Advokaten 9 - Tillid til retslægerådets vurderinger

Print Print
16-11-2009

Retslægerådet skal fortsat foretage de lægevidenskabelige vurderinger til brug for blandt andet retssager.

Af Ulrik Christrup, advokat, Lett

I det 6. nummer af Advokaten for i år var der et tema om Retslægerådet.
Der var i bladet tre artikler, der alle satte spørgsmålstegn ved Retslægerå-dets kompetence og domstolenes anvendelse af Retslægerådets udtalelser. Det blev foreslået, at Retslægerådets vurderinger til brug for retssager bli-ver erstattet med sagkyndige dommere under hovedforhandlingen.
Artiklerne efterlod det indtryk, at advokatstanden som sådan var meget utilfreds med Retslægerådets lægevidenskabelige formåen og domstolenes anvendelse af Retslægerådets udtalelser.
Dette er langt fra tilfældet, og det er derfor også overraskende, at Advoka-ten har villet give dette indtryk.
Der er naturligvis ikke noget galt i, at der i Advokaten sættes spørgsmåls-tegn ved Retslægerådets kompetence og domstolenes anvendelse af Rets-lægerådets udtalelser. Det skal blot ske på en ordentlig, saglig og nuanceret måde.
Dette har ikke været tilfældet, dels fordi fremstillingen af problemstillin-gerne i Advokaten var ensidig, dels fordi artiklerne på visse punkter var underlødige.
Beklageligvis har en række politikere har taget tråden fra artiklerne op og er fremkommet med en række krav på baggrund af artiklerne.
I det følgende vil jeg fremkomme med mine bemærkninger til de i artikler-ne rejste spørgsmål.

Retslægerådets kompetence
Der er intet grundlag for at så tvivl om Retslægerådet kompetence til at besvare lægevidenskabelige spørgsmål.
Jeg skal i den forbindelse henvise til, at de over 100 læger, der deltager i Retslægerådets besvarelser, repræsenterer den højeste sagkundskab inden for netop de specialer, hvor de deltager i rådets besvarelser.
På et møde forleden, hvor en lang række advokater, der repræsenterer en-ten skadelidte eller forsikringsselskaber, deltog, var der da også almindelig enighed om, at der ikke er grundlag for at sætte spørgsmålstegn ved den lægevidenskabelige formåen hos de læger, der deltager i Retslægerådets besvarelser.
At der normalt deltager tre til seks læger i Retslægerådets besvarelser af spørgsmål, giver i øvrigt en høj grad af sikkerhed for, at Retslægerådets vurderinger i de enkelte sager er rigtige.
Jeg vil ikke benægte, at Retslægerådets besvarelser ikke altid er lige klare, men det adskiller jo ikke Retslægerådets udtalelser fra andre sagkyndige vurderinger, der indhentes til brug for retssager. De uklare besvarelser, der måtte forekomme, er ikke noget stort problem, idet uklarheden kan løses ved, at der bliver stillet supplerende spørgsmål til Retslægerådet, hvilket domstolene normalt er indstillet på, hvis der vitterligt foreligger en uklar-hed.

Domstolenes anvendelse af Retslægerådet
Den ene artikels emne var som nævnt, at domstolene lægger for meget vægt på Retslægerådets udtalelser.
I artiklen anførte forfatterne, at en gennemgang af de sidste 10 års afgørel-ser i Ugeskrift for Retsvæsen og Forsikrings- og Erstatningsretlig Doms-samling viste, at domstolene alene i to tilfælde havde tilsidesat Retslæge-rådets vurderinger i personskadesager. Der var tale om to landsretsafgørel-ser, hvor Retslægerådets vurderinger var blevet tilsidesat til skade for den skadelidte.
Dette siger en hel del om kvaliteten af artiklen, idet såvel Højesteret som landsretterne i de sidste 10 år i et ikke ubetydeligt antal tilfælde har tilside-sat Retslægerådets vurderinger som oftest til fordel for den skadelidte.
For så vidt angår udlændingesager, der var emnet for en anden af artikler-ne, kan jeg henvise til, at Højesteret i en dom af 27. august 2009 på bag-grund af en samlet vurdering af beviserne i sagen lagde til grund, at en per-son var under 18 år på tidspunktet for ansøgningen om opholdstilladelse, uanset at Retslægerådet fandt, at det var sandsynligt, at det ikke var tilfæl-det. I dommen anførte Højesteret i øvrigt, at der må tillægges Retslægerå-dets vurderinger betydeligt vægt i den pågældende type sager.
Det er rigtigt, at domstolene i de fleste tilfælde lægger Retslægerådets læ-gevidenskabelige vurderinger til grund for sagens afgørelse.
Dette er der da heller ikke noget underligt i.
Retten kan jo ikke selv vurdere rigtigheden af de lægevidenskabelige vur-deringer, retten har bedt Retslægerådet foretage.
Det er derfor helt naturligt, at domstolene ikke tilsidesætter Retslægerådets vurderinger, medmindre det enten er klart, at rådet har lagt urigtige fakti-ske forudsætninger til grund, eller at der er andre lægevidenskabelige vur-deringer i sagen, som med betydelig vægt peger i en anden retning.
At domstole ofte lægger vægt på Retslægerådets vurdering i de tilfælde, hvor der er andre lægevidenskabelige vurderinger i sagen, der peger i en anden retning, er også meget naturligt.
For det første er Retslægerådet i.h.t. Lov om Retslægerådet udpeget som den, der foretager lægevidenskabelige vurderinger til brug for retssager.
For det andet deltager der tre til seks læger i Retslægerådets vurderinger, hvilket gør, at der som udgangspunkt må tillægges rådets vurderinger stør-re vægt end de vurderinger, der er foretaget af en enkelt speciallæge eller en enkelt lægekonsulent hos for eksempel Arbejdsskadestyrelsen.
For det tredje er de modstridende lægelige vurderinger ofte at betragte som ensidigt indhentede sagkyndige vurderinger, der alene har kunnet frem-lægges, fordi de er blevet indhentet forud for retssagen.
At domstolene normalt ikke tillægger den skadelidtes egen læges vurderinger betydning, hvis Retslægerådet ikke deler lægens vurdering, er ikke overraskende, idet de læger, der hos Retslægerådet vurderer sagerne, er specialister, hvilket ikke er tilfældet for den skadelidtes egen læge. Hertil kommer, at der ikke består noget klientforhold mellem Retslægerådet og den skadelidte, hvilket der gør mellem den skadelidte og dennes egen læge.

Sagkyndige dommere
I den ene artikel i Advokatens tema var emnet, at det ville give større rets-sikkerhed, såfremt man i retssager anvender sagkyndige dommere i stedet for Retslægerådet.
Indledningsbevis skal jeg bemærke, at det vil forudsætte en ændring af Retsplejeloven, såfremt de besvarelser, Retslægerådet foretager til brug for retssager, skal erstattes af vurderinger foretaget af sagkyndige dommere i forbindelse med hovedforhandlingen.
Det fremgår således af forarbejderne til retsplejelovens § 20, at det ikke har været hensigten med bestemmelsen, at anvendelsen af sagkyndige domme-re i almindelighed skal erstatte sagkyndig bevisførelse under forberedelsen af sagen, jf. også UfR.2008.16.V.
Der er imidlertid ingen retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved fortsat at lade Retslægerådet foretage de lægevidenskabelige vurderinger, der skal foretages til brug for retssager.
Det vil der derimod være ved at lade Retslægerådets vurderinger erstatte af sagkyndige dommeres vurderinger under hovedforhandlingen.
Det er nemlig af væsentlig betydning for parterne og deres advokater, at de allerede under forberedelsen af retssagen bliver bekendt med de lægevi-denskabelige vurderinger, der skal foretages til brug for retssagen.
Det er for eksempel vigtigt, at der under forberedelsen af retssagen kan blive stillet supplerende spørgsmål til den, der har foretaget den lægevi-denskabelige vurdering til brug for retssagen, såfremt den lægevidenskabe-lige vurdering giver anledning hertil.
Hvis Retslægerådets udtalelser skal erstattes af sagkyndige dommeres vurderinger under hovedforhandlingen, vil parterne først blive bekendt med den sagkyndige vurdering, når dommen foreligger.
Det vil således først, når dommen foreligger, blive klart for parterne, hvis den sagkyndige dommer har lagt vægt på forkerte forudsætninger, ikke har været opmærksom på alle relevante forhold, eller har foretaget en vurde-ring, som divergerer fra andre sagkyndiges vurdering i sagen.

De parter, dette vil komme til skade, vil derfor være nødsaget til at anke domme i tilfælde, hvor der i dag blot ville blive stillet supplerende spørgs-mål til Retslægerådet.

Dette vil være procesøkonomisk stærkt uhensigtsmæssigt.
Det vil ligeledes være procesøkonomisk uhensigtsmæssigt, hvis man, i modsætning til i dag, ikke kender den lægevidenskabelige vurdering alle-rede under forberedelsen af retssagen, idet mange retssager i dag bliver for-ligt under forberedelsen af retssagen, når Retslægerådets besvarelse fore-ligger.

Retssikkerheden i orden
Der er som nævnt intet retssikkerhedsmæssigt betænkeligt ved det nuvæ-rende system, hvor Retslægerådet foretager de lægevidenskabelige vurde-ringer til brug for retssager.
At rådet ikke ser den skadelidte, er ikke noget problem, da der i sagerne foreligger beskrivelser af de objektive fund og den skadelidtes gener, hvil-ke oplysninger indgår i grundlaget for Retslægerådets besvarelser. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at heller ikke Arbejdsskadestyrelsen ser de skadelidte, når de afgiver udtalelser til brug for sagen.
At en sagkyndig dommer måtte se den skadelidte i forbindelse med en ho-vedforhandling, vil i øvrigt ikke medføre et bedre grundlag for at foretage den lægevidenskabelige vurdering end den, Retslægerådet har, medmindre den sagkyndige dommer skal undersøge den skadelidte under hovedfor-handlingen. Og det er vel trods alt ikke artiklens forfatteres hensigt.
Afslutningsvis vil jeg bemærke, at der på det tidligere omtalte møde, hvor en lang række advokater, der repræsenterer enten skadelidte eller forsik-ringsselskaber, deltog, var almindelighed enighed om, at idéen om at lade Retslægerådets vurderinger afløse af sagkyndige dommere ingen gang har på jord.