Advokaten 10 - Leder -Og hvad så med efteruddannelsen?

Print Print
06-12-2010
Kære kolleger!
Når I læser denne leder, er sandet i timeglasset for vores første fulde tre års periode for den obligatoriske efteruddannelse ved at rinde ud. Jeg skriver derfor ikke for at huske jer på, at I om få dage gerne skulle have gennemført 54 lektioner over de seneste tre kalenderår siden 1. januar 2008. For det regner jeg naturligvis med, at I har.

Derimod vil jeg gerne erindre om, hvorfor kravene til efteruddannelse egentlig er ganske velbegrundede og efter min bedste overbevisning har ført en række gode ting med sig. Først bør vi huske på, at Danmark var blandt de sidste lande, der indførte regler om obligatorisk efteruddannelse for advokater. Husk også på, at vi med denne lange periode gav gode muligheder for at gennemtænke og planlægge et efteruddannelsesforløb. Advokatsamfundet har i forhandlingerne om de nye regler undgået en række krav, som ville have gjort ordningen mere bureaukratisk og byrdefuld for advokater, f.eks. et forudgående godkendelseskrav til selve uddannelsens materielle indhold, i fuld tillid til, at den enkelte advokat godt kan skønne, hvilke uddannelsesmæssige tiltag, der er særlig relevante netop for hendes eller hans konkrete advokatvirksomhed. Advokatsamfundet fik desuden sikret en mulighed for at overføre overskydende lektioner til den følgende tre års periode.

Når vi i løbet af første kvartal 2011 modtager advokaternes indberetninger om den obligatoriske efteruddannelse, forestår der selvfølgelig en bearbejdningsopgave. Både den og en efterfølgende evaluering af denne første periode ser vi med sindsro frem til.

Allerede nu er der imidlertid grund til at hæfte sig ved en række følgevirkninger af ordningen, som jeg kun kan se fordele ved. Den uddannelses- og kursusvirksomhed, der stilles til rådighed for os advokater, er givetvis blevet styrket. Det faglige indhold ved arrangementer for advokater i øvrigt er blevet styrket. Og hvad der også er ganske væsentligt: Interessen for deltagelse i internationale faglige kongresser og uddannelsessammenhænge er forøget.

Hertil kommer, at en lang række af vores advokatfirmaer har etableret eller udbygget deres interne undervisning, samt udbudt en række kursustilbud til klienter, kolleger mv. i form af “gå hjem-møder” og lignende, hvor ikke blot deltagerne, men også underviserne har kunnet samlet “point” på efteruddannelseskontoen.

Jeg har selvfølgelig af og til været i kontakt med kolleger, som syntes, at kravene er mindre velbegrundede netop i forhold til dem. Men langt de fleste har meget pragmatisk tilkendegivet, at det er det mindste, man kan forlange af en videnstung profession, hvis adelsmærke – ud over uafhængigheden og integriteten – er et altid ajourført fagligt niveau på højeste plan. Netop den tryghed for klienterne, er den politiske begrundelse for at indføre ordningen.

Jeg ønsker med ro i sindet jer alle en rigtig glædelig jul i sikker forvisning om, at det vil vise sig, at den danske advokatstand på spørgsmålet om efteruddannelse kan svare, at det har vi selvfølgelig (også) styr på.