Advokaten 3 - Mediedommer gættede på straffens længde

Print Print
13-04-2010

En pressekontaktdommer gættede, at udfaldet i en straffesag ville blive en betinget dom, da han udtalte sig til pressen. Den tiltalte fik i stedet tredive dages ubetinget fængsel.

Af Nis Nicolaisen, journalist

En pressekontaktdommer ved Odense byret forudså, at OB-målmanden Arek Onyszko ville få tres dages betinget fængsel, hvis en domsmandsret fandt ham skyldig.
Den kendte fodboldmålmand var tiltalt for i et samlivsforhold at have tildelt knytnæveslag, lussinger, skub og spark og truet. Til Fyens Stiftstidende understregede pressekontaktdommeren også, at strafudmåling ikke var en eksakt videnskab.
- Det handler jo om afslutningen på et parforhold, og der tages hensyn til fælles børn og det fremtidige samarbejde, de trods alt skal have, sagde han til avisen før hovedforhandlingen.
Retspræsidenten i Odense byret Henrik Agersnap tog affære to dage efter i samme avis og præciserede, at udfaldet af straffesagen alene afhang af sagens beviser og øvrige omstændigheder.
- Det er mig magtpåliggende at udtale, at ingen ved retten eller andre personer med kendskab til Onyszko-sagen kan forudsige udfaldet af straffesagen mod Arek Onyszko, hverken for så vidt angår skyldsspørgsmålet eller strafudmålingen, sagde retspræsidenten til avisen.

Retspræsidenten gættede rigtigt
Det viste sig, at retspræsident Henrik Agersnap fik ret i, at udfaldet af sagen ikke kunne forudsiges. Arek Onyszko blev udover en betinget del idømt tredive dages ubetinget fængselsstraf, og ikke kun en betinget fængselsstraf som forudsagt af pressekontaktdommeren.
Professor Eva Smith fra Københavns Universitet synes, at pressedommeren gik over stregen. Hun ville heller ikke som ekspert i procesret have udtalt sig som pressekontaktdommeren gjorde.
- Han må slet ikke gå ud offentligt, og foregribe resultatet, før dommen er afsagt. Det var helt utilstedeligt. Der står også i retsplejeloven, at man ikke må påvirke dommerne og det kunne godt være en risiko her, siger Eva Smith.
Retspræsident Henrik Agersnap erkender kritikken på sin kollegas vegne. Han frygtede selv, at forsvareren i sagen kunne finde på at tænke strategisk og holde domsmandsretten ansvarlig for udtalelsen.
- Det vanskeliggjorde virkelig behandlingen af sagen at skulle forholde sig til pressedommerens forudsigelse. Som dommer kunne man overveje, om forsvareren ville bruge udtalelsen i sin procedure. Bare det i en bisætning at henvise til udtalelsen ville have været stærkt uheldigt, siger han.
Det havde ifølge retspræsident Henrik Agersnap været i orden, hvis pressedommeren blot havde udtalt sig til baggrund.
- Hvis pressedommeren har et fortrolighedsforhold til journalisten, kunne de udtalelser, pressedommeren blev citeret for, godt være givet som fortrolige baggrundsoplysninger. Problemet er, hvis det bliver offentliggjort, siger retspræsidenten.
Karoly Nemeth, der var forsvarer for Arek Onyszko, mener, at man skal være meget påpasselig over for journalister:
- Man kan aldrig være sikker på en journalist. En domstol skal heller ikke have et særligt tillidsforhold eller præferencer for en journalist, man skal kunne sige det samme til alle, siger advokaten.

Dommere skal ikke profilere sig
Karoly Nemeth mener, at dommerne i nogle tilfælde er meget bevidste om en sags medieeksponering. Han drager en parallel til Stein Bagger-sagen, hvor han er forsvarer for en af de medtiltalte.
Under et retsmøde for nylig var alle på nær byretsdommeren enige om, at sagen, der involverede den medtiltalte, var principiel og skulle for landsretten. Alligevel ønskede byretsdommeren at holde på sagen, fordi han ifølge Karoly Nemeth havde fået dømt Stein Bagger og ønskede medieopmærksomheden.
- At pressedommeren udtalte sig viser, at domstolene er med i det populistiske løb. De vil gerne puste til den populistiske ild, hvilket er helt upassende. Advokater skal promovere sig på store interessante sager, vi skal tiltrække klienter og vi skal vise, hvor kloge vi er. Det skal dommerne ikke, de skal passe deres embede, understreger Karoly Nemeth.

Grænser for mediedommere
Pressekontaktdommeren fra Retten i Odense valgte efter sagen om fodboldmålmanden selv at fratræde pressefunktionen, men han kunne ifølge retspræsident Henrik Agersnap godt være fortsat.
- Det var ikke en fyring. Det er jo et nyt område, der skal prøves af, siger retspræsidenten.
- Hvad er egentlig det relevante frirum for ytringer i straffesager? Her gik dommeren for langt i forhold til pressens ønske om forhåndsoplysninger, siger Henrik Agersnap.
Selv om der er tale om et pilotprojekt, mener professor Eva Smith, at man har et skud i bøssen.
- Jeg synes, det var meget rimeligt, at han trådte tilbage. Så understreger man, at det var meget uheldigt, og ikke ønsker det gentaget i fremtiden.
Domstolsstyrelsen oplyser, at man evaluerer presseordningen i starten af april.