Advokaten 3 - Fanget i fogedretten

Print Print
13-04-2010

Når ytringsfriheden er i spil, bør sager om fogedforbud indledes i landsretten med mulighed for at anke til Højesteret.

Af Oluf Jørgensen, Afdelingsforstander, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

“Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.”

Disse manende ord blev i 1849 sat ind i grundloven, og man skulle tro, at fogedforbud mod publicering om samfundsmæssige forhold hermed var udelukket, men sådan er det ikke.
To sager om fogedforbud fra det seneste års tid kan illustrere de særlige problemstillinger. Den ene sag handler om skjulte optagelser fra et behandlingshjem for alkoholikere til brug for indslag i DR 21 Søndag. Den anden handler om den meget omtalte jægerbog, hvor en tidligere jægersoldat bl.a. beretter om operationer under krigen i Afghanistan.

DR-sagen om skjulte optagelser
DR og TV2 har i de senere år anvendt skjulte optagelser til en række udsendelser fra institutioner. Pressenævnet har behandlet en række klager og fastslået, at publicering af optagelser foretaget med skjult kamera og mikrofon som udgangspunkt er i strid med god presseskik.
Ifølge Pressenævnet er publicering af skjulte optagelser kun i overensstemmelse med god presseskik, når den tjener en samfundsmæssig interesse, der klart overstiger hensynet til den eller de personer, der er optaget. Pressenævnet stiller endvidere som krav, at den fornødne journalistiske dokumentation ikke, eller kun meget vanskeligt, kan skaffes på anden måde.
I dette tilfælde ville DR 21 Søndag sætte fokus på forholdene på en institution for alkoholikere. To journalister, der optrådte som behandlingskrævende alkoholikere, lavede skjulte optagelser af ledere og medarbejdere for at dokumentere institutionens metoder ved modtagelse og behandling af klienter.
Behandlingshjemmets ledelse, der efterfølgende blev orienteret om optagelserne, rejste sag om fogedforbud. Fogedretten ved Københavns Byret fastsatte i april 2009 et forbud mod publicering af de skjulte optagelser. Ifølge kendelsens præmisser ville DR gennemføre en effektiv sløring af de medvirkende bortset fra lederen. Forbuddet blev bl.a. begrundet med, at det ikke var dokumenteret, at oplysninger ikke kunne være skaffet på anden måde. Forbuddet blev betinget af, at behandlingshjemmet stillede en økonomisk sikkerhed på 156.980 kroner. Dette sikkerhedskrav blev i kendelsen begrundet med den retlige usikkerhed.
Østre Landsret har i december 2009 ophævet fogedforbuddet. Landsretten konstaterer, at de skjulte billedoptagelser fra en bil og på behandlingsstedet skal vurderes efter straffelovens § 264 a, der forbyder uberettiget fotografering af personer på lokaliteter, der ikke er frit tilgængelige. Landsretten lægger vægt på, at optagelserne indgår i en reportage om forhold, der har væsentlig samfundsmæssig interesse. Landsretten fastslår, at pressens adgang til uden forudgående indgreb at indhente og formidle sådanne oplysninger har “betydelig vægt” jf. Den Europæiske Menneskeretskonvention art. 10.
Landsretten fastslår endvidere, at spørgsmål om overtrædelse af god presseskik hører under Pressenævnet, og at de presseetiske retningslinjer og nævnets praksis med hensyn til skjulte optagelser ikke har betydning for en afgørelse om fogedforbud.
Trods den klare afgørelse fra Østre Landsret er DR fortsat forhindret i at vise reportagen om metoderne på behandlingshjemmet. Det skyldes, at der er givet 3. instansbevilling, og Højesteret har endnu ikke truffet afgørelse.

Jægerbogsagen
Forsvarskommandoen forsøgte i september 2009 at få et fogedforbud mod udgivelse, offentliggørelse og videregivelse af bogen “Jæger – i krig med eliten”. Der blev endvidere anmodet om, at allerede trykte eksemplarer skulle beslaglægges, og at forlaget People’s Press skulle oplyse, hvem der havde modtaget eksemplarer. Før sagen nåede til behandling i fogedretten lavede Politiken et piratoptryk af bogen.
Forsvaret anmeldte samtidig forfatteren den tidligere jægersoldat Thomas Rathsack og Politikens ansvarshavende redaktør Tøger Seidenfaden til politiet for at skade “statens sikkerhed og rigets forsvar”. Rathsack blev anmeldt for at bryde tavshedspligten og Seidenfaden for videreformidling ved piratudgaven.
Fogedretten ved Københavns Byret lagde til grund, at Forsvarskommandoen havde sandsynliggjort, at bogen indeholder fortrolige og tavshedsbelagte oplysninger om bl.a. Jægerkorpsets og allierede styrkers operationsmetoder og udstyr. Fogedretten konstaterede, at bogen allerede var offentliggjort i sin helhed i Politiken, omtalt og citeret bredt i andre dele af pressen og lå tilgængelig på internettet. På denne baggrund fandt fogedretten, at viderespredning ikke kunne hindres, og at et forbud derfor ikke kunne opfylde sit formål.

Vanskelige afvejninger
Overtrædelser af love skal helst undgås. Det gælder også overtrædelser ved publicering i medier og bøger. I nogle tilfælde kan efterfølgende ansvar ikke rette op på den skade, der er sket ved publicering. Det kan derfor være nærliggende at søge et fogedforbud, hvis man får kendskab til, at en overtrædelse er på trapperne.
På den anden side er et forbud mod ytringer om samfundsmæssige forhold klart et mere alvorligt indgreb end efterfølgende ansvar, fordi det blokerer for omtale. Et forbud, der ikke holder ved den efterfølgende retssag, er et meget alvorligt indgreb, fordi det uberettiget udsætter offentlighedens indsigt i samfundsforhold.
Efter retsplejelovens almindelige betingelser for fogedforbud skal retsstridigheden være godtgjort eller i det mindste sandsynliggjort. Hvis der er tvivl, og retsstridigheden kun er sandsynliggjort, kan fogedretten gøre et forbud betinget af økonomisk sikkerhedsstillelse. En sådan betingelse anses dog ikke nødvendig, når rekvirenten er en offentlig myndighed.
Grænserne for ytringsfriheden er vide og kan være vanskelige at trække. Skjulte optagelser er i nogle tilfælde lovlige. En person kan lovligt lave en skjult optagelse af en samtale, han selv deltager i. Billedoptagelse af en person, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted, er derimod som udgangspunkt ulovlig. Men både billedoptagelse og publicering kan være berettiget, hvis væsentlige samfundsmæssige forhold bliver afdækket.
Tavshedspligt er lovbestemt, og Forsvarets egne vurderinger er således ikke juridisk afgørende i jægerbogsagen. Domfældelse for brud på tavshedspligt forudsætter en saglig begrundelse for, at bogen indeholder bestemte oplysninger, der indebærer væsentlige risici for statens sikkerhed eller rigets forsvar, og at disse hensyn vejer tungere end hensynet til offentlighed og ytringsfrihed om et væsentligt samfundsmæssigt emne.
Publicering kan være berettiget, selv om den bygger på en ulovlig lækage fra Forsvaret eller anden myndighed. Som en udløber af Grevil-sagen blev der rejst straffesag mod Berlingske Tidendes redaktør og to journalister. Grevil blev dømt, men Berlingske Tidende blev frifundet med henvisning til pressens opgave med formidling af stof, der har betydelig offentlig interesse (Københavns Byret 4.12.2006).
Det er tvivlsomt, om jægerbogen indeholder oplysninger, der reelt kan true statens sikkerhed og rigets forsvar. Selv om anklagemyndighed og domstol skulle vurdere, at det er tilfældet, er det sandsynligt, at evt. straffesager mod forfatteren og Politiken vil ende med frifindelse på grund af jægerbogens offentlige interesse.

Særlig strenge betingelser
Sagen om DR´s skjulte optagelser trækker i langdrag. Konklusionen fra fogedretten ved Københavns Byret var delvis baseret på kriterier hentet fra Pressenævnets praksis, og ifølge kendelsens egen ordlyd blev den truffet trods retlig usikkerhed. Det vil være meget overraskende, hvis Højesteret når til anden konklusion end Østre Landsret, der ophævede forbuddet.
I jægerbogsagen blev et fogedforbud undgået, fordi bogen i forvejen var tilgængelig via internettet. Ellers ville fogedretten tilsyneladende have fastsat et forbud mod bogen, selvom Forsvarskommandoen ifølge kendelsens ordlyd ikke havde godtgjort, men blot sandsynliggjort retsstridighed.
Fogedforbud minder om censur, og forbud mod publicering af oplysninger, der har samfundsmæssig interesse, kan kun anvendes, når det klart kan begrundes at være nødvendigt i et demokratisk samfund.
Det fremgår af Den Europæiske Menneskeretskonvention art. 10, og Den Europæiske Menneskeretsdomstol har i flere sager fastslået, at forudgående indgreb er særlig alvorlige anslag mod ytringsfriheden. Med Menneskeretsdomstolens ord:
“The dangers inherent in prior restraints are such that they call for the most careful scrutiny on the part of the Court” (Observer og Guardian mod Storbritannien, præmis 60, EMD 26.11.91).
Retsplejelovens ordlyd stiller ikke særlige krav til et fogedforbud, der gør indgreb i informations- og ytringsfriheden, men det er nødvendigt at stille særlig strenge betingelser. Retsplejeloven må fortolkes under hensyn til informations- og ytringsfriheden, og et forbud mod offentliggørelse af samfundsmæssige forhold må forudsætte, at publicering af bestemte oplysninger eller optagelser vil være en klar og alvorlig lovovertrædelse.
I nogle sagstyper kan fogedforbud mod sikkerhedsstillelse være en løsning ved tvivl om faktum eller retlig tvivl. F.eks. i sager, hvor det skal afgøres, om et produkt eller varemærke er en ulovlig efterligning.
Det strider derimod mod demokratiske grundværdier, hvis indgreb i ytringsfriheden om samfundsmæssige forhold kan opnås ved at stille økonomisk sikkerhed. Med den tvivl, som fogedretten ved Københavns Byret gav udtryk for i både DR-sagen og jægerbogsagen, burde det have stået klart, at forbud var udelukket, og at evt. ansvar først kan gøres gældende efterfølgende.
Med mange års mellemrum dukker en sag op i en fogedret om forbud mod publicering af oplysninger om samfundsmæssige forhold. Her skal fogeddommeren håndtere de højeste principper for et demokratisk samfund og have styr på praksis ved Den Europæiske Menneskeretsdomstol.
Det kan gå galt, som det gjorde i sagen om skjulte optagelser og var lige ved i jægerbogsagen. Min konklusion er, at retsplejeloven bør ændres, således at landsretten bliver 1.instans i sager om forbud mod publicering om samfundsmæssige forhold med mulighed for kære til Højesteret.