Advokaten 4 - På vej mod oplysningstiden

Print Print
12-05-2010

Gør livet nemt for advokaterne og udarbejd et forhåndsgodkendt dokument med oplysninger til klienterne, lyder opfordringen til Advokatsamfundet.

Af Søren Nørgaard Sørensen, advokat, Hjulmand & Kaptain

Med servicedirektivet er kravene til oplysninger over for klienten øget og dermed også administrationen for advokatfirmaerne. Ingen ved dog med sikkerhed, om deres valgte fremgangsmåde senere måtte blive underkendt af Advokatnævnet eller domstolene. Advokatsamfundet bør sammen med den relevante interesseorganisation for henholdsvis forbrugere og erhvervsdrivende udarbejde et egentligt agreed document herom.
Det giver mindre administration for advokaterne og sikkerhed for alle parter om både indhold og fortolkning.
Mængden af oplysninger, som klienten indledningsvis skal modtage fra advokaten ifølge det nye servicedirektiv, kan virke både uforholdsmæssig stor og endda nogle gange unaturlig – navnlig i erhvervsforhold. Uanset dette skal reglerne naturligvis respekteres, og reglerne er vel alligevel blot udtryk for almindelig sund fornuft og redelig opførsel.
Advokatsamfundet har bl.a. behandlet reglerne i Advokaten 3/2010, og på Advokatsamfundets hjemmeside er der udarbejdet såvel forslag til, hvorledes oplysningspligten opfyldes som detaljeret krydshenvisning mellem lovteksterne og de advokatetiske regler – alt sammen i god overskuelig skemaform. Herudover har Advokatrådets Regel- og tilsynsudvalg opfordret alle advokater til at bidrage til ajourføringen af det nye etiske regelsæt, der skal præsenteres for Advokatrådet til efteråret.
Man kan derfor sige, at der i advokaternes eget regi er gjort meget for at sætte fokus på området og for at oplyse og inddrage advokaterne.

Dyne af administration
Når man driver advokatvirksomhed, handler det i sidste ende om at kunne sende en faktura for udført arbejde. Denne afslutning af opgaven for klienten skal helst ske på en sådan måde, at klienten får lyst til at komme igen, hvilket bl.a. forudsætter, at klienten føler, at han/hun har fået noget for sine penge og en god behandling i øvrigt. I modsat fald bliver advokatens karriere kort.
Advokaten har således en naturlig egeninteresse i at løse sine opgaver ordentligt og bevare et godt forhold til klienten. Heri ligger også, at der såvel indledningsvis som løbende informeres om sagen og afstemmes forventninger. Oplysninger, der skal gives ifølge servicedirektivet, formaliserer og udvider mængden af information i forhold til, hvad der hidtil har været gældende.
Som advokat kan man endda få fornemmelsen af, at der ligefrem trækkes en tung informations- og administrationsdyne ned over hovedet på os. Det skulle helst ikke komme så vidt, at fokus blev flyttet fra vores egentlige opgave – nemlig at drive advokatvirksomhed. Langt de fleste advokater har nemlig en fin evne til at skabe og opretholde gode relationer til klienterne.
Den enkelte advokat (de enkelte advokatfirmaer) er henvist til – på hver sin måde – at leve op til direktivet og dermed at give deres klienter de krævede oplysninger. Nogle vil formuleringsmæssigt støtte sig til selve direktivteksten, andre vil henholde sig til den danske implementeringslovgivning, og nogle vil anvende det nye kapitel i de advokatetiske regler. Hertil kommer, at hvert firma måske herudover anvender egne “almindelige forretningsbetingelser”.

Gør det nemt
Når man med reglerne har ønsket at ensarte den information, der skal tilgå klienten fra advokaten, uanset om dette sker på Falster eller i Skagen, og når beskyttelseshensynet er modtageren, så burde Advokatsamfundet i stedet som repræsentant for hele advokatbranchen “tage det fulde skridt” og opnå enighed med de relevante organisationer for henholdsvis forbrugerne og de erhvervsdrivende (de to grupper, som advokatens information retter sig til) om et egentligt agreed document for hver kategori af modtagere.
Heri skal alle de informationer medtages, som modtageren har krav på – eventuelt i folder-form. Det ville være praktisk nemt for advokaten blot at henvise til en vedlagt folder, og advokaten ville herudover i sit følgebrev kunne anføre præciseringer – men ikke ændringer – af folderens indhold – f.eks. fast aftalt salær og lignende samt de faste oplysninger om navn, adresse m.v.
Advokaten ville således have en sikkerhed for, at alle krævede informationer var meddelt klienten, og afvejning af lovligheden af de meddelte informationer ville i såvel Advokatnævnet som ved domstolene i overvejende grad være elimineret, jf. folderens egenskab af agreed document. Antallet af sager/klager vil simpelthen blive nedbragt, fordi grundlaget herfor var forsvundet (uklarhed eller mangel på information).
Det kan virke vidtgående, at advokaten skal anvende et agreed document over for sin klient, men de nye krav til informationsmængden og detaljeringsgraden er også vidtgående. Under alle omstændigheder bør advokaten holde fokus på sin egentlige opgave, nemlig drift af advokatvirksomhed – og kan anvendelsen af sådanne standarddokumenter holde fokus og energien det rette sted – bør løsningen undersøges nærmere.


Giv din mening tilkende
Har du en mening om, hvordan de nye, vejledende regler for advokatetik skal se ud, så er det nu, du skal oplade din røst. En arbejdsgruppe under Advokatrådets Regel- og tilsynsudvalg er ved at gennemgå de nuværende etiske regler og arbejdsgruppen modtager gerne input fra alle advokater, der måtte have en mening. Du kan skrive til sekretær Annette Løchte, alo@advokatsamfundet.dk senest 1. juni i år. Noter venligst om dit indlæg også er rettet mod offentliggørelse i Advokaten.