14-6-2010 Advokaten 5/2010 - Det, mit vidne mener, er…

Print Print
14-06-2010
Advokatrådets Procesretsudvalg går i dette temanummer tæt på bevisførelse i civile sager.

Af Rasmus Lindboe, pressechef, Advokatsamfundet

Vi indleder med et postulat:
De seneste mange års reformer inden for den civile retspleje har mestendels handlet om de strukturelle og organisatoriske rammer for retssager: Hvor mange byretter skal der være? På hvilket niveau skal en sag påbegyndes? Hvor mange dommere skal behandle sagen?
Postulatet kommer fra advokat Jørgen Holst, partner i Holst, Advokater i Århus. Han er formand for den gruppe af drevne procedører under Advokatrådet, der kaldes Procesretsudvalget.
Udvalget er arnestedet for input til Advokatrådet, når det gælder den store mængde af høringssvar på det civilretlige område. Samtidig varetager udvalget i første instans mange af de komplicerede henvendelser og dilemmaer, der opstår på samme område.
Og endelig sætter udvalget af egen drift sager på dagsordenen, som i tilstrækkelig grad optager de drevne procedører i klubben.
Netop bevisførelsen på det civilretlige område er ét af de emner, som udvalget har valgt at tage op af egen drift.
- Hvad bliver der lagt frem i en retssal, inden dommeren træffer sin afgørelse? Det allervigtigste i enhver civil retssag er faktum. Hvis du ikke får en sag oplyst korrekt, kan den ikke afgøres korrekt. Den, der bedst kan løfte sin bevisbyrde, er den, der gennemsnitligt kommer bedst ud af sagen, siger Jørgen Holst.

Rene hænder
Diskussionen om bevisførelse tog egentlig sit udgangspunkt i en efterhånden ganske omtalt artikel fra det sidste Nordiske Juristmøde i København. Her skrev en af de mest respekterede danske procedureadvokater, nu afdøde Niels Fisch-Thomsen, et indlæg, hvor han talte for, at advokater burde være meget mere tilbageholdende med vidnekontakten inden hovedforhandlingen.
Hænger jeres interesse for emnet sammen med, at I bliver provokeret af Fisch-Thomsens meget renfærdige tilgang?
- Isoleret set: ja. Fisch-Thomsen mestrede det, en god procedør gør, nemlig at tale lidt provokerende.
Men har Fisch-Thomsen ikke ret i, at det er en uskik at gå ind og præparere et vidne?
- Jo, hvis det forekommer, eller når det forekommer. Men en vis advokatkontakt til vidner er nødvendig for at sikre, at man kun indkalder personer, der ved noget om retssagen, siger Jørgen Holst.
I sin artikel er Fisch-Thomsen meget restriktiv over for vidner, som advokaten i virkeligheden ikke har noget med at gøre. Disse vidner, mener han, skal man kun spørge, om de var til stede på et givent tidspunkt og hvad de overværede.
Procesretsudvalget, som i fællesskab står bag artiklerne om bevisførelse, konkluderer i modsætning til Fisch-Thomsen, at der ikke er behov for at ændre de eksisterende regler:
- Vi mener, at det bestående regelsæt er godt nok. Dommere er heller ikke interesseret i, at man indkalder vidner, som ikke ved lidt om, eller er uforberedt på, hvad de skal afgive forklaring om. Dommerne har også den erfaring, og siger selv, at de godt kan gennemskue, hvis vidnerne er præparerede, fortæller Jørgen Holst.
Jørgen Holst indrømmer dog gerne, at der er meget delte meninger om temaet, også i udvalget. Mindretallet efterlyser således en bedre regulering af området. Efter fleres opfattelse er der behov for bedre spilleregler. Det gælder både med hensyn til adgangen til at have kontakt med vidnerne og fremgangsmåden ved indkaldelse af vidnerne.

Hit med beviset
Diskussionerne i Procesretsudvalget medførte afstikkere til en række former for bevisførelse:
- Da vi så sad med påvirkningen af vidner – og flertallet nåede en lidt anden konklusion end de teser, Fisch-Thomsen har gjort sig til talsmand for – var det naturligt at vende andre punkter i relation til oplysning af retssager, fortæller Jørgen Holst.
- Andre beviser er mindst lige så vigtige som vidnebeviset. Det være sig skriftlige beviser eller beviser, som man gerne vil have fat i, fordi man tror, de er der – f.eks. hos en modpart. Derfor har vi også interesseret os for edition.
Under diskussionen kommer en række problemer på banen, som procedørerne ofte møder under gennemførelsen af retssager. Problemer, som i dette tema bliver behandlet som selvstændige emner.
- Der er en lang række forhold, hvor domstolene ikke selv er særligt vidende, og derfor produceres der en lang række sagkyndige erklæringer til brug for domstolene. Det har fået os til at se på, om tilvejebringelse af faglige beviser fungerer tilfredsstillende. Det er noget, som man ikke bliver særlig klog på bare ved at læse retsplejeloven, der er man nødt til at kende håndværket indefra.
Konkret byder Procesretsudvalgets medlemmer derfor på yderligere artikler om syn og skøn og om edition.
Undervejs har det været overvejet, om der skulle foreslås ændringer af de advokatetiske regler.
- Ja, det har vi haft en diskussion om, og det vil vi ikke anbefale. Det hænger også sammen med, at der næsten er lige så mange holdninger, som der er advokater. Men den røde tråd er, at man ikke må opfordre folk til at forklare andet, end det de selv opfatter som det rigtige, siger Jørgen Holst.
Hvad skal den advokat, der går meget i retten, huske på efter at have læst jeres artikler?
- Hvis vi taler specifikt om spørgsmålet om vidnepåvirkning, så kan artiklen tjene som inspiration og fremtidig debat om emnet. Der er ingen tvivl om, at emnet ikke står stille.
Selvom et flertal i udvalget aktuelt ikke har anbefalet en regulering, vil en fornyet debat om emnet efter Jørgen Holsts opfattelse blive budt velkommen af alle, der interesserer sig for en fornuftig afvikling af civile retssager – og hvem gør ikke det?

Procesretsudvalgets medlemmer
Advokat Jørgen Holst (formand). Holst, Advokater
Advokat Jens Rostock-Jensen (næstformand), Kromann Reumert
Advokat Tomas Ilsøe Andersen, Kammeradvokaten, Advokatfirmaet Poul Schmith
Advokat Christian Dahlager, Advokaterne Foldschack & Forchhammer
Advokat Henriette Gernaa, Gorrissen Federspiel, Advokatfirma
Advokat Annette Møller Hannibal, Advodan, Århus
Advokat Søren Stenderup Jensen, Plesner
Advokat Jakob Juul, Viltoft Advokataktieselskab
Advokat Karsten Kristoffersen, Bruun & Hjejle
Advokat Jes Anker Mikkelsen, Bech-Bruun
Professor Peter Arnt Nielsen, CBS, Handelshøjskolen
Advokat Birgitte Pedersen, Hjulmand & Kaptain

Temaets tilblivelse
Artiklerne fra Procesretsudvalget er tænkt som et debatoplæg fra udvalget. Artiklerne kommer med anbefalinger og synspunkter, men kan godt dække over, at der blandt udvalgets medlemmer kan være forskellige opfattelser af en sag.
Advokatrådet har ikke taget stilling til udvalgets anbefalinger.