Advokaten 9 - Leder - Tavshedspligten forpligter

Print Print
16-11-2009

Af Søren Jenstrup, formand for Advokatrådet

Advokatens uafhængighed er omdrejningspunktet for de værdier, der forbindes med titlen, for advokatreguleringen og for den gode advokats selvforståelse.
Kravet om uafhængighed indebærer ifølge chartret for den europæiske sammenslutning af advokatsamfund, CCBE, at “advokaten skal være uafhængig af staten og andre magtfulde interesser og ikke må tillade, at hans uafhængighed kompromitteres af upassende pres fra forretningsforbindelser. Advokaten skal også hele tiden være uafhængig af sin egen klient, hvis advokaten skal nyde tredjemands og domstolenes tillid.”
Disse krav om uafhængighed understøttes af en advokatregulering, hvis grundprincipper er identiske i langt de fleste velfungerende retssamfund.
Blandt de vigtigste regler, som understøtter advokatens uafhængighed og dermed muligheden for at beskytte klienten og varetage dennes interesser, er reglerne om tavshedspligt. Tavshedspligten begrundes således i CCBE’s charter:
“Det er af afgørende betydning for en advokats virke, at advokaten af sin klient får oplyst ting, som klienten ikke ville fortælle andre – de mest intime, personlige detaljer eller de mest værdifulde forretningsmæssige hemmeligheder – og at advokaten modtager oplysningerne i fortrolighed.
Uden sikkerhed for fortrolighed kan der ikke være tillid. Chartret understreger dette princips dobbeltkarakter – overholdelse af fortrolighed er ikke blot advokatens pligt – det er klientens grundlæggende menneskeret. Reglerne om advokaters tavshedspligt forbyder, at kommunikation mellem advokaten og klienten kan bruges mod klienten.”
I de senere år er advokaternes tavshedspligt imidlertid kommet under pres, navnlig som følge af ønsket om at bekæmpe terrorisme og alvorlig organiseret kriminalitet. Hvidvaskloven er blevet strammet flere gange og har udløst skrappere krav til advokater. Og det sker stadig oftere, at advokater hos myndighederne, anklagemyndigheden og endog domstolene møder mangel på forståelse, når advokaten forsvarer klientens ret til fortrolighed.
Advokatrådet bekæmper denne udvikling – og har pligt til det, idet vi efter vores vedtægt har til opgave at værne om advokatens uafhængighed og integritet.
Som varslet i vores retssikkerhedsprogram har vi nu rettet henvendelse til erhvervs- og økonomiministeren med et krav om omfattende ændringer i hvidvaskloven. Baggrunden er dels, at den danske lov på mange punkter er meget uklar, dels to højesteretsdomme fra Frankrig og Belgien, som kraftigt indskrænker advokaters indberetningspligt. Vores kritiske holdning til selve indberetningspligten betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke vil leve op til samfundets forventninger til det tilsyn, lovgivningsmagten har betroet os. Vi anser det for helt centralt for værnet af klienternes retsstilling og advokaternes tavshedspligt, at det er os og ikke en offentlig myndighed, som kontrollerer, at advokater lever op til lovens krav.
På det konkrete plan har vi oplevet, at såvel myndigheder som anklagemyndighed har søgt at gennembryde tavshedspligten, hvor det efter rådets opfattelse ikke har været berettiget. Det seneste eksempel, som vedrører ransagning rettet mod en klient på et advokatkontor, er omtalt her i bladet. I sådanne situationer intervenerer Advokatrådet ofte i sagen. Den mulighed giver vores vedtægt os.
Hvis du som advokat føler behov for hjælp til at værne om advokatens stilling som rådgiver og partsrepræsentant, bør du ikke gå på kompromis. Hvis vi ikke sammen står vagt om tavshedspligten, gør vi ikke alene samfundet og klienterne, men også os selv, en bjørnetjeneste. Så derfor: Kommer du under pres, så tag telefonen, skriv en mail eller skriv et brev til vores sekretariat, så kan du få opbakning og støtte til forsvaret af vores fælles kerneværdier.