Advokaten 4 - Advokater hjælpes med oplysningspligt

Print Print
12-05-2010
Advokatsamfundet ser på yderligere hjælp til advokaters håndtering af oplysningspligten. De oplysninger, der skal udleveres til klienterne, kan variere fra sag til sag, hvilket vanskeliggør en fortrykt formular, skriver generalsekretær Torben Jensen i et svar til Søren Nørgaard Sørensen.

Af Torben Jensen, generalsekretær, Advokatsamfundet

Tak til Søren Nørgaard Sørensen for et værdifuldt indlæg om de nye oplysningspligter. Vi er i Sekretariatet altid glade for konstruktive forslag til, hvordan vi inden for vores rammevilkår kan lette anvendelsen af de advokatmæssige regler eller i øvrigt forbedre vores kommunikation.
Hvis man læser Servicedirektivets krav til, hvad blandt andre advokater skal oplyse, må man unægtelig spørge sig selv, om de omfattende krav reelt bidrager til en højere beskyttelse af klienterne, og navnlig, om det arbejde, der er forbundet med at leve op til kravene (et arbejde, som klienterne jo selv skal betale), udgør en værdi for klienterne. Hverken de indholdsmæssige krav eller den valgte tre-leddede implementering er videre hensigtsmæssig. Men nu er reglerne her, og Advokatrådet har ved at samle og systematisere reglernes indhold forsøgt i det mindste at gøre det enklere for advokaterne at overholde reglerne.
Ud over at samle reglerne har vi, som også omtalt ovenfor, på vores hjemmeside, www.advokatsamfundet.dk, lagt uddybende materiale og et forslag til, hvordan de forpligtelser, der kan løses ved generelle oplysninger på advokatvirksomhedens hjemmeside, kan beskrives.
Forslaget fra Søren Nørgaard Sørensen om et agreed document er umiddelbart at betragte som attraktiv, al den stund, at det sigter mod på enkel vis at opfylde flest mulige af oplysningspligterne. Et egentligt agreed document kan imidlertid – som også påpeget af Søren Nørgaard Sørensen – ikke udformes, så det omfatter alle de oplysninger, der skal gives i den enkelte sag. Hertil kommer, at der som følge af advokatvirksomhedernes forskellighed vil være betydelige forskelle i, hvordan man vil håndtere oplysningsforpligtelserne. Et agreed document vil således skulle udformes, så det ikke bliver en minimumsstandard, som advokaterne er forpligtet til at følge. Det er således advokaterne selv, der fastlægger udmøntningen af f.eks. reglerne om oplysningspligt. Følges tanken om et agreed document, vil det samtidig indebære, at erhvervs- og forbrugerorganisationer mv. vil kunne stille krav om visse, eventuelt ensartede standarder.
Ovenstående er alene umiddelbare overvejelser i anledning af det rejste forslag. Vi vil i Sekretariatet på baggrund af forslaget overveje, om vi udover det materiale, der allerede er produceret om reglerne, kan udarbejde yderligere materiale, som kan lette den daglige administration, herunder om vi kan udforme et agreed document i den foreslåede eller i en tilpasset form. Vi har konstateret, at en række advokatvirksomheder allerede har tilpasset hjemmesiderne, så oplysningspligterne i videst mulig omfang søges opfyldt dér. Reglerne er imidlertid fortsat ret nye, og erfaringerne med den praktiske administration begrænsede. Sekretariatet hører derfor meget gerne synspunkter for, hvordan administrationen af reglerne – som uanset synet på dem formentlig er kommet for at blive – kan lettes. Alle synspunkter vil indgå i erfaringsopsamlingen og vurderingen af regelsættet, og herunder forslaget om et agreed document.