Advokaten 5 - Lydoptagelser skal effektivisere straffesager

Print Print
14-06-2010

Dansk retspolitik

Vidneforklaringer i straffesager skal lydoptages fremover. Dommeren får tid til at kikke op fra papi-rerne.

Af Ole Dybdahl, landsdommer, Østre Landsret

Den 1. juli i år træder nye bestemmelser om lydoptagelse af forklaringer i kraft, hvilket vil styrke be-handlingen af straffesager i byretterne.
Ordningen vil forbedre vilkårene for dommerens retsledelse og for retsmøders naturlige forløb, og den vil medføre en lettelse af retternes arbejde med efterbehandling af retsbøger mv. i de mange tilfælde, hvor der ikke er behov for en skriftlig gengivelse af forklaringer.
Loven bygger på Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1513/2010. Udvalget har bl.a. inddraget evalueringen af den forsøgsordning med lydoptagelser, der har været gennemført ved syv byretter i en otte-måneders periode i 2008-2009.
De nye regler indebærer, at der som udgangspunkt skal ske lydoptagelse af forklaringer, der afgives i byretten under hovedforhandlinger, i tilståelsessager og i sager om tiltalefrafald. Forklaringer afgivet i andre retsmøder vil kunne lydoptages, hvis rettens formand bestemmer det.
Der vil som hidtil som hovedregel ske protokollering af forklaringer i sager om varetægtsfængsling og under efterforskningsforhør. Det er altså en fleksibel ordning, hvor retten kan vælge at fravige hovedreglen om lydoptagelse ved hovedforhandling mv., og hvor retten har mulighed for at bruge lydoptagelse ved andre retsmøder – alt efter hvad der i den enkelte sag skønnes mest hensigtsmæssigt. Samtidig kan retten vælge at optage forklaringer på video, hvis der er videooptageudstyr til rådighed.

Intet referat
I de tilfælde, hvor der sker lyd- eller billedoptagelse af forklaringer, skal indholdet af forklaringen som udgangspunkt ikke protokolleres, dvs. optages i retsbogen, og forklaringerne medtages som udgangspunkt kun i dommen i det omfang, det er nødvendigt at gengive forklaringerne i begrundelsen for dommen. Forklaringer vil dog blive optaget i retsbogen, bl.a. hvis
• retsformanden bestemmer det,
• sigtede, tiltalte, forsvareren eller anklageren anmoder om det,
• en dom ankes, eller der indgives ansøgning til Procesbevillingsnævnet.
Herved tages hensyn til det behov for skriftlig gengivelse af forklaringer, der fortsat vil være i en række tilfælde. I forsøgsperioden viste dette sig at være i 10 procent af sagerne, hovedsagelig fordi dommen blev anket, men også i flerdagssager skete der i langt de fleste tilfælde protokollering.
Som forsvarer i byretten kan du således anmode om, at forklaringer optages i retsbogen. Dette vil der som hovedregel ikke være anledning til, idet forklaringen i alle tilfælde vil blive tilført retsbogen, hvis dommen ankes, eller der søges om 2. instansbevilling. En anmodning behøver ikke at være begrundet.
Efter den hidtidige ordning har dommeren ofte valgt at diktere først den forklaring, som tiltalte/vidnet har afgivet på grundlag af anklagerens spørgsmål, og herefter den forklaring, som forsvarerens spørgsmål har foranlediget. Denne fremgangsmåde giver ofte overlapninger og gør protokollatet svært at læse. Med den efterfølgende udarbejdelse af protokollat vil dommeren kunne lave en kronologisk/systematisk gengivelse af forklaringen til glæde for alle involverede i ankebehandlingen.
Efter dommerens bestemmelse vil der som hidtil kunne ske oplæsning og vedståelse af rettens gengivelse af en forklaring, når det findes hensigtsmæssigt. Denne fremgangsmåde forudsættes anvendt i begrænset omfang, f.eks. i sager, hvor et vidne ikke kan forventes at ville kunne afgive forklaring under behandlingen af ankesagen, fordi den pågældende ikke længere er i landet.
Fremgangsmåden vil også kunne tænkes anvendt i tilfælde, hvor rettens formand finder det nødvendigt at få tydeliggjort, hvad der forklares på et væsentligt punkt.

Som en generel ordning som supplement til ordningen med lydoptagelse af forklaringer i straffesager er der mulighed for, at dommerens gengivelse af en forklaring (diktatoptagelse) lydoptages, men kun renskrives, hvis der viser sig at være behov for det. Denne ordning har været gældende som et forsøg ved en række byretter.
Den sigtede eller tiltalte kan få adgang til at se eller høre en billed- eller lydoptagelse af en forklaring, medmindre den pågældende ikke har adgang til at gøre sig bekendt med forklaringen. Anklagemyndigheden har adgang til at få en kopi af billed- eller lydoptagelser af forklaringer i sagen. Det samme gælder som udgangspunkt forsvareren.

Ingen afspilning, tak!
Det forudsættes i lovens forarbejder, at i de tilfælde, hvor forklaringer ikke protokolleres, vil de centrale momenter i de forklaringer, der tillægges afgørende vægt ved dommen, blive fremhævet i højere grad end i traditionelle domme indeholdende forklaringer – vel på samme måde som byretsdommeren ved en “skriv-kort dom” i en civil sag skal give en udførlig begrundelse for afgørelsen.
Som det fremgår, skal der tilvejebringes en udskrift af forklaringer, typisk på grundlag af en lydoptagelse, i alle tilfælde, hvor der er behov herfor. Det indebærer, at der i almindelighed ikke vil være et øget behov for i senere retsmøder eller i forbindelse med anke at supplere eller erstatte anvendelsen af protokollater med afspilning af optagelsen.
Det forudsættes derfor i forarbejderne, at afspilning ikke i almindelighed sker, idet det som udgangspunkt ikke er nødvendigt, ligesom det vil gøre processen mere omstændelig og tidskrævende. Det er således ikke hensigten, at afspilning af billed- eller lydoptagelse i noget større omfang skal erstatte den hidtidige form for dokumentation eller den umiddelbare bevisførelse i straffesager.

Færre landsdommere
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at udstyret til brug for optagelse af forklaringer allerede er installeret ved flere byretter, og at der for de øvrige retter vil blive foretaget indkøb og installation af udstyret i takt med, at Domstolsstyrelsen får mulighed for at foretage de pågældende investeringer.
De nye regler berører som udgangspunkt ikke protokolleringen i landsretterne, der vel i dag som hovedregel sker ved, at tiltaltes og vidners forklaringer kortfattet medtages i dommen, der typisk udfærdiges af “2. dommeren”. Reglerne giver dog mulighed for at foretage lydoptagelse af retsmøder i ankesager i landsretterne.

Ved den beskrevne lovændring – og uafhængigt af denne – nedsættes i øvrigt antallet af landsdommere, så der nu tilsammen i Østre og Vestre Landsret er 94 udnævnte landsdommere mod 103 før domstolsreformen. Herudover er der nedlagt/nedlægges syv stillinger som konstitueret landsdommer.

Loven om lydoptagelser
Forslag nr. L 186/2009 til lov om ændring af retsplejeloven og lov om ændring af retsplejeloven (Gen-givelse af forklaringer i straffesager og justering af landsdommernormering).

2 dommercitater fra forsøgsordningen:
“Rumoptagelsen gør, at man under hovedforhandlingen kan koncentrere sig meget mere om det, der foregår nede i salen. Det forventes rent faktisk, at man gør det, men det kan man ikke, når man sidder og skriver. Det synes jeg, er en stor fordel ved rumoptagelse.”

“Egentlig er det tidsmæssigt ikke så meget, vi sparer, da det ikke tager voldsomt lang tid at diktere, men det virker anderledes. Det kan godt være, at vi kun sparer 30 minutter, men det virker altså som en halv dag. Det føles mere effektivt og kontinuerligt, når man ikke laver de her opbrud. Der er et langt bedre flow i sagerne.”