Advokaten 3 - Nyt afsnit om oplysningspligt i de advokatetiske regler

Print Print
13-04-2010

Advokatrådet har samlet reglerne om advokatens oplysningspligter i forhold til klienterne i et nyt afsnit i de advokatetiske regler. Artiklen gennemgår de enkelte bestemmelser om oplysningspligt.

Af Hanne Christensen, juridisk konsulent, Advokatsamfundet

Som tidligere omtalt i Advokaten medførte servicedirektivet, der trådte i kraft 28. december 2009, nye regler om advokatens oplysningspligt i forhold til klienten. Der findes herefter følgende regler, der vedrører bestemmelser om advokaters oplysningspligt i forhold til klienten:
- §§ 3 og 4 i lov nr. 384 af 25. maj 2009 om tjenesteydelser i det indre marked
- § 13 i bekendtgørelse nr. 839 af 31. august 2009 af lov om markedsføring
- §§ 3-6 i bekendtgørelse nr. 1372 af 16. december 2009 om tjenesteyderens pligt til at give oplysninger til tjenestemodtageren
- De advokatetiske regler (3.4.2. og 3.7.2. er indarbejdet i de nye regler.)
- § 59 a i vedtægten for Advokatsamfundet
Advokatrådet har for at sikre overblikket over reglerne – og for derved at lette de enkelte advokaters overholdelse af reglerne – fundet det relevant at samle de nævnte regler, hvilket er sket ved indføjelse af et nyt afsnit 3.3. om oplysningspligt i de advokatetiske regler. De advokatetiske regler er ikke bindende, og det er dermed ovennævnte regler, der i sidste instans regulerer oplysningspligten, men forhåbentlig kan samlingen af reglerne medføre lidt større klarhed.

Vejledning efterlyses
Samtidig er der gennemført enkelte andre ændringer af de advokatetiske regler. Det drejer sig først og fremmest om konsekvensrettelser som følge af tidligere regelændringer. Hertil kommer, at de regler om oplysningspligt, der i forvejen fandtes i pkt. 3.4.2. og 3.7.2. i de advokatetiske regler, er flyttet til den nye samling af reglerne, ligesom bestemmelsen om “pactum de quota litis”, der før fandtes i pkt. 3.3.1., af praktiske grunde nu er pkt. 3.4.2., idet hensigten har været at skabe plads til det nye afsnit 3.3. i reglerne.
Målet har som nævnt været at skabe overblik uden herved at gennemføre en regulering, der afviger fra de underliggende regler. Det er imidlertid lidt af en udfordring, eftersom de underliggende regler er forholdsvis detaljerede. Hertil kommer, at reglerne i betydelig grad blot er en gengivelse af direktivets tekst, hvilket indebærer vanskelige fortolkningsspørgsmål. Der er ingen eller meget lidt hjælp at hente i de danske implementeringsregler, og Advokatrådet har på centrale områder påpeget væsentlige uklarheder og stillet spørgsmål om reglernes indhold og indre sammenhæng, men foreløbig har det ikke været muligt at få et svar fra myndighederne på de rejste spørgsmål. Advokatrådet har forstået, at der påtænkes udstedt en vejledning om forståelsen af oplysningsbekendtgørelsens regler, men tidshorisonten herfor er uklar.
Advokatrådet har usikkerheden til trods besluttet nu at udsende reviderede etiske regler med henblik på at hjælpe advokatvirksomhederne med at overholde regelsættet.
De nye advokatetiske regler findes som et indstik til dette nummer af Advokaten. På www.advokatsamfundet.dk findes yderligere materiale om oplysningspligterne, herunder en version af oplysningspligterne med angivelse af, hvilke bestemmelser i det underliggende regelsæt, der konkret har dannet baggrund for de enkelte punkter.

Gennemgang med kommentarer
Neden for gennemgås de enkelte oplysningsforpligtelser. Gennemgangen har særligt fokus på at besvare følgende spørgsmål i forhold til den enkelte forpligtelse:

- Skal oplysningen gives uopfordret eller kun, hvis man bliver spurgt?
- Er forpligtelsen den samme, uanset om klienten er erhvervsdrivende eller forbruger?
- Hvordan kan forpligtelsen opfyldes – skal oplysningen gives direkte til klienten, eller kan den gives via hjemmeside el.lign.? På www.advokatsamfundet.dk findes et forslag til, hvordan man i praksis vil kunne stille en række af oplysningerne til rådighed via en hjemmeside.

Pkt. 3.3.1.
“Advokaten skal af egen drift oplyse klienten om følgende:
1) advokatens navn, adresse (herunder juridisk adresse) samt andre kontaktoplysninger, herunder telefonnummer og eventuel e-mailadresse, og
2) navnet på den virksomhed, hvorfra advokaten udøver sin virksomhed, formen på virksomheden og CVR-nummeret,
3) at advokaten er beskikket af Justitsministeriet i Danmark, idet EU-advokater dog i stedet skal oplyse, at advokaten er registreret hos Advokatsamfundet,
4) at advokaten er en del af Advokatsamfundet,
5) at advokaten har tegnet ansvarsforsikring og stillet garanti efter de af Advokatsamfundet fastsatte regler, og at ansvarsforsikringen dækker al advokatvirksomhed, uanset hvor advokatvirksomheden udøves,
6) navn og eventuelt adresse på forsikringsselskabet og garantistilleren.”

Bestemmelsen medfører en forpligtelse for advokaten til at give klienten en række oplysninger, der primært vedrører advokatens identitet, herunder navn og kontaktoplysninger mv. Det fremgår desuden, at det skal oplyses, at advokaten er beskikket af Justitsministeriet og er en del af Advokatsamfundet, og at der skal gives oplysninger om ansvarsforsikring og garantistillelse.

Pkt. 3.3.2.
“Advokaten skal af egen drift oplyse sin klient om eksisterende muligheder for offentlig eller forsikringsdækket retshjælp. Skal advokatens vederlag udredes foreløbigt eller endeligt af det offentlige eller af et forsikringsselskab, skal advokaten, når han påtager sig opgaven, orientere sin klient om principperne for fastsættelse af vederlaget og om de mulige konsekvenser for klienten.”

Efter bestemmelsen har advokaten pligt til at oplyse sin klient om mulighederne for retshjælp, ligesom klienten skal orienteres om principperne for fastsættelse af vederlaget, hvor det skal udredes foreløbigt eller endeligt af det offentlige eller af et forsikringsselskab. Bestemmelsen er en uændret videreførelse af den hidtidige forpligtelse efter de advokatetiske regler.

Pkt. 3.3.3.
“Advokaten skal af egen drift oplyse sin klient om, hvorvidt der anvendes aftaleklausuler om lovvalg og/eller værneting. Advokaten skal desuden give klienten oplysninger om almindelige forretningsbetingelser, hvis sådanne anvendes.”

Bestemmelsen medfører en forpligtelse for advokaten til at oplyse klienten om, hvorvidt der anvendes aftaleklausuler om lovvalg og/eller værneting og til at oplyse om almindelige forretningsbetingelser, hvis sådanne anvendes.

Pkt. 3.3.4.
“Advokaten skal oplyse om de i pkt. 3.3.1.-3.3.3. nævnte forhold på en klar og entydig måde, men advokaten kan selv bestemme, hvordan det sker, herunder om oplysningerne skal meddeles klienten direkte eller gøres let tilgængelige for klienten på advokatens virksomhedsadresse ad elektronisk vej eller lign.
Oplysningerne skal gives eller gøres tilgængelige i forbindelse med indgåelsen af en skriftlig aftale om ydelse af bistand. Hvis der ikke foreligger en skriftlig aftale, skal oplysningerne gives eller gøres tilgængelige, inden bistanden ydes.”

Bestemmelsen er en styringsbestemmelse i forhold til pkt. 3.3.1.-3.3.3. i den forstand, at pkt. 3.3.4. bestemmer, hvordan og hvornår oplysningerne i pkt. 3.3.1.-3.3.3. skal gives.
Det fremgår, at advokaten skal give oplysningerne i pkt. 3.3.1. – 3.3.3. af egen drift, og at forpligtelsen er den samme, uanset om klienten er erhvervsdrivende eller ej. Det er op til advokaten at bestemme, hvordan forpligtelsen opfyldes, hvis blot det sker i forbindelse med indgåelsen af en skriftlig aftale om bistand eller – hvis der ikke indgås en skriftlig aftale – før bistanden ydes.
Henset til karakteren af de oplysninger, der er nævnt i pkt. 3.3.1. og 3.3.3., vil det formentlig for mange advokater være mest naturligt at stille oplysningerne til rådighed via en hjemmeside eller andet generelt materiale.
Oplysningerne i pkt. 3.3.2. skal kun gives, hvis de er relevante i den enkelte sag, hvilket betyder, at der navnlig ved erhvervsmæssig rådgivning sjældent vil være anledning til at give klienten oplysninger om retshjælpsordninger mv. Der er tale om oplysninger, der – hvis de er relevante – i sagens natur må skulle gives individuelt direkte til den enkelte klient. Der stilles ikke krav om, at oplysningerne gives skriftligt, om end dette i visse tilfælde kan være anbefalelsesværdigt, da Advokatnævnet traditionelt har taget udgangspunkt i, at det er advokaten, der skal kunne godtgøre, at der er rådgivet om retshjælpsmulighederne, hvis klienten efterfølgende hævder, at der burde være søgt retshjælpsdækning mv.

Pkt. 3.3.5.
“Hvis advokaten samarbejder med andre om ydelse af bistand, skal advokaten efter anmodning fra klienten oplyse om de foranstaltninger, som advokaten har truffet for at undgå eventuelle interessekonflikter.”

Pkt. 3.3.6.
“Advokaten skal efter anmodning fra klienten oplyse, at advokaten er omfattet af Advokatsamfundets tilsyns- og disciplinærsystem og af reglerne om god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, samt oplyse om eksistensen af de advokatetiske regler.”

Pkt. 3.3.7.
“Advokaten skal efter anmodning fra klienten oplyse klienten om de regler, der særligt gælder for udøvelse af advokaterhvervet, og hvordan klienten får adgang til reglerne, f.eks. ved at henvise til www.advokatsamfundet.dk.”

Advokaten har efter pkt. 3.3.5. i tilfælde, hvor der samarbejdes med andre om ydelse af bistanden (f.eks. revisorer eller fagfolk på andre områder), pligt til at oplyse om, hvad der er gjort for at undgå interessekonflikter.
Advokaten har desuden efter pkt. 3.3.6. og pkt. 3.3.7. pligt til at give oplysninger om Advokatsamfundets tilsyns- og disciplinærsystem, reglerne om god skik, de advokatetiske regler og om de regler, der særligt gælder for udøvelse af advokaterhvervet.
Uanset om klienten er erhvervsdrivende eller forbruger, gælder de nævnte forpligtelser kun, hvis klienten efterspørger oplysningerne, og der stilles ikke krav til, hvordan oplysningerne i givet fald gives. Det vil formentlig for mange advokater være nærliggende at oplyse om de nævnte forhold på en hjemmeside, hvorfra der også – i relation til pkt. 3.3.7. – vil kunne henvises til Advokatsamfundets hjemmeside www.advokatsamfundet.dk, der indeholder et særligt afsnit med “Regler, der særligt gælder for udøvelsen af advokaterhvervet”.

Pkt. 3.3.8.
“Når klienten handler inden for sit erhverv, skal advokaten i forbindelse med indgåelsen af aftalen om bistand af egen drift og på klar og entydig måde oplyse klienten om de vigtigste elementer i den påregnede bistand, medmindre dette allerede fremgår af sammenhængen. Hvis vederlaget er fast, skal advokaten i forbindelse med indgåelse af aftalen om bistand af egen drift og på klar og entydig måde oplyse om vederlagets størrelse. Hvis der ikke foreligger en skriftlig aftale, skal oplysningerne i 1. og 2. pkt. gives eller gøres tilgængelige inden, bistanden ydes.”

Bestemmelsen indeholder krav om, at advokaten i sager, hvor klienten er erhvervsdrivende, skal oplyse om de vigtigste elementer i den påregnede bistand (“ordrebekræftelsesreglen”) og om vederlagets størrelse, hvis det er fastsat på forhånd.
Advokaten skal give de nævnte oplysninger af egen drift. Dog gælder “ordrebekræftelsesreglen” i erhvervsforhold kun, hvis oplysningerne ikke allerede fremgår af sammenhængen. Oplysningerne vil principielt kunne stilles til rådighed via en hjemmeside el.lign., men i hvert fald i relation til ordrebekræftelsesreglen vil det formentlig ikke i praksis være muligt at opfylde sin oplysningspligt på en sådan generel måde, da oplysningen i sagens natur må skulle individualiseres.
Oplysningerne i pkt. 3.3.8. skal gives i forbindelse med indgåelsen af en skriftlig aftale om bistand eller – hvis der ikke indgås en skriftlig aftale – før bistanden ydes.
“Ordrebekræftelsesreglen” og reglen om, at vederlagets størrelse skal oplyses på forhånd, hvis det er kendt, er hidtil fremgået af pkt. 3.4.2., stk. 1, i de advokatetiske regler, men efter denne regel skulle oplysningerne kun gives til erhvervsdrivende, hvis advokaten blev anmodet om oplysningerne. Som noget nyt stilles der imidlertid nu krav om, at advokaten altid – medmindre det allerede fremgår af sammenhængen – oplyser om ydelsens vigtigste elementer og om en eventuel fast pris også til erhvervsdrivende.

Pkt. 3.3.9
“Hvis det ikke er muligt på forhånd at beregne vederlagets størrelse, skal advokaten på klientens anmodning enten angive den måde, hvorpå vederlaget vil blive beregnet eller give et begrundet overslag. Advokaten skal desuden oplyse om de forventede udlæg, herunder afgifter til det offentlige.”

Efter bestemmelsen skal advokaten, hvis vederlagets størrelse ikke kan beregnes på forhånd, enten oplyse, hvordan vederlaget vil blive beregnet eller give et begrundet overslag. Advokaten skal desuden oplyse om forventede udlæg.
I erhvervsforhold skal oplysningerne i pkt. 3.3.9. kun gives, hvis klienten efterspørger dem, og der er ingen krav til, hvordan oplysningerne skal gives. Nogle advokater vil formentlig kunne opfylde kravet om at oplyse om, hvordan vederlaget bliver beregnet, ved at medtage en generel bemærkning om relevante parametre mv. på deres hjemmeside eller andet generelt materiale. Vælger advokaten derimod at give et begrundet overslag, vil oplysningerne herom i sagens natur ikke kunne gives generelt, hvilket også gælder oplysningerne om forventede udlæg.
Oplysningspligten efter pkt. 3.3.9. medfører ikke nye forpligtelser for advokaten i forhold til det, der hidtil er fremgået af pkt. 3.4.2., stk. 1, i de advokatetiske regler.

Pkt. 3.3.10.
“Afgiver advokaten et overslag, skal klienten så tidligt som muligt orienteres, hvis det samlede vederlag forventes at overstige det beløb, der er angivet i overslaget.”

Forpligtelsen til at give oplysninger efter pkt. 3.3.10. gælder i erhvervsforhold kun, hvis advokaten bliver spurgt, og der er ingen krav til, hvordan forpligtelsen skal opfyldes. I sagens natur synes oplysningerne dog kun at kunne ske ved direkte henvendelse til klienten.

Pkt. 3.3.11.
“Indgås der aftale om yderligere bistand i sagen, finder pkt. 3.3.8.-3.3.10. tilsvarende anvendelse på sådan aftale.”

Pkt. 3.3.12.
“Når klienten er forbruger, skal advokaten i forbindelse med indgåelsen af aftalen om bistand af egen drift og på klar og entydig måde skriftligt og direkte til klienten oplyse klienten om de vigtigste elementer i den påregnede bistand og, hvis vederlagets størrelse er fastsat på forhånd, om størrelsen af det vederlag, advokaten agter at beregne sig.”

Bestemmelsen indeholder krav om, at advokaten i sager, hvor klienten er forbruger, skal oplyse om de vigtigste elementer i den påregnede bistand (“ordrebekræftelsesreglen”) og om vederlagets størrelse, hvis det er fastsat på forhånd.
“Ordrebekræftelsesreglen” og reglen om, at vederlagets størrelse skal oplyses på forhånd, hvis det er kendt, er hidtil fremgået af pkt. 3.4.2., stk. 1, i de advokatetiske regler. Det gælder fortsat, at advokaten skal give de nævnte oplysninger af egen drift, og at advokaten i forbrugerforhold skal give oplysningerne direkte til klienten. Oplysningerne skal gives i forbindelse med indgåelsen af en skriftlig aftale om bistand.

Pkt. 3.3.13.
“Hvis det ikke er muligt på forhånd at beregne vederlagets størrelse, skal advokaten i forbindelse med indgåelsen af aftalen om bistand af egen drift og på klar og entydig måde skriftligt og direkte til klienten enten angive den måde, hvorpå vederlaget vil blive beregnet eller give et begrundet overslag. Advokaten skal desuden oplyse om de forventede udlæg, herunder afgifter til det offentlige.”

Efter bestemmelsen skal advokaten, hvis vederlagets størrelse ikke kan beregnes på forhånd, enten oplyse, hvordan vederlaget vil blive beregnet eller give et begrundet overslag. Advokaten skal desuden oplyse om forventede udlæg.
I forbrugerforhold skal advokaten af egen drift give oplysningerne i pkt. 3.3.13. direkte til forbrugeren i forbindelse med indgåelsen af aftalen om bistand.
Oplysningspligten efter pkt. 3.3.13. medfører ikke nye forpligtelser for advokaten i forhold til det, der hidtil er fremgået af pkt. 3.4.2., stk. 1, i de advokatetiske regler.

Pkt. 3.3.14.
“Afgiver advokaten et overslag, skal klienten så tidligt som muligt orienteres skriftligt, hvis det samlede vederlag forventes at overstige det beløb, der er angivet i overslaget. Advokaten skal af egen drift orientere klienten direkte herom på en klar og entydig måde.”

Forpligtelsen til at give oplysninger efter pkt. 3.3.14. gælder i forhold til forbrugere uanset, om klienten har efterspurgt de supplerende oplysninger, og oplysningerne skal gives direkte til forbrugeren, og kan således ikke blot stilles til rådighed på en hjemmeside.

Pkt. 3.3.15.
“Indgås der aftale om yderligere bistand i sagen, finder pkt. 3.3.2.-3.3.4. tilsvarende anvendelse på sådan aftale.”