Advokaten 2 - Kære lille mormor, tillykke med din fødselsdag

Print Print
03-03-2010

Giro 413 og Menneskerettighedskonventionen fylder 60 år.

Af Ole Dybdahl

To mastodonter har rund fødselsdag i år: Giro 413 og Den Europæiske Menneskerettighedskon-vention fylder 60 år.
Et af de numre, som er blevet spillet mest de sidste 10 år på Giro 413, er Richard Ragnvalds

“Kære lille mormor”:
“Så derfor kære lille mormor, kære lille mormor
Tillykke med din fødselsdag
Ingen har som dig fortjent det
En dag med fest og solskinsvejr
Du skal ha' sange og blomster
Så skal der hejses et flag
Kære lille mormor, tillykke med din fødselsdag”

Henrik Smith-Sivertsen, der forsker i dansk populærmusik ved Københavns Universitet, udtaler om programmet:
- Giro 413 er et program med traditioner, og der vil lyde et ramaskrig, hvis DR stopper det. Giro 413 handler om …, at alting skal blive ved med at være, som det engang var. Det er indgangen til vores minder, siger han.

P-afgifterne og Højesteret
En nok så levende 60-årig er Menneskerettighedskonventionen. Tre afgørelser fra Højesteret fra årets første dage viser, at konventionen lever i bedste velgående og får stigende betydning.
De to sager vedrørte parkeringsafgifter og har været meget omtalte i medierne for sagernes konkrete udfald. Det, som ikke har fået så meget omtale, er sagernes menneskeretlige aspekter. I den sag, hvor p-afgiften blev fastholdt, fremgår således:

“Den Europæiske Menneskerettighedskommission har ved afgørelse af 14. september 1998 i sagen Flemming Petersen mod Danmark udtalt, at en sag om parkeringsafgift til det offentlige indebærer stillingtagen til en “anklage for en forbrydelse” (“criminal charge”), således som dette udtryk er anvendt i artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det følger heraf, at retten ved behandlingen af en sådan sag skal iagttage de retssikkerhedsgarantier, der i medfør af artikel 6 gælder for tiltalte i straffesager. Dette er ikke til hinder for, at en sag om parkeringsafgift til det offentlige behandles i den civile retsplejes former, men indebærer bl.a., at de beviskrav, der gælder i straffesager, jf. herved reglen om uskyldsformodning i artikel 6, stk. 2, finder anvendelse. Det indebærer endvidere, at reglen i retsplejeloven …, om at en tiltalt ikke har pligt til at afgive forklaring, også finder anvendelse.
Efter det anførte burde A ikke have været sandhedsformanet forud for, at han afgav forklaring for fogedretten. Det er dog ikke en fejl, der kan føre til, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved fogedretten, … .”

28-års reglen og tilknytningskrav
Af væsentlig større betydning er den dom, som Højesteret afsagde dagen efter, og som vedrører spørgsmålet om, hvorvidt 28-års reglen ved ægtefællesammenføring er i strid med Menneskerettighedskonventionen. Fire dommere fandt ikke, at reglen havde indebåret en konventionsstridig diskrimination; tre fandt, at der forelå en krænkelse.
Sagen kan sammenfattes således:
En dansk mand giftede sig i 2003 med en ghanesisk kvinde. Manden var født i 1971 i Togo, men kom til Danmark i 1993 og blev efter ni års ophold her i landet dansk statsborger i 2002. Umiddelbart efter ægteskabets indgåelse i Ghana indgav parret ansøgning om at blive ægtefællesammenført i Danmark, men fik i august 2004 endeligt afslag herpå under henvisning til, at deres samlede tilknytning til Danmark ikke var større end deres samlede tilknytning til Ghana, jf. ud-lændingelovens § 9, stk. 7.
Det er den regel, der fastslår, at ægtefællernes/samlevernes samlede tilknytning til Danmark skal være større end til et andet land (tilknytningskravet). Indtil 2002 havde danske statsborgere generelt været undtaget fra tilknytningskravet, men i 2002 blev der gennemført en stramning, der bl.a. indebar, at tilknytningskravet også kom til at gælde for familiesammenføring, hvor den ene part er dansk statsborger. Fra 1. januar 2004 blev reglen så igen lempet, så tilknytningskravet ikke gælder, når den herboende person har haft dansk indfødsret i 28 år (28-års reglen).
Integrationsministeriet havde ved afgørelsen bl.a. lagt vægt på, at kvinden altid havde boet i Ghana og havde familie der, samt at manden havde nogen tilknytning til Ghana, hvor han havde gået i skole i 10 år, og at familien lovligt kunne bosætte sig i Ghana, såfremt han fik beskæftigelse der.
Efter afslaget anlagde parret retssag og anførte for det første, at afslaget var ugyldigt, fordi det var i strid med Menneskerettighedskonventions artikel 8 om ret til respekt for privatliv og fami-lieliv.
I anden række gjorde de gældende, at afslaget var i strid med diskriminationsforbuddet i artikel 14, jf. artikel 8, og at de derfor havde ret til familiesammenføring i Danmark uden at skulle opfylde tilknytningskravet i udlændingeloven.
De anførte i den forbindelse tillige, at udlandsdanskere efter udlændingelovens regler ikke behøvede at have reel tilknytning til Danmark, og at en sammenligning mellem udlandsdanskere og danske statsborgere, som først erhvervede statsborgerskab på et senere tidspunkt i deres liv, viste, at 28-års reglen medførte en ikke sagligt begrundet forskelsbehandling. 28-års reglen indebar således, at manden først ville fritages for at opfylde tilknytningskravet i 2030, når han var 59 år.
Alle syv dommere i Højesteret fandt, at ministeriets afslag på opholdstilladelse til kvinden ikke var i strid med konventionens bestemmelse om ret til respekt for privatliv og familieliv.

4 - 3 i Højesteret
Flertallet på fire dommere fandt endvidere, at ministeriets afgørelse ikke kunne tilsidesættes som ugyldig stridende mod diskriminationsforbuddet, idet der på baggrund af den foreliggende praksis fra Menneskerettighedsdomstolen, herunder en dom fra 1985, ikke fandtes grundlag for at fastslå, at 28-års reglen havde indebåret en konventionsstridig diskrimination i forhold til manden, jf. konventionens artikel 14 om saglighed og proportionalitet.
Højesterets flertal udtalte tillige, at Den Europæiske Konvention om Statsborgerret ikke kunne føre til, at diskriminationsforbuddet i Menneskerettighedskonventions artikel 14, jf. artikel 8, skulle gives et videregående indhold end det, der følger af den nævnte dom.
Mindretallet på tre dommere redegør nærmere for og konstaterer, at 28-års reglen dels indebærer en indirekte forskelsbehandling mellem personer, der er født som danske statsborgere, og personer, som først har erhvervet dansk statsborgerskab på et senere tidspunkt i deres liv, dels – sammenhængende hermed – en indirekte forskelsbehandling mellem danske statsborgere med dansk etnisk baggrund og danske statsborgere med anden etnisk baggrund. Mindretallet lægger herudover bl.a. vægt på, at Den Europæiske Konvention om Statsborgerret i hvert fald efter dens ordlyd indeholder en generel bestemmelse om, at forskelsbehandling mellem forskellige grupper af egne statsborgere som udgangspunkt er forbudt.
Det afgørende er efter mindretallets opfattelse en sammenligning af personer, der er født som danske statsborgere og har været danske statsborgere i 28 år, men som ikke er opvokset i Danmark og måske ikke på noget tidspunkt har haft bopæl i Danmark. Det kan efter mindretallets opfattelse ikke lægges til grund, at denne gruppe af danske statsborgere ud fra en generel betragtning har en stærkere tilknytning til Danmark end personer, som efter indrejse til og ophold i Danmark i en årrække har opnået dansk statsborgerskab.
Mindretallet anfører, at det i denne forbindelse må tages i betragtning, at erhvervelse af dansk statsborgerskab ved naturalisation i almindelighed bl.a. er betinget af, at den pågældende har boet i Danmark i mindst ni år, har godtgjort at have kendskab til det danske sprog og samfund og opfylder kravet om selvforsørgelse.

Tre siger diskrimination
På denne baggrund er det mindretallets opfattelse, at den indirekte forskelsbehandling, som 28-års reglen indebærer, ikke kan anses for sagligt begrundet og derfor er i strid med diskriminationsforbuddet i Menneskerettighedskonventionens artikel 14 sammenholdt med artikel 8.
Konsekvensen heraf er ifølge mindretallet, at myndighederne ved anvendelsen af udlændingelovens § 9, stk. 7, på danske statsborgere skal begrænse 28-års reglen til alene at være et alderskrav, således at tilknytningskravet ikke finder anvendelse i tilfælde, hvor den herboende ægtefælle er dansk statsborger og er fyldt 28 år.
Landsrettens og Højesterets domme er på henholdsvis 34 og 20 sider, og dommene indeholder gennemgange af bl.a. Europarådets menneskerettighedskommissærs anbefalinger og udtalelser fra Institut for Menneskerettigheder. Højesterets præmisser strækker sig over ni sider, hvor flertallets og mindretallets synspunkter brydes.
Kan det i anledning af Menneskerettighedskonventionens 60-års dag siges bedre end af Richard Ragnvald:

“Årene er gået, dem har du kigget på
Der er stadig ting du absolut vil nå”.

Menneskerettigheder
Menneskerettighedskonventionens artikel 8 om ret til respekt for privatliv og familieliv

Stk. 1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.
Stk. 2. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettig-heder og friheder.

Artikel 14 om forbud mod diskriminering

Nydelsen af de i denne konvention anerkendte rettigheder og friheder skal sikres uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold.


Udskrift fra: http://www.advokatsamfundet.dk/Service/Publikationer/Tidligere artikler/2010/Advokaten 2/Kaere lille mormor tillykke med din foedselsdag.aspx - d. 17-11-2017.
Ophavsretten tilhører Advokatsamfundet.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.