Advokaten 1 - Kasket-forvirring

Print Print
21-01-2010
Banker og andre udbydere af finansielle ydelser og produkter kan synes venneløse i denne tid.
Sådan lyder dommen ofte fra de kommentatorer, der beskæftiger sig med finanssektoren og det politiske liv.

En finanskrise og den efterfølgende debat om bankernes rolle har sat politiske krav og en stærk regulering gennem Finanstilsynet højt på dagsordenen.
Finansrådets årsmøde, der blev afholdt før jul, var ingen undtagelse. Her var bankernes minister, Lene Espersen, kritisk i sin bedømmelse af bankernes rådgivning.
Ministeren endte med at kræve en mere “sober og fyldestgørende” rådgivning. Pressen beskriver en række sager, hvor folk har tabt penge. Om dette skyldes mangelfuld rådgivning vil tiden vise. Sikkert er det, at bankkunderne har foretaget en række investeringer efter samråd med deres bankrådgivere. Når investeringsprodukterne samtidig udbydes af banken, kan der opstå den tanke, at rådgiveren har en egeninteresse i, at investeringen foretages, hvorfor der må stilles krav til den konkrete rådgivning.

Det er netop denne mulige sammenblanding af rådgivning og salg, der i visse tilfælde kan have ledt banker på vildspor. Advokatrådet tog imidlertid allerede sidste år problemstillingen op i Advokatrådets Retssikkerhedsprogram.
Vi tillod os at pege på området, fordi forbrugernes retssikkerhed ikke var, og er, god nok, når forbrugeren ikke kan gennemskue, om det er en sælger eller en rådgiver, der sidder på den anden side af bordet.
Advokatrådets anbefaling lød:
Økonomi- og Erhvervsministeriet opfordres til at nedsætte et bredt sammensat udvalg, som skal udrede de problemer, der udspringer af en sammenblanding af rådgivning og salg, herunder modtagelse af kommission i forbindelse med forbrugeres køb af rådgivningsydelser og køb af finansielle produkter. Udvalget bør kunne fremkomme med forslag til ny regulering, som sikrer forbrugerens retsstilling på den måde, som udvalget finder mest hensigtsmæssig.
Advokatrådets ærinde er naturligvis ikke at tage parti for eller imod bankerne. Vores arbejde i Advokatrådet skal være til gavn for retssamfundet. Det er den forpligtelse, Folketinget har pålagt advokaterne.

Men der er generelt grund til at bakke Lene Espersen op i hendes ærinde. Og der er grund til at gentage vores tilbud om hjælp til at styrke borgernes retssikkerhed på dette område. Jeg mener for så vidt, at også den finansielle sektor bør se forslaget som et rigtigt tiltag. Profant sagt kan ingen have en interesse i, at småsparere investerer deres penge i projekter, som banken måtte have en egeninteresse i at sælge, hvis ikke det sker på et fuldt oplyst grundlag. Første skridt i retning af et oplyst grundlag er at kunne få besked om, i hvilket omfang den bankansatte foretager en uhildet rådgivning alene ud fra kundens situation og interesser eller om han tillige sidder i en rolle, hvor han kan og forventes at sikre sig et væsentligt bidrag til månedslønnen gennem et provisionsaflønnet salg.

Vores anbefaling drejer sig ikke særligt om banksektoren, men gælder ligeledes finansielle produkter, der tilbydes af ejendomsmæglere typisk som led i en bolighandel. Tilbydes en bestemt ejerskifteforsikring eller boligfinansiering, fordi der reelt er tale om det økonomisk bedste tilbud eller fordi ejendomsmægleren får provision, hvis køberen vælger netop det tilbud?
Her har regeringen også vist vilje til at forbedre forbrugernes retssikkerhed ved at kræve, at ejendomsmæglere skriftligt informerer køberen om, hvilke finansielle institutioner mægleren samarbejder med.

Bliver der ikke gjort noget på dette område, kan man frygte en yderligere stigning i antallet af borgere, der føler sig skidt rådgivet eller måske endda ført bag lyset. Føler deres retssikkerhed krænket. Det er tid til at gøre op med kasketforvirringen.