Advokaten 10 - Kan vi skræmme terrorister bort?

Print Print
06-12-2010
Anti-terror indsatsen er gået fra afskrækkelse via straf til forebyggelse på bekostning af vores frihed, lyder tesen i vinderopgaven i Advokatrådets priskonkurrence.

Af Christina Friis Glisby, juridisk konsulent, Advokatsamfundet

Anti-terrorlovgivningen ser først og fremmest ud som den gør, fordi vi i det danske samfund, ligesom i mange andre samfund, har ændret vores tilgang til håndteringen af truslen fra terrorisme. Førhen har vi forsøgt at afskrække terrorister fra at gøre alvor af eventuelle terrorplaner ved at vise dem, at vi straffer terrorisme – den såkaldte afskrækkelsesteori. Siden 11. september 2001 har vi i Danmark i langt højere grad forsøgt at forebygge terrorisme ved at give myndighederne de fornødne beføjelser til at slå til meget tidligt mod forventet terrorisme – på bekostning af vores frihed.
Sådan lyder essensen af den prisvindende opgave i Advokatrådets konkurrence om retssikkerhed og anti-terrorlovgivning efter 11. september-angrebet på USA.
Vinderopgaven med titlen “Et lille bidrag om retsstaten og antiterrorismen” er skrevet af adjunkt Anders Henriksen og udløser en præmie på 250.000 kroner, som er udloddet med støtte fra Margot og Thorvald Dreyers Fond.
Tidligere formand for Højesteret, Niels Pontoppidan, står sammen med en række andre fremtrædende nordiske jurister bag prisuddelingen, som fandt sted 24. november i Advokaternes Hus i København.
Adjunkt Anders Henriksen skriver i sin opgave, at antiterrorlovgivningen på en række punkter udfordrer den danske retsstat, men den største udfordring er ikke selve indholdet af anti-terrorlovgivningen, men derimod den lejlighedsvise mangel på respekt for de vigtige krav til proces og form, som retsstaten opstiller. Anders Henriksen uddyber det med, at vi skal bekymre os om, lovgivningsprocessen har været god nok, formuleringerne i lovene har været tilstrækkelig præcise, og om vi får en ordentlig prøvelse ved domstolene af de indgreb i vores frihed, som myndighederne har foretaget på baggrund af lovene.

RETSSIK… ØH?
En mindre præmie på 100.000 kroner i Advokatrådets priskonkurrence gik til advokat Gert Dyrn fra Ajour Advokater i Odense.
Gert Dyrns bidrag med titlen “Retssikkerhed - Begreb og indhold i forandring” indeholder en udførlig gennemgang og interessante analyser af retssikkerhedsbegrebet og dets retlige indhold. Gert Dyrn belyser, at vægten siden 11. september 2001 har ligget på forebyggelse snarere end afskrækkelse. Det er Gert Dyrns opfattelse, at det centrale element i den retssikkerhedsmæssige beskyttelse er den processuelle kontrol, i form af navnlig domstolskontrol, mens den materielle beskyttelse er stærkt begrænset.
Gert Dyrn har opstillet nogle anbefalinger, herunder blandt andet at der anbefales en øget vægt på præjudikater, at der foretages en undersøgelse af domspraksis, at lovforslag skal i offentlig høring i fire uger, at der skrives præcise og klare høringssvar, og at der sammensættes et uddannelsesforløbe for ikke-juridiske sagsbehandlere i kommuner og regioner for at sikre en ensartet retsanvendelse. Herudover anbefaler Gert Dyrn, at der udskrives en ny prisopgave, der skal afdække udviklingen i retssikkerhedsbegrebet i relation til forholdet mellem borgere og forvaltningen, herunder belyse eventuelle forskydninger i balancen mellem beskyttelsen af borgernes retttigheder og forvaltningens adgang til at gribe ind i disse.
Engelske Darragh K. Connell, der har en LLM fra Cambridge Universitet og er Barrister-at-Law, fik tildelt en særpris for sin besvarelse med titlen “Defending the rule of law in challenging times: A legal & philosophical discourse”, der indeholder en værdifuld historisk og aktuel belysning af, hvad "rule of law" indebærer og sammenhængen mellem “rule of law” og menneskerettighederne. Darragh K Connell begrunder udførligt sin afstandtagen fra “balanceteorier” om frihed kontra sikkerhed er illusorisk og i sidste ende ødelæggende for en liberal opfattelse af menneskerettigheder og retssikkerhed.

Bredere debat
Advokatrådets håb er, at prisopgaverne kan være med til at skabe en debat om retssikkerhed, herunder at belyse og vurdere udviklingen de senere år, navnlig siden 11. september 2001 i balancen mellem beskyttelse af den enkelte mod såvel generelle som konkrete indgreb fra statsmagten og statens beskyttelse af borgere og egne institutioner mod terror og anden alvorlig kriminalitet.
Advokatrådet skal blandt andet virke til gavn for det danske retssamfund, og som led i sit arbejde på det retssikkerhedsmæssige område udgav Advokatrådet i 2009 et nyt Retssikkerhedsprogram. Det anføres blandt andet i Retssikkerhedsprogrammet, at der i de senere år – navnlig båret af politiske krav om en effektiv indsats mod terrorisme – er sket et skred i balancen mellem hensynet til at beskytte den enkelte borger mod indgreb fra staten og hensynet til at beskytte staten og borgerne mod angreb på samfundet og dets institutioner.
En sådan ændring af balancen vil kunne have mere vidtrækkende betydning for vores syn på retsstaten og begrebet retssikkerhed. Balanceændringen kan ændre synet på, hvilke forholdsregler samfundet bør tage i anvendelse som led i kriminalitetsforebyggelsen, herunder f.eks. synet på overvågning, registrering og samkøring af data samt hvilke efterforskningsskridt, der anses for acceptable. Ligeledes kan opfattelsen af centrale begreber som retfærdig rettergang og uskyldsformodningen ændre sig. Udviklingen kan også ændre selve debatten. Der ses således en øget fokusering dels på statens pligt til at beskytte statens borgere i almindelighed, dels statens pligt til at beskytte offeret for en forbrydelse, herunder offerets mulighed for oprejsning.
Det rejser spørgsmålet, om udviklingen er udtryk for et mere systematisk og gennemtænkt ønske om en ny tilgang til begreber om retssikkerhed, retsstatsprincipper mv., eller om udviklingen foregår mere glidende og som en konsekvens af en flerhed af politiske initiativer?
Advokatrådet har ønsket at bidrage til, at denne udvikling blev belyst nærmere, og rådet udskrev derfor prisopgaven.

Dommerkomitéen
Niels Pontoppidan (formand), forhenværende højesteretspræsident
Tyge Lehmann, ambassadør
Elisabet Fura-Sandström, svensk dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Arne Fliflet, Civilombudsmand i Norge
Henning Koch, professor i forfatningsret ved Københavns Universitet
Henrik Rothe, præsident for Sø- og Handelsretten
Jens Rostock-Jensen, advokat og medlem af Advokatrådet
Lars Lindhard, advokat og medlem af Advokatrådet
Torben Jensen, generalsekretær for Advokatsamfundet

Læs vinderopgaverne
De tre vindende besvarelser er offentliggjort på Advokatsamfundets hjemmeside www.advokatsamfundet.dk.