Advokaten 1 - Den etiske fordring

Print Print
21-01-2010

Er advokater blevet juridiske smagsdommere? Har store og små kontorer overhovedet noget fællesskab? Og hvorfor bruge tid på det internationale arbejde? Henrik Rothe er for sidste gang i det varme sæde i dette interview.

Af Rasmus Lindboe, Pressechef, Advokatsamfundet

Der er vel næppe noget potentielt mere farligt end at blive stillet til ansvar for ting, man har sagt engang.
Netop den situation sidder Henrik Rothe, Advokatsamfundets afgående generalsekretær, Sø- og Handelsrettens kommende præsident, nu i.
Det varme sæde er hans eget, en kort tid endnu. I skrivende stund har jobskiftet ikke fundet sted. Foran Henrik Rothe ligger et gammelt interview, skrevet for 15 år siden, da han tiltrådte jobbet. Vi har markeret en række af interviewets skarpeste udsagn. Læs med, hvis De vil se, hvordan cirklen sluttes.

Organisationen
Når der kommer en henvendelse, skal der ikke herske tvivl om, hvor og hvordan den skal behandles.
(Rothe, 1995)
Er Advokatsamfundet blevet den strømlinede organisation, du ønskede?
- Jeg synes sådan set, det er gået meget godt. Hvis man ser på, hvor meget denne organisation er i stand til at producere med stort set uændret personalenormering, så kan man konstatere, at produktiviteten er gået væsentligt op. Sagsbehandlingstiden i nævnet er gået væsentligt ned. Vi har gennemsnitligt meget korte reaktionstider.
Hvad med høringssvarene – hvilken forskel kan du se på dengang og nu?
- Vi har i alle årene våndet os over, at høringsfristerne var for korte. Vi har også gjort noget ved det. Regeringen skrev på et tidspunkt en vejledning om lovforberedelse, som klart fastslår, at man skal have ordentlig tid til at gennemføre høringerne. Men det holdt ikke i praksis. Selv om vi ikke er tilfredse med de korte høringsfrister, så prøver vi at håndtere det i stedet for at læne os tilbage og være fornærmede.
Hvordan har samspillet ændret sig med de advokater uden for huset, som leverer input til høringssvar?
- Sekretariatet spiller nok en større rolle i udformningen af høringssvar, end da jeg startede. Én af grundene er, at presset på advokaternes indtjening er hårdere end nogensinde, og derfor er der en grænse for, hvad vi kan byde vores advokater af frivilligt arbejde. Det har været sekretariatets rolle at fylde det hul ud.

Det politiske spil
Jeg selv og andre i organisationen må være villige til at stikke hovedet frem og komme med vores bud på, hvordan advokatpolitiske problemer skal løses.
(Rothe, 1995)
Hvordan har balanceakten mellem det juridiske og det politiske arbejde i Advokatsamfundet udviklet sig?
- Sekretariatet er længere fremme på banen, end da jeg startede. Dengang forberedte sekretariatet sagerne for Advokatrådet, men havde sjældent en egen indstilling til beslutningen. Det lavede jeg om, så enhver sag, der forelægges for rådet, altid er ledsaget af en indstilling og en begrundelse. Det betyder ikke, at vi så bliver fornærmede, hvis rådet mener noget andet, men det kvalificerer debatten og gør sagsbehandlingen hurtigere. Nogle sager er så komplicerede, at vi starter med at lave et debatoplæg til rådet. Og på baggrund af det kan der følge en indstilling ved et senere rådsmøde.
Der er de senere år kommet fokus på, at jurister politiserer i den politiske debat. Hvordan har du forsøgt at undgå det?
- Vi forsøger at undgå at være smagsdommere i ordets negative betydning. På den anden side skal vi heller ikke bare løbe i hælene på magthaverne. Vi forsøger at lave en nøgtern juridisk analyse med et retspolitisk udgangspunkt, som vores grundlov bygger på. Det, der tit giver anledning til problemer, er hensynet til beskyttelsen af det enkelte individ og statsmagtens interesser i f.eks. at kunne beskytte borgerne mod terror.

Lobbyisme er måske stadig en lidt fremmed tankegang i Danmark, men jeg mener ligefrem, at den demokratiske proces har behov for lobbyister.
(Rothe, 1995)
Hvordan er det gået med at positionere Advokatsamfundet politisk?
- Advokatrådet har større indflydelse end nogensinde. Vi driver lobbyisme, men ikke på den måde, som de fleste andre brancher gør, nemlig ved at løbe rundt på gangene på Christiansborg og forsøge at påvirke. Vi arbejder meget sagligt og primært gennem embedsværket. Det betyder, at når vi så – en sjælden gang – kontakter retsudvalget, så ved de, at nu er det meget alvorligt. Vi har undgået at få stemplet som partiske smagsdommere.

Globalt udsyn
Hvordan har betydningen af det internationale arbejde ændret sig?
- CCBE var på banen, allerede da jeg tiltrådte, men betydningen af det, der foregår i CCBE, er vokset voldsomt. Det hænger sammen med, at EU-reguleringen – også af advokatbranchen – er tiltaget betydeligt. Vi har set det med servicedirektivet og vi har set det med hele ændringen af advokatreguleringen i Danmark, som udsprang af konkurrencekommissærens betragtninger.
Også IBA er vigtig, fordi arbejdet med advokatprofessionen ikke bare er europæisk men global. Derfor er det vigtigt, at vi følger med og påvirker udviklingen i IBA. Jeg tror, der vil ske det de næste ti år, at den europæiske udvikling vil føre til en relativt ensartet regulering i Europa. Det hænger sammen med, at flere advokater arbejder på tværs af landegrænser. Også internettet betyder, at fysiske grænser får mindre betydning. Jeg tror også, vi vil se en harmonisering på globalt plan. Vi vil se større og større sammenfald mellem reguleringerne i USA, Indien, Japan og Europa.
Vil den udvikling være til fordel for danske advokater?
- Vores regulering støder på nogle områder sammen med common law i Storbritannien og USA. Det er svært at sige, hvilke af disse systemer, der vil blive dominerende. Mange lande i Fjernøsten læner sig op ad europæisk regulering. Danmark vil på den ene side stå lidt svagt, fordi vores advokathuse i international sammenhæng er meget små. På den anden side har vi den fordel, at vores uddannelsesniveau er højt, de faglige kompetencer er meget høje, prisen er konkurrencedygtig og de sproglige færdigheder er gode. For så vidt står vi stærkt. Der har manglet det strategiske udsyn, som har gjort, at vi halter lidt bagefter vores svenske kolleger, som har været langt mere aggressive med at placere sig på verdensmarkedet. Men de har måske også en anden baggrund med flere internationale virksomheder.

Branchens udvikling
Mange advokatvirksomheder har i dag en blandet sagsportefølje med relativ stor indtjening på virksomhed, som ikke kræver den helt store juridiske indsigt og ekspertise. På disse felter vil advokatens rolle nok ændre sig – hen imod at advokaten bliver mindre udførende og mere kontrollerende/rådgivende.
(Rothe, 1995)
Hvordan har advokatens rolle ændret sig?
- Man skulle tro, jeg havde haft en god krystalkugle, for rent faktisk har vi set, at f.eks. et arbejdsområde, som udgjorde en relativ stor del af indtjeningen for mange – nemlig fast ejendom – har ændret sig radikalt. For 15 år siden tjente advokatkontorer gode penge på at ekspedere ejendomshandler, ofte ukomplicerede handler, som kunne betjenes af en sekretær. I dag er der næsten intet af det arbejde tilbage. På inkassoområdet kan man se, at det, der var lukrativt og ikke en særlig besværlig forretning, nu er udviklet til en højt specialiseret ydelse, som forretningsmæssigt forsvarligt kun kan leveres af advokatkontorer, som har specialiseret sig i dette.
I branchen er der sket en specialisering, som giver sig udtryk på mange måder. Dels er der kontorer, som har specialiseret sig i meget få arbejdsområder. På de store kontorer sidder der advokater, som har meget snævre arbejdsområder, som de til gengæld er højt specialiserede indenfor. Det gør, at de kan tage en fornuftig pris for deres ydelse.
Har specialiseringen fragmenteret sammenholdet i standen?
- Ikke endnu. Men man kan frygte, at det vil blive konsekvensen på længere sigt. De centrale advokatværdier er intakte, også hos de advokater, der meget sjældent sætter deres ben i en retssal. Selve etikken og selvforståelsen er helt afgørende for den måde, advokater agerer på. Og er afgørende for, at klienter vælger dem, frem for en anden rådgiver.
I dit tiltrædelsesinterview nævnes etik ikke. Var det, fordi etik ikke spillede nogen særlig rolle dengang?
- Det blev i højere grad taget som en selvfølge. Der var ikke så meget debat om, hvor det etiske ståsted var. Det er strukturudviklingen i branchen og samfundet, som har sat de etiske regler til debat. Alt, der har haft karakter af laugsregler, er blevet barberet væk. De regler, vi har i dag, har ét og kun ét formål – nemlig at beskytte klienten. Der er ikke længere nogen regulering af de interne forhold i branchen.
Er de etiske regler en hæmsko eller en fordel for branchen?
- Nogle vil opfatte de etiske regler som en snærende trøje, som gør, at de ikke kan betjene alle de klienter, som gerne vil have dem. Andre har indset, at på den lange bane, er det, der adskiller advokater fra andre juridiske rådgivere, præcis etikken og den omstændighed, at klienten kan være sikker på, at der ikke er falske lodder i vægtskålen. Og kan være sikker på, at de etiske regler rent faktisk håndhæves effektivt af Advokatsamfundet. Reglerne – og håndhævelsen – er væsentlige markedsmæssige parametre, der adskiller advokater fra rådgivere hos COWI eller Price WaterhouseCoopers.

Værdien for de store advokatkontorer ligger ofte i det imagemæssige og i support i sager, der rummer retssikkerhedsmæssige aspekter og f.eks. involverer lovgivningsproces.
(Rothe, 1995)
Hvordan er det gået med at tilføre både store og små kontorer værdi?
- Det, synes jeg, er gået godt. For selv den allerstørste advokatvirksomhed kan komme til kort, hvis det handler om at etablere en dialog med regeringen eller Folketinget. Politikerne ønsker at tale med en organisation som Advokatsamfundet, når det er advokatreguleringen, der er oppe til diskussion. Derfor udøver de store advokatkontorer deres indflydelse gennem valgene til Advokatrådet. Der er sket en glædelig udvikling, hvor de store advokatkontorer har skærpet interessen for at sidde med i Advokatsamfundet. De små kontorer har altid været relativt godt repræsenteret i det politiske system. Og de har en meget stor interesse i, at vores organisation er velfungerende. Det bidrager til alle advokaters image, at Advokatsamfundet er meget synligt i den retspolitiske debat. Dels har alle advokater, store som små, udbytte af, at Advokatsamfundet up front tager sig af de brodne kar og ikke stikker hovedet i busken og forsøger at skjule, når der begås fejl i branchen, men reagerer adækvat for at beskytte alle advokaters omdømme. Vel er der meget, der skiller, men der er mere, der binder sammen. Og det, der binder sammen, er etikken.