Advokaten 1 - Til grin for egne penge

Print Print
21-01-2010

Det ædle danske retsprincip om fri proces har for flere advokater udviklet sig til en møllesten, det ikke er værd at beskæftige sig med. Højesteret fordobler med ny kendelse advokatsalæret, men ændrer det noget som helst?

Af Lene Ejg Jarbøl, journalist

I København har flere advokater fra Lett Advokatfirma taget den beslutning, at de ikke længere vil tage hverken retshjælpssager eller civile sager, hvor borgerne har fået fri proces. Det er ganske enkelt for dårlig en forretning.
Ifølge advokaterne selv handler det ikke bare om forkælede eller grådige advokater og “mere vil have mere”.
Det er simpelthen ren tilsætning for praktiserende advokat i det private at føre den slags sager, mener advokat Vivi Bruhn Knudsen, der er medlem af Advokatrådets ekspertudvalg vedrørende miljøret. Vivi Bruhn Knudsen er én af landets førende eksperter på sit felt og har blandt andet kørt højtprofilerede sager for Amager Metro-gruppen og A/S Dansk Shell.
Hun har også en hovedrolle i en langtrukken miljøsag, som hun tabte i landsretten, men nu verserer ved Højesteret. Spørgsmålet om hendes honorar har udviklet sig til en selvstændig sag. Resten af den historie følger om lidt.
Gang på gang oplever advokaterne ifølge Vivi Bruhn Knudsen, at retterne fastsætter salærer, der ikke tager tilstrækkelig hensyn til sagens karakter, kompleksitet, sværhedsgrad, den tid advokaten har brugt på sagen, og om sagen har principiel betydning.
Resultatet er en fornemmelse blandt advokater af at være usædvanligt altruistiske, hvis man kaster sig over sager, hvor en borger har fået fri proces, eller hvor der er tale om en sag dækket af en privat forsikring med retshjælp.
Eneste problem: Advokaterne mangler endnu at overbevise resten af verden om, at der er tale om andet end pekuniære mavesmerter.

Fordobler hyren
I oktober 2009 skriver Højesteret et nyt kapitel i føljetonen om fri proces og advokaternes salærer: Vivi Bruhn Knudsen får i Højesteret medhold i, at Østre Landsret havde tildelt hende et for lavt salær i en maraton-miljøsag om forurenet jord.
Vivi Bruhn Knudsen repræsenterer en privat virksomhed. På den anden side af bordet er en offentlig myndighed: Region Hovedstaden. Sagen har været fem år undervejs. Landsretten fastsatte hendes salær til 165.000 kroner, men Højesteret forhøjede beløbet til 350.000 kroner.
Ifølge Højesteretsdommer Niels Grubbe er der ikke tale om nogen ny og ændret praksis. I kendelsen står udtrykkeligt, at det også i tre tidligere kendelser er fastslået, at der ved udmåling af salæret også kan tages hensyn til “det opnåede resultat, sagens beskaffenhed og arbejdets omfang” – udover de vejledende salærtakster, som retterne bruger.
Og ved denne ny kendelse har man fastholdt det princip.
- Man kan sige, at denne kendelse kun har principiel betydning i den forstand, at den føjer endnu en facet til. Hver gang vi har en ny konkret afgørelse, er der måske noget, der bliver klarere. Højesteret lægger megen vægt på, hvad landsretten har vurderet. Det er landsretten, der kender sagen bedst. Men vi skal også kunne gå ind og censurere afgørelsen. Og i denne sag har vi skønnet, at det var for lidt, landsretten tildelte advokaten i salær, siger Niels Grubbe.
Taber på sagen
Men selv om Vivi Bruhn Knudsen fik forhøjet sit salær i den konkrete sag, er hun stadig utilfreds. Både med beløbet – hun havde krævet 600.000 kroner i salær for sagen – men også med principperne bag tildelingen af salæret.
- I praksis betyder det, at vi i de store og meget komplicerede og tidskrævende sager får et decideret tab ved at føre sagerne eller i bedste fald går i “nul”. Og når man som jeg er med i et firma, hvor vi både skal betale løn til sekretærer og bogholdere og udgifter til leje af kontor osv. ud af salæret, så går det ikke at blive ved med at sige ja til den slags sager – selvom jeg tidligere har haft den opfattelse, at “det var bare noget, man gjorde”. Men det går jo ud over ens kolleger, siger Vivi Bruhn Knudsen.
Ud over det rent økonomiske føler hun sig også stødt på sin faglighed over at se sine advokat-kolleger hos myndighederne som f.eks. Kammeradvokaten få en større betaling end hun selv gør i de samme sager.
- Det støder mig, når jeg arbejder lige så intenst med miljøret, som mine gode kolleger hos Kammeradvokaten gør, at jeg så får en dårligere betaling. Det er jo ikke sådan, at de er bedre end mig. Vi er bare i den situation, at jeg har sagt ja til at tage en fri proces-sag, siger Vivi Bruhn Knudsen.
Og nu nærmer vi os problemets kerne set i et større perspektiv.

Desværre, gå igen
For advokaterne er måske ikke de primære tabere, når det handler om fri proces og størrelsen af de salærer, advokaterne tilkendes for arbejdet, mener Vivi Bruhn Knudsen. Det er borgerne.
For hvor skal de gå hen, hvis advokaterne siger nej til at tage deres sager for ikke at tabe penge. For at blive ved eksemplet Vivi Bruhn Knudsen: Så mange advokater med årelang ekspertise i miljøret findes der heller ikke i kongeriget Danmark. Og hvis nu de få eksperter findes på store advokatkontorer, som siger nej til sager med fri proces. Er det så et problem?
- Jeg tror, at det i løbet af nogle år vil være et spørgsmål om, hvorvidt der overhovedet er nogle advokatkontorer, der vil tage de her sager. Og mit gæt er, at borgerne får svært ved at finde en advokat til sager med fri proces – især i sager af mindre økonomisk betydning. De vil sige nej, uanset om det er et lille eller stort kontor, siger Vivi Bruhn Knudsen.
I så fald vil det gå ud over borgernes retssikkerhed. Og det vil underminere retsfølelsen i befolkningen, mener hun:
- Folk vil opleve at kunne komme til en advokat med deres sag og få at vide, at “du har formentlig ret, men du kan ikke få prøvet den, for det kan vi ikke forsvare økonomisk”, siger Vivi Bruhn Knudsen.

Politisk røre
Netop det scenarie har fået retsordfører for Dansk Folkeparti og formand for Folketingets retsudvalg, Peter Skaarup, på banen. Han vil nu rejse spørgsmålet i retsudvalget og se, hvad justitsministeren siger til dilemmaet.
- Hvis den lille mands mulighed for at kæmpe mod systemet besværliggøres utroligt meget, fordi han ikke har mulighed for at få de eksperter, der skal til, for at han kan føre sagen – mens myndighederne kan køre det store ensemble frem, fordi advokaterne der får de penge, de skal have. Så tyder det på, at der er noget galt, siger Peter Skaarup.
Han mener, at det er vigtigt, at der er et bredt udsnit af advokater, som borgerne kan vælge imellem.
- Og hvis alt for mange advokater falder fra på grund af salærerne, så risikerer man at stå tilbage med de mindre kvalificerede advokater, siger Peter Skaarup.

Ondt i pengepungen
Til gengæld er juraprofessor Eva Smith fra Københavns Universitet ikke foruroliget over borgernes retssikkerhed.
- Det er klart, at man skal holde øje med – om denne problematik udvikler sig. Men jeg synes ikke, at der er noget, der tyder på, at retssikkerheden er truet, som situationen er i øjeblikket, siger Eva Smith.
Hun anerkender, at der kan være nogle af de store advokatkontorer, der ikke tager den slags sager.
- Men jeg har endnu ikke hørt om, at der skulle være sager, som ingen advokater vil tage. Vi må alle sætte tæring efter næring. Og det betyder så, at vi måske ikke altid kan få en stjerneadvokat, siger Eva Smith og uddyber:
- Jeg har svært ved at mene, at fri proces skulle indebære, at borgeren også skal have ret til en af de dyreste advokater fra de største kontorer. En almindelig habil advokat kan også gøre det. Og bare det, at du som borger har fået fri proces, er jo et skub i den rigtige retning – det betyder, at der er nogen der tror på, at du kan vinde sagen, siger Eva Smith.
Hun medgiver, at der er det dilemma i vores retssystem, at den part, der har masser af penge, også har mulighed for at lade advokaterne grave mere rundt og bruge mere tid på sagen. Eller har råd til de meget dyre og dygtige advokater.
- Men det gælder jo både for de danskere, der tjener så lidt, at de får bevilget fri proces – som for de danskere, der måske ikke tjener de store penge men dog så meget, at de ikke er berettiget til fri proces, siger Eva Smith.
I normale sager vil en klient have aftalt et salær med sin advokat – det gælder også i de sager, hvor staten er klienten. Her vil man diskutere, hvor meget sagen kan bære – og om der f.eks. skal bruges tid – og dermed penge – på, at der stilles ekstra spørgsmål.
- Men den situation foreligger ikke i fri processager, hvor klienten jo vil ønske, at advokaten gør det hele uanset omkostningerne. Derfor er der brug for, at man også tænker lidt på, hvad der er i samfundets interesse. Så man ikke ender med, at advokaten har brugt alt for meget tid i forhold til, hvad sagen kunne bære, siger Eva Smith.

Vejen frem
Løsningen kan ifølge advokat Vivi Bruhn Knudsen være at lade de civile sager med fri proces følge en model, som tidligere fungerede for skattesager. Her fik skatteyderne dækket alle omkostningerne til advokat, hvis skatteyderen vandt sagen eller staten videreførte skattesagen i klagesystemet.
Sådan en model ville give de private advokater samme vilkår som de advokater, der repræsenterede staten.
Alternativet kunne være en model, hvor advokaterne ved en fri proces estimerede omkostningerne og fik godkendt det estimat af retten, foreslår Vivi Bruhn Knudsen.
De forslag er højesteretsdommer Niels Grubbe skeptisk overfor:
- Hvis man tænkte sig, at staten skulle indgå en sådan aftale med advokaten. Hvem er så staten i denne sammenhæng? Er det en jurist ansat i en offentlig myndighed, der vil have et meget lille kendskab til sagen? Eller er det retten, der jo ikke kender sagen på forhånd. Ingen af løsningerne er gode. Derfor er ordningen efter loven den, at retten fastsætter salæret efterfølgende, når den kender sagen og advokatens indsats. Denne ordning forekommer mig meget fornuftig, siger Niels Grubbe.

Fri proces
Borgere kan søge om fri proces i sager, hvor borgeren ikke selv har penge til at føre sagen – eller sagen er af principiel betydning, f.eks. hvis der opstår tvivl om en fortolkning. Her er det ikke rimeligt, at det er den enkelte borger, der skal betale for at få prøvet sagen for retten, lyder begrundelsen.
Det er retten, der fastsætter salæret til den beskikkede advokat. Det sker efter en konkret vurdering, men med udgangspunkt i et takstsæt baseret på sagens værdi.

Vivi Bruhn Knudsens sag
Højesteret forhøjede salæret - men beløbet dækker kun lige omkostningerne, mener Vivi Bruhn Knudsen.
Hun fik i oktober 2009 Højesterets ord for, at hun fik for lidt i salær i en miljøsag, der omhandler forurenet jord og foreløbigt har varet fem år. Her var private borgere oppe imod først Frederiksborg Amt, der senere blev til region Hovedstaden. Region Hovedstadens advokater fik hjælp fra Kammeradvokaten og fra Miljøstyrelsen.
Sagens værdi er opgivet til at være på mellem 200.000-300.000 kroner, men den principielle værdi er adskillige millioner kroner.
Oprindeligt havde Østre Landsret tildelt Vivi Bruhn Knudsen 165.000 kroner ekskl. moms i salær. Men advokaten fik lov til at indbringe salærspørgsmålet for Højesteret.
Hun krævede i stedet 600.000 kroner i salær – men så langt ville Højesteret ikke give hende medhold. De tilkendte hende 350.000 kroner.
Selve sagen verserer nu ved Højesteret, hvor der også er givet fri proces.
Vivi Bruhn Knudsen har oplyst, at hun har arbejdet 200 timer på sagen – herudover har hendes sekretær brugt 135 timer.
Nu hvor Højesteret har hævet salæret, har advokaten lige nok til at dække udgifterne på sagen, siger hun.