Advokaten 6 - Leder - Internationalt udsyn – uden dug på ruden

Print Print
23-08-2010
I dette forår har Advokatsamfundet fortsat sit internationale arbejde i den europæiske sammenslutning af advokatsamfund, CCBE og i International Bar Association, IBA.
Når det gælder møderne i CCBE, opnår vi indsigt i de øvrige europæiske landes regulering og fremdrift på væsentlige retspolitiske områder, og vi får lejlighed til at høre om – og påvirke – organisationens lobbyarbejde i forhold til EU-Kommissionen.
Og hvorfor er det nu så vigtigt at bruge tid og kræfter på at følge med på den internationale advokatscene?
Det er det i vidt omfang af samme årsag, som det er vigtigt for Danmark i øvrigt at deltage i det almindelige politiske arbejde på tværs af landegrænserne. Danmark er ikke en isoleret ø i juridisk henseende; vi påvirkes af strømningerne i andre landes regulering af advokatbranchen, og vi påvirkes helt sikkert direkte af de beslutninger, EU-Kommissionen vedtager.
Det er om ikke på grund af, så dog stærkt støttet af CCBE, at vi som noget nyt har fået en kommissær for retsområdet, Viviane Reding, kommissæren for retlige anliggender, grundlæggende rettigheder og EU-borgerskab. Hun er endvidere blevet vicepræsident for Kommissionen og har senest – efter yderligere lobbyvirksomhed fra bl.a. advokatkredse – fået adgang til at opbygge et sekretariat.
EU-Kommissionen har offentliggjort sin handlingsplan for retsområdet for de næste fem år, det såkaldte Stockholm-program. Det er utvivlsomt, at initiativet til en række regler og retningslinjer af betydning for vores retsliv vil komme fra Bruxelles, hvorfor det er afgørende, at vi lægger kræfter i dette arbejde.
Tag bare de særlige rettigheder, som skal sikre tiltalte i straffesager adgang til tolkebistand. (omtalt i sidste nummer). Her er det en fordel, at Advokatrådsmedlem Hanne Rahbæk kan deltage i og påvirke diskussionerne i CCBE, som så kan bringe det danske bidrag på området videre til Kommissionens embedsmænd og politikere.
På det elektroniske område buldrer en udvikling under overskriften “E-justice” af sted. Det kan i den forbindelse ikke rigtig trøste, at Danmark i kraft af et af sine forbehold er uden for det retlige samarbejde. Tværtimod gør det kun behovet for agtpågivenhed større.
En endnu mere nærværende diskussion for danske advokater er måske debatten for og imod de særlige salæraftaler kaldet pactum de quota litis (forbuddet mod at opkræve salær beregnet som en andel af sagens økonomiske resultat), på amerikansk: contingency fees.
I slutningen af maj var det Advokatsamfundets tur til at være vært ved IBA´s femte Bar Leaders Conference. Og jeg tror, at de omkring 150 akkrediterede repræsentanter for advokatsammenslutninger fra hele verden, der deltog, fandt dagene rigtig vellykkede.
Advokatsamfundet var arrangør af et tankevækkende seminar om pactum de quota litis. Emnet berøres i en artikel i dette nummer af Advokaten, og jeg kan kun opfordre alle til at fundere lidt nærmere over dette spørgsmål. Som I ved, er der sket betydelige ændringer på området for salæroplysninger/salæraftaler. Spørgsmålet er, om en åbning af adgang til at aftale honorar også som en procentdel af sagens økonomiske resultat i dette lys vil være acceptabel?
Det kunne måske synes uproblematisk i erhvervsforhold, hvor klienten ofte er lige så sofistikeret som advokaten og hvor ubegrundede sagsanlæg derfor typisk undgås som følge af risikoen for at blive pålagt omkostninger til modparten, men er modellen også brugbar i forholdet til private, så længe vi både har retsplejelovens § 126 og aftalelovens § 36 til at beskytte den formodet svagere aftalepart?
Konferencen indeholdt også et seminar om et advokatsamfunds pligter og muligheder, når den omgivende verden styrter sammen. Både fra Island og Haiti kunne berettes om store udfordringer, der understregede pligten til at gå foran i beskyttelsen af den enkeltes retsstilling, når økonomi, lov og orden virkelig sættes under pres. Om end vi ofte ser Danmark som et beskyttet mønsterdemokrati, hvor retssikkerheden er i top, må jeg erkende, at vi også kunne komme på eksempler, hvor såvel første bølge i finanskrisen, som en række af de efterfølgende retsopgør, kunne kalde på særligt fokus på individuelle retsgarantier for de ramte.
I vores globaliserede verden er det afgørende nødvendigt at være med i CCBE og IBA, for arbejdet i disse organisationer lægger ofte fundamentet for de trends og ændringer, som i sidste ende kommer til at påvirke rammevilkårene også for vores egen advokatbistand. Og vi skal gå til opgaven om ikke med klarsyn, så da i hvert fald med udsyn.