Advokaten 2 - Leder - Kommunikationens svære kunst

Print Print
03-03-2010
Et gennemgående træk i Advokatrådets retssikkerhedsprogram (www.advokatsamfundet.dk) er ønsket om at kommunikere en række forslag til forbedringer af det danske retssamfund. Punkt for punkt gennemgår programmet forskellige områder og munder typisk ud i nogle initiativer og anbefalinger.
Mit ærinde denne gang er nu ikke disse forslag og anbefalinger. Det er mere begrebet kommunikation som sådan, jeg vil opholde mig ved. Ordet kommer fra det latinske communicare (“at gøre fælles”) og drejer sig om i fællesskab at udveksle og dele viden og oplysninger.
Da vi mennesker af og til fejler i vores kommunikation – men nødigt vil acceptere ikke selv at have været “kommunikative” – har vi opfundet det præciserende udtryk “envejskommunikation”. Det begreb er jo så i virkeligheden selvnegerende nonsens, hvorfor det vel også typisk opfattes som noget negativt.
Min ambition er, at Advokatrådet skal optræde og opfattes som en sand kommunikator. Det er en vigtig egenskab for os, hvis vi skal efterleve den vedtægt, der er styrende for Advokatsamfundet og dermed alle danske advokater. Hvordan kan vi f.eks. værne om advokaternes integritet, hvis vi intet siger – eller ingen forstår, hvad vi siger?
Kommunikation betyder for mig, at vi i offentligheden skal skærpe ører og øjne i samme grad som mund og pen. Når det gælder den offentlige, retspolitiske debat har vi i en længere periode oplevet, at den ægte kommunikation mellem på den ene side politikerne og på den anden side det fagjuridiske miljø har haft lidt trange kår. Stille og roligt er disse to centrale grupperinger gledet ind i en til dels forudfattet opfattelse af, hvad den anden gruppe mener. Dette har ledt til automatreaktioner, som igen genererer en standardiseret mistro eller afvisende holdning. En kedelig situation risikerer at udvikle sig, hvor de juridiske eksperter føler, at politikerne ikke lytter til gode råd. Og hvor politikerne protesterer mod det, de opfatter som smagsdommeri eller ekspertvælde ved at ignorere fagjuristerne eller ligefrem stemple dem som smagsdommere.
Lad den debattør sige mig imod, som ikke selv har følt dette skisma.
Fra Advokatrådets side ønsker vi som apolitisk aktør ved varetagelsen af vores opgave som del af værnet om det danske retssamfund for alt i verden at undgå at blive sat i bås.
Når vi f.eks. opfordrer regeringen eller centraladministrationen til at nedsætte kommissioner, er det ikke for at sinke eller besværliggøre den politiske proces. Ej heller for at opnå platforme hvorfra vi kan udråbe vores uforgribelige meninger. Nej, det er for at skabe fora, hvor netop den rigtige kommunikation, den fælles indsats, kan få lejlighed til at trives.
I en hård hverdag med krav om one-liners til medierne og hvor små mesterværker i envejskommunikation synes at være et mål i sig selv, bliver vi nødt til også at have steder, hvor vi, i gensidig respekt for de roller og opgaver vi hver især varetager, kan komme af med bisætningerne og de mere afvejede forbehold og nuancer.
Advokatrådet har været vært for to møder i et uformelt netværk, kaldet Center for Lov og Ret. Her mødes en række fagjuridiske eksperter – fra rigsadvokat over Dommerforeningen til Forbrugerrådet til fortrolige, faglige drøftelser om retssikkerhed. Her er meningsudvekslingen, kommunikationen, et mål i sig selv.
Den 24. marts har vi inviteret Folketingets retsudvalg til et møde med Advokatrådet. Vi er utrolig glade for, at Retsudvalget vil deltage og håber, at det kan være et lille skridt i retning af at bryde den is, der på det juridiske felt kan opstå mellem politikere og eksperter.
Advokatrådet afgiver løbende høringssvar i forbindelse med ny lovgivning. Også på dette felt har vi besluttet, at vi vil forsøge at lægge afstand til rollen som tvær smagsdommer. Hvor det er muligt, vil vi frem for blot at kritisere også pege på alternative veje mod det politiske mål, som regeringen med et lovforslag sigter på.
Vores opgaver med at sikre dygtighed, ordentlighed og kvalitet i advokatstanden skal vi nok klare. Hvis vi endvidere kunne fremme den ægte kommunikation med regering og Folketing, kan vi tage et vigtigt skridt frem mod endnu ét af Advokatsamfundets formål: At værne om retssikkerheden.