Advokaten 3 - Tid til glæde

Print Print
13-04-2010
Det er en milepæl at blive advokat. Mange års slid og slæb med tunge bøger efterfulgt af “værnepligten” på advokatkontoret og advokateksamen krones med den eftertragtede beskikkelse.
Det er på linje med livets andre højdepunkter: at blive konfirmeret, få sin studentereksamen – eller blive gift. Samtidig med at begivenheden giver anledning til at nyde en ny række privilegier, medfører det jo også en række nye, og af og til, tunge pligter. Det er sjældent, at man her i livet bare kan hvile på laurbærrene.
I Advokatrådet sørger vi – blandt andet – for, at ingen advokater hviler alt for tungt på laurbærrene. Vores bestræbelser er altid ment som en hjælp. Vi skal sikre advokaterne, at de betjenes af det bedste advokatsamfund, der findes. Og vi skal sikre borgerne en førsteklasses service, når de går til advokat.
Vi er opmærksomme på, at det kan virke tungt, når vi som led i vores energiske bestræbelser på at hjælpe advokaterne igen må melde ud om nye indviklede regler på hvidvaskområdet, forsøge at forklare om en oplysningspligt, som myndighederne ikke selv er helt klar over, hvad betyder, eller når vi banker på døren under ét af vores nye tilsynsbesøg.
Det hjertelige smil kan ved de lejligheder måske godt blive anstrengt – jeg ved det.
For hvorfor skal det egentlig til tider være surt, eller ligefrem besværligt, at være advokat? Hvorfor skal Advokatrådet egentlig være sådan nogle lyseslukkere?
Den diskussion kommer af og til op under vores møder i Advokatrådet. Og vi spørger os selv: Kunne vi fra Rådets side ikke også fokusere lidt mere på de lyse side af advokatgerningen – for dem er der jo trods alt også rigtig mange af?
Selvfølgelig vil vi gerne det! Og efter moden overvejelse og konsultationer har vi i Advokatrådet set nærmere på den festivitas, der er forbundet – eller rettere sagt: ikke forbundet – med at blive advokat.
De omtrent 400 fuldmægtige, som hvert år opnår titlen af advokat, fejres i dag lokalt – måske på kontoret, i privat regi, eller måske slet ikke. Megen hjælp er der ikke at hente fra mere centralt hold. Nuvel, jeg sidder ved mit skrivebord og underskriver en række pæne breve til de nye advokater, men meget mere end det gør vi sådan set ikke.
Det, synes vi i Rådet, er for fattigt!
Derfor tager Advokatrådet nu initiativ til en årsfest for de nye advokater. Du kan læse nærmere om begivenheden i annoncen for årsfesten længere inde i dette magasin, men jeg vil på dette sted godt indestå for, at vi har gjort alt, hvad vi kan, for at gøre 18. juni til en mindeværdig dag.
Vi afholder festen i Nationalmuseets storslåede Prinsens Palais. Og i denne snævre kreds tør jeg godt afsløre, at vores nye justitsminister, Lars Barfoed, på et møde med generalsekretæren og mig 15. marts gav tilsagn om at komme og holde talen for de nyudklækkede advokater. Aftenens program vil desuden byde på en fremragende middag og underholdning – udover selvfølgelig det selskabelige og muligheden for at gense kolleger og venner fra advokatuddannelsen.
Vi håber, at rigtig mange af vores nye kolleger fra det ganske land vil tage godt imod dette initiativ og finder det umagen værd at deltage i årsfesten. Vi har placeret årsfesten fredag aften, så mon ikke der kan findes opbakning i advokatvirksomhederne til at lade de nye advokater deltage i denne fejring?
Jeg håber, at vi med denne årsfest kan styrke sammenholdet i vores helt særlige branche, og at årsfesten kan være med til at sætte en tyk streg under, at det først og fremmest er en glædelig begivenhed at blive advokat – med de rettigheder og pligter, der følger med titlen.