Advokaten 2 - Foran snurrende kameraer

Print Print
03-03-2010

Lider advokater af en klassebestemt fobi, der gør det uacceptabelt at medvirke i pressen?

Af Rasmus Lindboe, pressechef, Advokatsamfundet

Det er sjældent, at advokater kommer i mindretal i Advokaternes Hus i København.
Ikke desto mindre var det en frivillig afgivelse af majoritet, da Advokatrådet med formanden Søren Jenstrup i spidsen havde inviteret – du læste rigtigt: inviteret – omkring 50 journalister til en række oplæg om strafferet og mediernes rolle.
Formålet med kurset var at medvirke til at sikre, at journalister har de bedst mulige forudsætninger for at kunne udfylde den centrale rolle, som medier i et moderne samfund har i dækningen af straffesager og sager om økonomisk kriminalitet.
En række markante advokater og højesteretsdommer Thomas Rørdam, som også er stedfortrædende formand for Pressenævnet (se faktaboksen), havde derfor givet tilsagn om at medvirke.
Især mediernes kontra advokaternes arbejdsbetingelser viste sig at være et emne, der tiltrak sig diskussion. Men først lige en præsentation af to forskellige virkelighedsopfattelser.

Advokaten
Den erfarne og retskafne forsvarsadvokat er som udgangspunkt ikke nævneværdigt interesseret i at medvirke i pressen i den straffesag, hun skal føre for klienten. Måske får hun en direkte besked fra klienten om, at denne slet ikke ønsker, at advokaten skal medvirke.
Der kan være oplysninger i sagen, som slet ikke må omtales offentligt.
Og retsplejeloven fastslår klart, at ingen – heller ikke advokaten – må udtale sig om skyldspørgsmålet før dommen. Eller forsøge at påvirke dommer eller domsmænd med utilbørlige kommentarer.
Den bane, der er kridtet op til potentielle kommentarer, er altså i udgangspositionen meget smal. Risikoen for at begå fejl ved at kommentere en sag er til stede.
Og ikke mindst vil der være tale om et utilgiveligt selvmål, hvis eventuelle kommentarer risikerer at genere dommeren i sagen. Så bliver det op ad bakke at procedere sagen.
Endelig svæver som en fjern tanke frygten for kollegernes misbilligelse ved at vove sig for langt ud på planken. Man kunne jo få det frygtede stempel som fortovsadvokat. Den slags advokat, som ingen behøver at tage seriøst.
- Hvorfor refererer journalisten ikke bare fra anklageskriftet, ser hvad der står i de paragraffer, som tiltalen drejer sig om og gengiver sagens fakta, spørger advokaten sig selv i en stille stund.

Journalisten
Den erfarne og retskafne journalist er tidligt inde i sagen. Han er med under politiets efterforskning og overværer grundlovsforhøret i retten.
Journalisten har sine første omtaler af sagen baseret på det materiale, politiet kan fremskaffe. Han interviewer enkelte politimænd, som udtaler sig om de forskellige beviser i sagen.
Ved grundlovsforhøret kommer der også en advokat og en anklager ind i billedet. Politiet begynder at henvise journalisten til anklageren. For journalisten er det ligegyldigt. Bare denne side af sagen er i stand til at levere et par gode citater, som peger på, at den sigtede er skyldig. Det klarer anklageren fint: “Sagen er alvorlig og beviserne er tunge,” siger anklageren.
Journalisten forsøger at tale med den sigtede. Hvis han er heldig, får han et par kommentarer, når den sigtede slæbes ud af retslokalet. Og det ville være et scoop at få lov at tale med den sigtede i fængslet. Desværre lykkes det sjældent.
Han ringer i stedet til forsvarsadvokaten.
Hun er besværlig at tale med. Hun har travlt, kan først træffes omkring klokken fem, når hun ikke længere er i retten. Der er det næsten for sent i forhold til deadline. Hun er heller ikke meget for at stille op til kommentarer. Journalisten forstår ikke rigtigt hvorfor. Et par enkelte linjer får han til sidst hevet ud af hende. Hvorfor siger hun ikke bare, at den sigtede er uskyldig?
- Det er da en elendig advokat, når hun ikke kan finde ud af at forsvare sin klient bedre end dét, tænker journalisten.
- Men hvad pokker – det er en bedre historie, hvis den sigtede ender med at blive dømt.
Og da sagen først begynder i retten, bliver advokaten helt tavs. Ikke en lyd kommer fra hendes mund i den afgørende stund op til dommen!

En fobi?
De to ovennævnte verdensbilleder – her gengivet groft karikeret – var ét af de mange diskussionspunkter, der blev taget op på Advokatrådets strafferetskursus for pressen.
Det fører for vidt at gengive hele debatten her, men flere advokater bl.a. advokat Lars Kjeldsen fremhævede, at han personligt havde gode erfaringer med at briefe journalister undervejs i en sag.
Lars Kjeldsen er advokat for Stein Bagger.
Også advokat Henrik Stagetorn, der er formand for Foreningen af Forsvarsadvokater, fortalte, at han altid have oplevet, at journalister overholdt de aftaler, som under dækningen af en sag blev indgået med journalisterne. Stagetorn fremhævede, hvordan han også brugte en samtale uden for referat til at bibringe journalisterne en bedre forståelse af sagens fakta.
- Jeg siger dog aldrig noget, som ikke kan tåle at komme for dagens lys – heller ikke selv om samtalen er til baggrund, sagde Henrik Stagetorn.
Højesteretsdommer Thomas Rørdam fremhævede på baggrund af sit tidligere arbejde som forsvarer, at der i nogle sager kan være nærmest en forpligtelse for forsvarsadvokaten til at stille sig frem og kommentere en sag, hvis mediedækningen har givet et meget entydigt billede af, at advokatens klient er skyldig.
Han pegede på den meget omtalte “Plejebo-sag”, hvor en plejehjemsassistent stod tiltalt for at have dræbt beboere på plejehjemmet. Her måtte forsvarsadvokaten i brechen for at forsøge at nuancere billedet, fortalte Thomas Rørdam.
De deltagende journalister havde dog sværere ved at forstå advokaternes frygt for at blive “dømt ude” af det gode selskab, hvis de ofte kommenterede sager i medierne. Måske har advokaterne et problem med deres egen selvopfattelse, hvis det ikke opfattes som “fint” eller “troværdigt” at kommentere en sag i medierne, lød dommen fra de fremmødte.

Oplægsholderne:

Søren Jenstrup
Søren Jenstrup blev i 2009 valgt som formand for alle ca. 5.600 danske advokater. Han beskæftiger sig til daglig med erhvervssager som partner i Lett. Jenstrup var advokat for ATP i den meget højprofilerede sag fra 2007, hvor kapitalfondene, der opkøbte TDC, forsøgte at gennemtvinge et salg af ATP’s og andre aktionærers aktier.

Merethe Stagetorn
En af landets absolut mest kendte og erfarne forsvarsadvokater. Hun har bl.a. medvirket i Tvind-sagen, Riskær-sagen og forsvarede under det seneste rocker-indvandrer opgør bandemedlemmet “Store A”, som blev frifundet for en anklage om at have bestilt et lejemord.

Jakob Arrevad
Jakob Arrevad er medlem af Advokatrådets Strafferetsudvalg. Han har i årenes løb skrevet Tvind-sagen, Proms Kemiske Fabrikker, Nørrebro-optøjerne, rydningen af Ungdomshuset, Brixtofte-sagen og Scandinavian Star-sagen på listen over sager, han har ført.

Henrik Stagetorn
Henrik Stagetorn er formand for de danske forsvarsadvokater. Han er én af de mest benyttede advokater i sager, hvor PET spiller en rolle. Det gælder f.eks. den såkaldte tunesersag og terrorsagen fra Glasvej. Henrik Stagetorn har bl.a. forsvaret faderen fra Tønder-sagen og den anklagede i Rikke Hvilshøj-sagen og haft sagen om æresdrabet på Ghazala Khan.

Hanne Rahbæk
Hanne Rahbæk er formand for Advokatrådets Strafferetsudvalg. Hun har været forsvarer i omtalte sager om lægefejl, i sagen om røveri af 42 mill. kr. fra en pengetransport i Glostrup, og i sager om rydningen af Ungdomshuset. Hun har tillige deltaget i behandlingen af sagen om æresdrabet på Ghazala Khan og om røveriet mod Dansk Værdihåndtering.

Lars Kjeldsen
Lars Kjeldsen har været forsvarer i en række sager om økonomisk kriminalitet: Stein Bagger-sagen, den højt profilerede sag mod Finansforbundets ledelse om videregivelse af intern viden om RealDanmarks fusion med Danske Bank, Tvindsagen, og i flere af sidegadevekselerer sagerne. Lars Kjeldsen beskæftiger sig hovedsagelig med erhvervssager.

Thomas Rørdam
Thomas Rørdam er mangeårig forsvarsadvokat med erfaring fra Plejebo-sagen, Riskær-sagen, pædofilisagen fra Vadstrupgaard, Clark Olofsson-sagen, Ribus, forsvarer for Amdi Petersen mv. I dag er han højesteretsdommer og stedfortrædende formand for Pressenævnet.

Medierne som medspillere
Ideen om et strafferetskursus for journalister stammer fra Advokatrådets retssikkerhedsprogram fra 2009. I programmet havde Advokatrådet følgende initiativ beskrevet:
Advokatrådet afvikler en gang årligt en gratis workshop, som er åben for alle interesserede journalister. På workshoppen vil rutinerede advokater orientere om den seneste udvikling i lovgivning og retspraksis af betydning for mediernes dækning af straffesager og andre juridiske problemstillinger, som har offentlighedens interesse.
Læs hele afsnittet om mediernes rolle i retssamfundet og Advokatrådets anbefalinger på www.advokatsamfundet.dk.