Advokaten 2 - Advokaternes nye mand

Print Print
03-03-2010
Advokatsamfundets nye generalsekretær, Torben Jensen, kommer fra Justitsministeriet og har været pennefører på den historiske nye advokatregulering.

Af Rasmus Lindboe, Pressechef, Advokatsamfundet

I første omgang er det en forbavset Torben Jensen, der læser jobopslaget om en ny generalsekretær til Advokatsamfundet i avisen:
- Jeg blev overrasket – jeg var ikke klar over, der skulle findes en ny generalsekretær. Jeg kunne se med det samme, at det var drømmejobbet for mig. Der er en masse jura i det på højt fagligt niveau. Der er arbejde på det politiske niveau med Christiansborg og ministerierne. Der er ledelse i det. Noget internationalt arbejde og noget lovforberedelse, tænker han.
Advokatrådet nedsatte et ansættelsesudvalg til at stå for hele processen. Seks mand høj. Samtidig blev et konsulentbureau koblet til processen. Da ansøgningsfristen udløb før jul, havde 21 kandidater meldt sig med ansøgninger.
Der var tale om meget kvalificerede folk. I første omgang blev bunken skåret til, så feltet var på 10 dygtige mennesker, som i og for sig alle kunne beklæde stillingen. Konsulentbureauet udarbejdede profiler på kandidaterne og samtalerne gik i gang.
Efter en benhård prioritering havnede seksmands-udvalget på fire kandidater. Derefter en anden runde med samtaler før den endelige kandidat forelå som indstilling til Advokatrådet.
- Det har været en rigtig spændende, lærerig og positiv proces, fortæller Torben Jensen, 40 år, om sin oplevelse af ansættelsesproceduren.
- Jeg lærte mange ting om mig selv, dels under samtalerne med Advokatrådets ansættelsesudvalg, men også konsulentundersøgelsen, jeg deltog i. Den gav anledning til refleksion over, hvem man egentlig er og hvad man står får og gerne vil lægge vægt på.
Ændrede processen dit billede af Advokatsamfundet?
- Nej. Det bestyrkede mig i, at det var det rigtige job, jeg havde søgt. Jeg havde i forvejen et godt kendskab til Advokatsamfundet, så jeg vidste, hvad jeg gik ind til.
En væsentlig brik i Torben Jensens kvalifikationer er hans fortid i advokatfirmaet Nyborg & Rørdam i København. Kontoret, som i dag huser flere strafferetseksperter, var hans arbejdsplads fra 1999 til 2003, fra 2001 som advokat. Han arbejdede primært med retssager og især straffesager.
- Jeg mener helt afgjort, at det er en fordel, at jeg overhovedet har prøvet at være advokat. Det er helt afgørende at vide, hvad det vil sige at have klienter, at have klientkontakt, at stå og procedere i en retssal og sidde i Vestre Fængsel på klientbesøg. Mange af de ting, der gør advokaterhvervet helt specielt, siger han.

Svært at være advokat
Forud for jobbet som advokat havde Torben Jensen arbejdet i nogle år i Justitsministeriet suppleret med deltidstjeneste som offentlig anklager i Københavns Politi og hos statsadvokaten. Hos Nyborg & Rørdam fik han førstehåndsindtryk af de særlige regler, som gælder for advokater.
- Noget af det, som nogle gange krævede en ekstra overvejelse, det var advokatetik. Hvordan man agerer i forhold til sin klient og modparten i en retssal. Det talte jeg med mine kolleger om, og jeg kontaktede også Advokatnævnets sekretariat for lige at få råd og vejledning. Det var fint. Det kunne være nogle svære overvejelser nogle gange at finde ud af, hvad der var rigtigt.
Opfattede du de etiske regler som en hjælp eller som en spændetrøje?
- Som en hjælp. Jeg opfattede dem ikke som en binding, men mere som en rettesnor. For det er svært at være advokat. Og man er undergivet nogle andre udfordringer end andre professioner er. For klienten skal kunne stole 100 procent på sin advokat.
Efter Nyborg & Rørdam vendte Torben Jensen tilbage til Justitsministeriet. Her har Torben Jensen prøvet kræfter med forskellige dele af lovgivningen på Justitsministeriets område og har undervejs også tilegnet sig en del erfaring inden for det internationale arbejde:
- Det gælder f.eks. i nordisk regi inden for rammerne af Nordisk Ministerråd og selvfølgelig på EU-området. For mange år siden deltog jeg også i det indledende arbejde med at oprette en international straffedomstol, den der i dag hedder ICC (International Crime Court).
Han mener, det er vigtigt at holde danske advokater involveret i det internationale samarbejde mellem advokater, både i CCBE (europæiske advokater) og IBA, den internationale sammenslutning af advokater og advokatforeninger.
- Vi kan ikke bare lukke øjnene her i andedammen og tro, at vi bare kan lave vores egne regler. Vi er i høj grad en del af det internationale samfund – også inden for advokatsektoren.

Reglerne, det er mig
I 25 år har retsplejelovens regler om reguleringen af advokater stået stille, groft sagt. Den samlede revision af reglerne er ikke sket siden en betænkning i 1979, udmøntet som lov tre år senere. En del emner trænger sig på: Spørgsmål om møderet, om ejerskabsforhold, om efteruddannelse, om pligtigt medlemskab af Advokatsamfundet, om tilsyn, osv.
I juni 2004 laver regeringen derfor et kommissorium for et sagkyndigt udvalg, der med højesteretspræsident Jacques Hermann som formand skal gennemgå de særlige regler for advokater. Som hjælp for udvalgets arbejde bliver der dannet et lille sekretariat i Justitsministeriet med Torben Jensen som leder.
At gennemgå udvalgets overvejelser og debatter fører for vidt her, men essensen her er, at Torben Jensen er med i hele forløbet frem til, at betænkningen udgives i 2006.
- Jeg har haft fornøjelsen af at være med fra første komma blev sat og til udvalget afgav betænkning. Men jeg har jo ikke siddet i udvalget som medlem og haft medbestemmelse, siger han.
Du må have et enormt kendskab til, hvorfor kommaerne blev sat, som de gjorde?
- Jeg deltog i alle møderne og hørte diskussionerne mellem medlemmerne. Og har været med til at beskrive de forskellige modeller i betænkningen om, hvordan man kunne gribe tingene an. Det giver et rigtig godt indblik i, hvorfor reglerne er, som de er.