Advokaten 6 - Vi fisker ikke efter karteller

Print Print
23-08-2010
Kontrolundersøgelser er et nødvendigt værktøj i kampen mod karteller, men det er også et værktøj, som Konkurrencestyrelsen bruger med stor omtanke.

Af Peter Langkjær, kontorchef, Konkurrencestyrelsen

Karteller er ulovlige og skadelige. De sætter konkurrencen ud af kraft, så forbrugerne kommer til at betale for meget for det, de køber. Samtidig mindsker de virksomhedernes incitament til at udvikle nye produkter, så de kan klare sig i et konkurrencepræget marked.
Udover at være ulovlige og skadelige, så er karteller også rigtig svære at afsløre. Virksomheder, som deltager i dem, fortæller i sagens natur ikke derom. Og hvis der er ens priser på et marked, så kan det være svært at bevise, at de skyldes prisaftaler og ikke blot er en konsekvens af et marked, hvor konkurrencen er så effektiv, at alle har presset priserne helt i bund.
Internationale undersøgelser viser, at karteller i gennemsnit medfører en overpris på 10-15 procent og i visse tilfælde helt op til 25 procent. Karteller er derfor en alvorlig sag, og der er sund fornuft i at forsøge at få afsløret og stoppet dem.
En effektiv metode til at stoppe karteller er Konkurrencestyrelsens kontrolundersøgelser.

Et stort indgreb
Som konkurrencemyndighed ved vi godt, at kontrolundersøgelser er et stort indgreb i forhold til virksomheden. Det er derfor noget, vi overvejer nøje og kun bruger, hvis vi har gode grunde til at antage, at konkurrenceloven kan være overtrådt, og vi ikke kan indhente de nødvendige oplysninger på anden vis.
Kontrolundersøgelser er derfor et vigtigt værktøj for, at Konkurrencestyrelsen kan håndhæve konkurrenceloven til gavn for forbrugerne og samfundet som helhed. Undersøgelserne er ikke et dansk fænomen, men et afgørende instrument for konkurrencemyndigheder i hele verden.
En kontrolundersøgelse kræver en dommerkendelse, og det er op til dommeren at afgøre, om Konkurrencestyrelsen kan få den.

Dommerens afgørelse
Cepos har rejst kritik af grundlaget for dommerkendelser til Konkurrencestyrelsen. En del af kritikken bygger på to konkrete eksempler på Konkurrencestyrelsens skriftlige beslutninger om at ville gennemføre kontrolundersøgelser. De udgør ikke det fuldstændige grundlag for dommerens afgørelse. Dommeren kan bede om yderligere skriftligt materiale, og hvis dommeren ønsker det, kan der indkaldes til et mundtligt retsmøde, hvor Konkurrencestyrelsen redegør for, hvorfor dommerkendelsen er nødvendig.
I modsætning til de anmodninger om dommerkendelser, som politiet udarbejder, vil Konkurrencestyrelsens anmodninger altid være mindre præcise. Det skyldes de særlige regler i retssikkerhedsloven, der fastsætter arbejdsdelingen mellem en forvaltningsmyndighed – som for eksempel Konkurrencestyrelsen – og politiet. Regler, der er lavet efter anbefaling fra Retssikkerhedskommissionen.
Reglerne indebærer, at Konkurrencestyrelsen skal overlade et eventuelt tvangsindgreb til politiet, hvis virksomheden “med rimelig grund er mistænkt” for at have begået noget strafbart.
En dommerkendelse til Konkurrencestyrelsen ligger derfor i en zone, hvor styrelsen på den ene side har en vis viden, og på den anden side ikke må vide for meget, før det går hen og bliver en politisag. Juridisk set handler det om samspillet mellem retssikkerhedsloven og konkurrenceloven.

Intet fiskeri
Det hænder, at Konkurrencestyrelsen foretager kontrolundersøgelser hos virksomheder, der ikke formodes at have overtrådt loven. Det gælder for eksempel virksomheder, som formodes at være ofre for, at en dominerende virksomhed har misbrugt sin stilling. De virksomheder kan ligge inde med beviser for overtrædelsen og har måske ikke i samme omfang været opmærksomme på at fjerne dem.
I de tilfælde samarbejder virksomhederne så godt som altid. Måske fordi de ved, at det i sidste ende kan gavne konkurrencen på deres område og også give dem bedre forhold at arbejde under.
Når Konkurrencestyrelsen tager på kontrolundersøgelse, vil det altid være konsekvensen af en velovervejet beslutning, der kan føre til afsløring af et kartel eller af, at en virksomhed har misbrugt sin dominerende stilling. Det er langtfra det samme som at tage på fisketur.