Advokaten 10 - Grønspættebog til retssagsprøven

Print Print
06-12-2010
Advokaten har bedt tre dommere med stor erfaring i retssagsprøver om at komme med deres anbefalinger til de fuldmægtige.

Af Nis Nicolaisen, journalist

Det er ikke nok, at du er en dygtig jurist med et højt snit og specialist i en fræk erhvervsdisciplin. Retssager er et håndværk, og det er ikke nok at kunne læse søkortet, hvis man ikke kan føre skibet sikkert i havn.
Meldingen fra Leon Fredgaard, dommer i Sønderborg, er klar. Han anbefaler, at fuldmægtige går en tur i retten mindst fem gange i fuldmægtigperioden og får det mest basale ind under huden: Hvornår rejser man sig for dommeren? Nedlægger påstande? Forelægger, dokumenterer og procederer. På den måde får fuldmægtigen også taget toppen af nerverne, når kandidaten senere står med sin egen prøvesag i byretten.

Lugt til savsmuldet
Hvorfor er det i grunden så vigtigt, at fuldmægtigen får set nogle retssager?
- Det er mit indtryk, at det snarere er reglen end undtagelsen, at fuldmægtigene aldrig eller sjældent sætter deres ben i retten. Derfor har jeg et kæmpe ‘hib’ til indehavere og principaler. At de tager fuldmægtigen under armen, hvis kontoret har relevante proceduresager. Jeg fornemmer også, at det er et problem, at de store advokatkontorer ikke hiver deres fuldmægtige en tur i retten. På gulvplan er det f.eks. ikke alle, der rejser sig – det dumper man ikke på! Men hvis du ikke har børnelærdommen på plads, hvad er så det næste, du ikke ved? Det er i hvert fald ikke en god start, at dommeren bliver stående og venter på podiet, siger Leon Fredgaard.
Søren Hafstrøm, dommer i Hillerød, har endnu ikke dumpet en fuldmægtig. Men han mener, at det især er de interne jurister, der skal holde tungen lige i munden.
- Dem, som skal være på dupperne, er fuldmægtigene, der arbejder i virksomheder. De skal anstrenge sig noget mere og har ikke den samme føling som de procesorienterede kontorer.

Du styrer forelæggelsen
Tidligere havde man lange forelæggelser. Med moderniseringen af retsplejeloven, går man i dag ud fra, at dommeren har tygget sagens bilag igennem.
Hvordan vil I gerne have, at man forelægger sin sag?
Søren Hafstrøm lægger ud:
- Jeg plejer at sige, at uanset om det er en prøve eller ej, må du forelægge, som du har forberedt dig. Selvom jeg har læst bilagene, kræver jeg ikke, at du korter ned i din forelæggelse. Men det er meget forskelligt blandt dommere. Er du i tvivl, så ring og spørg.
Repræsenterer fuldmægtigen i en ‘rigtig’ sag sagsøgte, laver man typisk en aftale med sagsøgerens advokat, så fuldmægtigen får lov til at forelægge hele sagen. I den fiktive sag, forelægger hver fuldmægtig halvdelen af sagen.
Kari Sørensen, dommer i Retten på Frederiksberg, har lyttet til mange forelæggelser, og har selv arbejdet som advokat. Hun foreslår også, at man laver en tidslinje, når man forbereder sig.
- Det er altid godt at forelægge sagen kronologisk med vidner, parter, og indbyrdes relationer. F.eks. ’i dag skal vi høre entreprenørens forklaring som vidne.’
Hvordan dokumenterer jeg så helt konkret et bilag under forelæggelsen?
- Når du dokumenterer et bilag, nævner du bilagets nummer, og sidetallet vi skal kigge på i bilaget. Man sikrer sig lige, at alle er med – fortæller kort, at der f.eks. er tale om et brev af x-dato til entreprenøren, der bekræfter aftalen. Så oplæser du den centrale passage. Kan sagen bære det, er det dejligt for parterne og dommeren at lave en ekstrakt af sagens bilag.

Vidner på menukortet
Et vidne hentes ude fra gangen. Fuldmægtigen viser, hvor vidnet kan lægge sin frakke og eskorterer vidnet hen til skranken i midten. Når fuldmægtigen har sat sig, sandhedsformaner dommeren vidnet. Vidnet vil altid være nervøs, så lad vidnet falde til ro og tale ud. Respekter vidnet, vær høflig, rolig, og bliv siddende under afhøringen, forklarer Kari Sørensen.
- Når man afhører et vidne, får man den tid, der skal til. Man zoomer ind og begynder med ‘hvad er din stilling?’ og ‘hvad er din tilgang til den her sag?’ Vidnet falder til ro og er klar.

Et psykologisk spil?
Der er skrevet disputatser om afhøring, og man kan få indtryk af, at der foregår et psykologisk spil, der kræver taktisk overskud. Hvordan håndterer man vidneafhøringen?
- Det er for bredt at bede et vidne med egne ord fortælle frit. Du skal styre afhøringen. Ellers begynder vidnet at snakke løs. Typisk ved vidnet ikke hvad der er relevant og centralt. Fuldmægtigen synes som regel, at det er rart, når vidnet snakker, for så kan fuldmægtigen tænke på sit næste træk. Man vinder en smule tid, men den er dårligt givet ud. Man gør klogt i at skrive sine spørgsmål ned på forhånd og gøre sig den tanke ‘hvad vil jeg præcist have frem hos netop dette vidne?’ Ved man dette, giver det sig selv, hvilke spørgsmål man skal stille, og man stopper ikke før man får svar, understreger Kari Sørensen.

Fiktivt set up
I den fiktive sag er det ikke altid sikkert, at vidnerne svarer præcist på det, de bliver spurgt om. På den måde skal fuldmægtigen kunne forholde sig til uventede vidneforklaringer, som aldrig kører efter en drejebog, forklarer Leon Fredgaard.
- Her skal man bare holde fast og på en høflig måde sige ‘du svarede ikke rigtigt på spørgsmålet, nu gentager jeg det lige.’ Det er meningen, at fuldmægtigen skal varetage sin klients interesser – vinde eller blive frifundet. Derfor er man nødt til at gå til stålet og få belyst sagen til klientens fordel.
Kend din sag er løsningen på et vanskeligt vidne, der ikke rigtigt svarer, fortsætter Kari Sørensen.
- Hvis du er fortrolig med din sag, skal der meget til at slå dig ud af kurs. Et vidne kan sige noget vildt, men alligevel kan du klare det, hvis du kender sagen til bunds.
Til gengæld skal du huske at indsamle de guldmønter, et vidne lægger ud, og om nødvendigt – grille vidnet!

Tur på webergrillen
Det bedste sted, hvor fuldmægtigen kan score point og gøre et godt indtryk, er under bevisførelsen, hvor slaget slås. Her gælder det om at gribe boldene, og har fuldmægtigen oven i købet nogle gode spørgsmål, er det her håndværket for alvor bliver udstillet, fortæller Leon Fredgaard.
- Der hvor mange fuldmægtige går galt, er når der opstår noget uventet. Det kan enten være gode eller dårlige oplysninger. Jeg har et udtryk, der hedder at ‘grille folk på webergrillen.’ Hvis du får serveret en guldoplysning, skal du bore dig ned med spørgsmål. Her nytter det ikke, at man holder sig til sine 20 spørgsmål til professoren.
Kari Sørensen understreger til gengæld, at det kan give bagslag at være alt for hård mod et vidne, fordi man risikerer, at vigtige ting går tabt i forklaringen.
- Har man en klar mistanke om, at vidnet lyver, skal man stille og roligt lade vidnet tale ud. Som regel vil vidnet afsløre sig selv. Det er tit sådan, at en sand forklaring indeholder særlige detaljer, mens en usand forklaring er mere overfladisk. Man kan derfor prøve vidnets troværdighed ved at spørge til detaljer, f.eks. vedrørende ydre omstændigheder ved en bestemt hændelse. Det er svært for et uforberedt vidne at svare troværdigt på sådanne spørgsmål, hvis vidnet skal opfinde svarene på stående fod.
Søren Hafstrøm fraråder her de såkaldt ‘teoretiske spørgsmål, ’hvor man indleder med en lang sætning, indbygger en række forudsætninger, for endelig til sidst at stille sit spørgsmål. Svarer vidnet ‘ja’ eller ‘nej’ er det meget svært at notere til retsbogen. Meningen er at notere vidnets svar – ikke fuldmægtigens teoretiske spørgsmål, der spiser svaret.

Ikke TV-retssag
Når det gælder proceduren, har dommerne følgende gode råd med på vejen til de fuldmægtige.
- Det giver et ekstremt dårligt indtryk bare at læse teksten op. Fax mig hellere en kopi. Man er nødt til at forklare i et levende sprog, kigge lidt på dommeren, lidt på parten, lidt på modparten, så det bliver en levende procedure, siger Leon Fredgaard.
Kari Sørensen foreslår en disposition med en masse stikord. F.eks. overskriften ‘aftalens indgåelse’ med stikord som ‘brev af x-dato,’ og en beskrivelse af den efterfølgende hændelse. Ny overskrift ‘aftalens opfyldelse’ nyt stikord osv.
- Man skal tænke på, at der kan ske en masse undervejs med nye vidneforklaringer, man ikke havde forberedt. Oplysninger fuldmægtigen lynhurtigt skal være klar til at notere til sin procedure.
Men det er helt fair at være nervøs, siger Søren Hafstrøm.
- Skal man være fri i sin procedure, er stikordene det bedste. Men det er meget personligt, hvad der virker bedst. I prøvesituationen er det ikke afgørende. De fleste er så nervøse, at det ikke er noget, jeg har et særligt fokus på. Det er ikke en TV-retssag.

1. råd: Gå i retten
Tag toppen af din nervøsitet ved at møde op til et antal retssager. Du bliver bekendt med rettens helt almindelige rutiner. Du undgår at stå til retssagsprøven og tænke på, hvornår det nu er, du skal rejse dig op for dommeren.

2. råd: Lav en tidslinje
Strukturer din forelæggelse ved at have en systematisk og velovervejet tidslinje ved hånden.

3. råd: Styr dine vidner
Det kan være fristende at lade vidner plapre løs, men du tænker på dit næste træk og får overblik. Lad være! Skriv dine spørgsmål ned. Find ud af, hvad du skal ud af vidnet. Lad være med at kaste dig frådende over vidner.

4. råd: Fokus på bevisførelsen
Det er under bevisførelsen, at du virkelig viser dit værd. Vær rede til at gribe uventede oplysninger undervejs og afvige fra din planlagte rute.

5. råd: Hav stikord til proceduren
Lad være med at læse en lang forberedt procedure op – dommerne bliver irriterede. Forbered din procedure med stikord, hvor du også kan tilføje nye oplysninger, som måtte være fremkommet undervejs.