tove Vedige Brøchner. F.eks. er det ikke muligt at skelne mellem indsatte, der venter på at blive overflyttet på grundlag af en kendelse og indsatte, der venter på grundlag af en lægelig henvisning.
Målet med den nye form for digital registrering er at få valide data for hele landet, så Direktoratet for Kriminalforsorgen har bedre mulighed for at gå i dialog med sundhedsmyndighederne, som Tove Vedige Brøchner siger.
- Det er i sidste ende sundhedsmyndighederne, der er ansvarlige for, at der er plads på de psykiatriske afdelinger, siger Tove Vedige Brøchner.

Fængselsvæsnet bliver sorteper
Men de psykisk syge er ikke de eneste, der bliver ramt.
Også for de ansatte i fængsler og arresthuse har det store konsekvenser, når de skal huse psykisk syge indsatte, der i virkeligheden slet ikke burde være der, siger Rene Larsen, der er forbundssekretær i Fængselsforbundet.
- Det er et stort problem og noget, vi har forsøgt at få politisk fokus på i flere år. Vi oplever et stigende antal indsatte, som samfundet ikke kan tilbyde den hjælp, de egentlig har krav på, siger Rene Larsen.
De ansatte står magtesløse over for opgaven – både på grund af manglende bemanding og manglende uddannelse til at håndtere de psykisk syge indsatte på den rigtige måde.
Resultatet bliver blandt andet flere tilfælde af vold og trusler i fængslerne fra de indsatte rettet mod personalet og dårligere arbejdsmiljø.
- Der er ingen, der ønsker sig tilbage til Gøgerede-tiden og de store statslige institutioner. Men med nedlæggelsen af de mange psykiatriske sengepladser op gennem 80’erne og indførelsen af fodlænker til de “eksemplariske dømte” er vi gået i den anden grøft. Det er os i fængslerne, der bliver skraldespand og sorteper for de dårligste indsatte. Og vi kan ikke bare sige, at “ham der” vil vi ikke have siddende, siger Rene Larsen.
I fængslerne og arresthusene oplever de, at 10-20 procent af de indsatte får psykofarmaka. I øjeblikket er det sådan, at fængslerne og arresthusene skal kunne rumme indsatte, der ikke er deciderede sindssyge, men som har en psykisk diagnose som f.eks. ADHD.
- Så problemet er todelt, som vi ser det. Der er de personer, der sidder fængslet og venter på plads i psykiatrien, og som helt klart er fejlplaceret. Og så er der de personer, som vi skal kunne rumme – men hvor vi i virkeligheden er både for dårligt bemandet og for dårligt uddannet til at tage os af, siger Rene Larsen.

Kan regionerne finde millionerne?
Spørgsmålet er nu, om et overblik over problemets omfang vil føre til en løsning af problemet – altså flere pladser i psykiatrien. Med de mange opgaver, som regionerne skal bruge penge på, og krav om besparelser overalt, er det nok ikke hovedprioritet at få etableret flere pladser til de psykisk syge kriminelle. Og det ligger nok heller ikke lige for, at regeringen allokerer flere penge til regionerne til netop dette område. Medmindre altså nogen kæmper de psykisk syge kriminelles sag og får held til at få den sat på dagsordenen.

Udvalgte tal om psykisk syge i fængslerne:
Gennemsnitlig ventetid i dage pr. indsat opgjort i marts 2009 i Region Hovedstaden for en halvårig periode: 29,3 dage.
Gennemsnitlig ventetid i dage pr. indsat opgjort i oktober 2009 i Region Hovedstaden for en halvårig periode: 29,1 dage.
Der foreligger endnu ikke tal fra det seneste møde mellem Kriminalforsorgen og Region Hovedstadens Psykiatri i marts 2010.
Ifølge en redegørelse fra et udvalg under Sundhedsstyrelsen fra 1995 bør ventetiden for alle retspsykiatriske patienter ikke være mere end syv dage.
10-20 procent af alle indsatte i Danmarks fængsler og arresthuse bruger et psykofarmaka.
437 fængselsansatte har været udsat for vold og trusler i 2009.

Eksempel
For en gangs skyld er både dommer, anklager og forsvarer helt enige. Allan Nielsen, der skal varetægtsfængsles i to uger for vold og trusler, er psykotisk og derfor alt for syg til at sidde i et almindeligt fængsel. Han skal overflyttes til en sikker afdeling på en psykiatrisk institution, så snart plads haves. 14 dage efter er Allan Nielsen i retten igen til fristforlængelse. På det tidspunkt sidder han stadig varetægtsfængslet i et almindeligt arresthus. Og venter stadig på plads i psykiatrien.
Ovenstående eksempel er fiktivt, men hverdag for en lang række advokater, dommere, anklagere og ikke mindst klienter især i Region Hovedstaden.