Advokaten 6 - Når skaden er sket

Print Print
23-08-2010
Følger erstatningskravet mod advokaten med i bagagen ved jobskifte og hvordan styres dette forsikringsmæssigt?

Af Kristian Bentsen, Senior Specialist Advokatansvar & Lars Sørensen, Head of Liability Practice Group, Aon Denmark

Vi oplever i disse år mange jobskift blandt advokater fra et advokatfirma til et andet. Lad os kalde fænomenet “mobilitet blandt danske advokater”.
Det er en positiv tendens, da det skaber dynamik og innovation i branchen og samtidig vidner om en sund konkurrence blandt danske advokatvirksomheder. Advokatbranchen er derfor ikke anderledes end øvrige brancher. Og så alligevel. Forskellen er, at advokaten har et personligt ansvar for den rådgivning, der udøves og spørgsmålet er, om et erstatningsansvar følger advokaten ved et jobskifte?
Mobilitet er mere aktuelt end nogensinde: Der viser sig en klar sammenhæng mellem den økonomiske situation vores samfund befinder sig i og antallet og størrelsen af erstatningskrav rejst mod danske advokatfirmaer. Sagt kort: en finansiel afmatning i samfundet øger risikoen for erstatningskrav mod advokater. Denne artikel vedrører dette emne ud fra en forsikringsteknisk vinkel.

Overordnet problemstilling
Advokaten har et personligt ansvar og det altovervejende udgangspunkt er, at ansvaret følger advokaten. I det følgende vil vi belyse nogle faldgruber, når skaden sker inden for forskellige varianter af mobilitet blandt advokater:

• Ansat advokat, der skifter job
På trods af at den ansatte advokat har et personligt ansvar, vil et erstatningskrav fra en skadelidt tredjemand rejst mod advokaten skulle rettes mod og behandles af hans arbejdsgiver og dennes forsikringspolice. Her gælder som udgangspunkt et sædvanligt 3-19-2 ansvar. Dette udgangspunkt gælder, uanset om han i mellemtiden har skiftet fra advokatfirma A til advokatfirma B. Der kan dog være et selvstændigt ansvar for den ansatte advokat, hvis advokatfirmaet ikke eksisterer mere, når kravet fremsættes.

• Partner, der skifter job
En partner er som bekendt indehaver og som oftest i et advokatinteressentskab, hvor der hæftes solidarisk på lige fod med de øvrige indehavere. I situationen hvor advokaten i sin egenskab af partner i A skifter til B for at blive partner der, er situationen anderledes kompliceret.
Når en skadelidt tredjemand rejser et erstatningskrav på baggrund af en ansvarspådragende handling eller undladelse foretaget af den pågældende advokat, mens han var partner hos A, kan den skadelidte vælge at rejse kravet mod advokaten personligt eller mod A.
Typisk vil kravet blive rejst mod det advokatfirma, advokaten repræsenterede på tidspunktet for den ansvarspådragende handling. Det er ligeledes A som ”fronter” rådgivningen qua brevpapir og modtagelse af honorar for opgaven. Indebærer det så, at et eventuelt krav skal rettes mod A og behandles af dennes forsikring? Svaret til det er et rungende: Muligvis.
Udfordringen er, at ansvaret ikke forsvinder fra partnerens skulder, blot ved at han foretager jobskifte. Det faktum at advokater har et personligt ansvar, er bakket op af et lovgivningsmæssigt krav om, at advokaten skal have en forsikring, der dækker efter nogle bestemte forskrifter. Men udfordringen består i, at der ikke stilles specifikke krav til forsikringsselskaberne om, hvordan den sikrede personkreds på advokatansvarsforsikringen skal defineres med henblik på at sikre partneren.

• Fusion og/eller opløsning af advokatfirma
Konsolideringen i advokatbranchen betyder, at advokatfirmaer fusionerer, mens andre helt bliver opløst, men det betyder selvsagt ikke, at eventuelle krav mod advokatfirmaet ikke bliver rejst mod det advokatfirma, der er fusioneret eller helt opløst.
Ved fusion bør det vurderes, hvorvidt der skal tegnes en afløbsforsikring for en given periode med dækning for advokatfirmaets aktiviteter, der lå forud for fusionen, alternativt om advokatfirmaet bør meddækkes på den fortsættende police.
Ved opløsning af advokatfirmaet kan situationen være anderledes vanskelig at håndtere. Typisk vil advokatfirmaet bestå af en række partnere, som ikke nødvendigvis fortsætter samarbejdet i det samme advokatfirma efterfølgende. Ved opløsning vil man her som oftest sørge for at tegne en afløbsforsikring. Men forsikringen dækker som bekendt for en bestemt periode, f.eks. 10 år. Og hvad skal der ske, hvis forsikringssummen ikke slår til?
I de tilfælde hvor dækningen enten aldrig har været etableret eller ikke er tilstrækkelig, er det vigtigt, at advokaterne er afdækket i deres nye virke. Det kan dog være svært at koordinere, hvis de tidligere partnere i det opløste advokatfirma er spredt for alle vinde.

Vurdering af ansvar
Ovenstående gennemgang ville ikke give anledning til den store bekymring, hvis blot forsikringsselskaberne anvendte samme praksis og samme formulering i deres forsikringsbetingelser. Men det er desværre ikke tilfældet.

Blandt forsikringsselskaberne er der frit valg til at definere den sikrede personkreds på policen som man ønsker. Det betyder, at nogle forsikringsselskaber yder en god, bred dækning, mens andre forsikringsselskaber er i den modsatte ende med indskrænkede dækninger, der i konkrete tilfælde indeholder direkte undtagelser for interessentskabshæftelsen. Enkelte selskaber hylder således princippet om, at ansvaret følger honoraret. Andre selskaber lader derimod ansvaret følge partneren, når han skifter til B, uanset at honoraret tilfaldt A. Det er efter vores vurdering derfor uheldigt, at forsikringsselskaberne ikke har en fælles praksis på dette område.

Løsningsmodel
Der er forskellige varianter, hvorved man kan sikre sig mod, at et erstatningskrav ikke havner i et forsikringsmæssigt tomrum. En af de historisk mest anvendte metoder har været at tegne en afløbsforsikring for den partner, der skifter til en lignende rolle i et andet advokatfirma.

Samme model kan ligeledes med fordel anvendes i det omfang, at et advokatfirma opløses, alternativt fusioneres. Afløbsforsikring er ligeledes relevant at tegne for den ”inhouse” advokat, der skifter fra en virksomhed til et advokatfirma og hvor virksomheden efterfølgende går konkurs. Afløbsforsikringen er en løsning til en konkret risiko og den løsning kan være ganske brugbar i flere situationer. Problemet med denne type forsikring er, at den alene dækker i en kortere periode og at udbetalinger i forsikringsperioden akkumuleres, hvilket øger risikoen for erodering af forsikringssummen. Forsikringssummen kan derfor vise sig at være utilstrækkelig. Samtidig er afløbsforsikring en dyr løsning og kan være vanskelig at administrere.

En mere anvendelig og effektiv metode er at sikre, at definitionen af den sikrede personkreds på policen er udvidet. Advokatfirmaet bør være yderst fokuseret på at få gjort den sikrede personkreds så klar og tydelig som overhovedet muligt i respekt for partnerne i advokatfirmaet. Afhængig af den valgte metode kan der i nogle tilfælde være tale om dobbeltforsikring, i andre tilfælde kun begrænset eller ingen forsikringsdækning. Efter vores vurdering bør dækningen derfor udvides til at omfatte nuværende, tidligere og fremtidige partnere i advokatfirmaet.

Presset i form af erstatningskrav udspiller sig hver dag og kan efter vores vurdering ikke forventes at aftage i styrke i de kommende år.
Kravene bliver formentlig blot større. Partneren, der skifter fra A til B, frigøres formentlig ikke fra ansvaret, blot fordi partneren skifter kontor, hvilket bevirker, at det er væsentligt at sikre sig en nøje præcisering af den sikrede personkreds i forsikringspolicen – inden skaden sker.

5 gode råd:
- Den sikrede personkreds bør præciseres og være så bred som mulig.
- Overvej grundigt i hvilke situationer det stadig giver værdi at anvende afløbsforsikring for at indkapsle en risiko.
- Når ny partner optages fra anden advokatvirksomhed bør ovenstående problematik drøftes, herunder diskussion af pågældendes skadehistorik.
- Forsikringssummen bør være tilstrækkelig høj. Det kan have vidtgående økonomiske konsekvenser at være underforsikret.
- Sørg for at Risk Management er på agendaen ved hvert partnermøde.